Buster Nykjær Björkman
Oktober 2008
Antal ord: 3002
Indledning
At samle alverdens viden på et sted, er en fantastisk og helt utopisk drøm.
Denne drøm er drømt af mange, fra de første bibliotekarer i Alexandria og de franske encyklopædister i oplysningstiden, der alle ville samle menneskets universale viden.
Wikipedia har med sit projekt netop givet bolden op på en platform, hvor dette ”universal” leksikon kan skabes. Det er en helt unik konstruktion, hvor det er brugerne, som skriver leksikonet. Wikipedia er både populært og omdiskuteret.
Nogle diskussioner drejer sig om spørgsmål som:
Er Wikipedia egnet som valid informationskilde? Er det et neutralt vidensmedie? Bliver de unge dovne informationssøgere, eller modsat mere aktive, da de kan sprede egen viden på denne Web 2.0 platform? Vil det i sidste ende føre til, at magten over videndeling bliver uafhængig og upartisk til glæde for demokratiet?
Problemstilling
Jeg vil i portfolio 2 gøre rede for Wikipedia ved, at se på idéerne bag, dens grundsyn, samt kritikken af den. Desuden vil jeg se på Wikipedias egenskaber og brugernes interaktionsmuligheder inden for videndeling.
Jeg vil, ved hjælp af Meyrowitz´s 3 medieparadigmer se på forholdet mellem Wikipedia og det almindelige redaktionelle leksikon, med fokus på Encyclopædia Britannica.
Jeg vil komme ind på Habermas´s teori om den borgerlige offentlighed, i forbindelse med adgang til fri videndeling med Wikipedia. Afslutningsvis vil jeg se på, om magten til viden består eller om den er ubunden af den magtstruktur som Foucault beskriver.
Wikipedias grundsyn, samt brugernes muligheder
Wikipedia findes på mange sprog, heriblandt dansk, men tyngden ligger i den engelske del, hvor der er over 2,5 million artikler.
Wikipedia er en Wiki. En simpel form for opsætning af databaser, der fungerer ved at brugerne indsætter indholdet. Wikipedia er den mest kendte Wiki. Altså en Wiki Wikipedia, der er udformet som en encyklopædi[2].
Wikipedia starter som en udløber af et online peer-review leksikon, som dog hurtigt bliver til en wiki, altså et brugerskabt leksikon[3]. Ingen redaktør definerer hvem, der kan udgive og hvad der skal udgives og intet emne er for smalt eller småt. Her dannes en platform, der ikke har en hierarkisk struktur, hvor alle kan skrive og redigere, samt give brugerne fri adgang til information. Wikiformen stemmer på denne måde overens med open-source tankegang. Open-sourceprogrammerne giver kildekoderne fri, og er et gratis alternativ indenfor eksempelvis software.
Wikipedias leder Jimmy Wales siger, at målet med Wikipedia er, at skabe et frit, demokratisk og pålideligt opslagsværk - den største encyklopædi i historien, både hvad angår bredde og dybde. Essensen, mener Wales er den frihed, som de der skaber artiklerne føler. De såkaldte Wikipedians giver deres viden uselvisk, til menneskeheden.[4]
Grundet sidstnævnte ser jeg konceptet som værende drevet mere af en følelse, og et perspektiv på videndeling, mere end blot at være et brugerskabt leksikon. Wikipedia er en platform til fri, apolitisk, og nonkommerciel viden, til fri afbenyttelse uanset brugerens økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige baggrund.
Wales forklarer ydermere i Paula Berinsteins artikel Wikipedia and Britannica
The Kid’s All Right, at den typiske skribent er en akademiker, der skriver uden for sit felt, eksempelvis en matematikprofessor, der skriver artikler om renæssancekunst.
The Kid’s All Right, at den typiske skribent er en akademiker, der skriver uden for sit felt, eksempelvis en matematikprofessor, der skriver artikler om renæssancekunst.
Kritik af Wikipedia
Den mest omfattende kritik af Wikipedias går på dens troværdighed, fordi den skrives af alle.
Men dét, at skrive til Wikipedia kræver, at man sætter sig ind i både form og formalia i artikelskrivning. Der findes regler om tydelig kildeangivelse. Wikipedia er sekundær litteratur og repræsenterer derfor kun etableret og verificerbar viden. Wikipedia er ikke et diskussionsforum, så den sproglige del af formidlingen skal holdes upartisk og neutral. Man skal ligeledes skrive som enkelt individ, ikke som institution. Til at sørge for at dette overholdes fungerer alle brugerne som hinandens censur. Ud fra dette mener jeg, at ikke alle og enhver kan fylde Wikipedia med usandheder, sådan som kritikken lyder, men at det kræver et vist akademisk håndelag, at skabe en artikel i forhold til Wikipedias regelsæt. Derudover skal man ligge inde med eller opsøge den viden som ikke er repræsenteret i forvejen. I Putting the Library in Wikipedia[5] beskriver to bibliotekarer de problemer, de havde ved at skrive en artikel til Wikipedia om deres samling.
Et andet kritikpunkt er kommet fra både bibliotekarer og undervisere, som mener at Wikipedia ikke er troværdig som kilde i opgaver.[6]
Hertil mener jeg, at man ikke skal tage Wikipedia for mere end det refererenceværktøj, som det er.
Hvis studerende på gymnasieniveau og op benytter Wikipedia som eneste kilde, finder jeg det ensidigt og utroværdigt. Hvis man derimod ejer en sund kildekritik kan Wikipedia, som et hvert andet leksikon, være en god og let indgang til et emne.
Ved at sammenligne Wikipedia med redaktionelt leksikon, befinder Wikipedia sig en anelse foran når det gælder troværdighed. Et eksempelvis ses i det tyske ugeblad Stern, der sammenligner Wikipedia med Brockhaus leksikon.[7]
Analyse af Wikipedia og Britannica med Meyrowitz´s 3 medieparadigmer
-kanal, sprog og miljø
I dette afsnit ønsker jeg at anskueliggøre og analysere tilgange til sammenligning, ved at anskue Wikipedia og Britannica udfra Meyrowitz´s 3 medieparadigmer. Jeg vil anskue deres autoritet, deres tilgang til videnformidling, og hvad der er relevant at lagre. Derudover vil jeg komme ind på Habermas og Foucaults teorier under paradigmet, miljø.
Kort fortalt er Meyrowitz´s teori et værktøj til at analysere medier. Han deler medieteori op i 3 paradigmer, som er kanal, sprog og miljø[8]. Der bliver derfor muligt at lave en mere opdelt analyse.
Kanaler
Ved at se de to leksika i dette paradigme, er det ud fra Meyrowitz´s synspunkt kun indholdet i artiklen, og hvorledes denne opfattes af brugeren, man forholder sig til[10].
Det indhold, der leveres i henholdsvis Wikipedia og Britannica er skrevet i et sprog med mange lighedspunkter. Begge forholder sig i et nøgternt og beskrivende sprog, der er opremsende og uden fyldord, og begge følger konsensus inden for genren. For Wikipedias vedkommende fremstår værket som homogen, hvilket jeg tilskriver de retningslinjer, der er for udarbejdelsen af en Wikipediaartikel. Britannica er redaktionelt redigeret, derfor er artiklernes ensartede.
Encyclopædia Britannica er et enormt værk, der udkom første gang i Scotland i 1768-71. Det er inspireret af de franske encyklopædister, som ville sætte viden fri fra kongemagten og kirkens censur.[11] Det er et akademisk leksikon med afsæt i Oxford og Cambridge universiteterne. Det indeholder lange artikler af blandt andet nobelpristagere, universitetspræsidenter og eksperter indenfor deres fagområder. Disse modtager penge for deres artikler og deres byline er anført i teksterne.[12]
Gennem alle årene, selv efter en stor omstrukturering i retning af et mere alment konversations leksikon i 1968[13], er det gået for at være ”the world's most trusted sources of information on every topic imaginable”[14], som der stå på deres hjemmeside. Her er den viden repræsenteret, som der menes at være relevant og dækkende inden for læring, undervisning og almen reference. Det er det fundamentale videnslager i Britannicas optik. Britannica er tilegnet overhovederne af den AngloSaksiske verden, den amerikanske præsident og den engelske regent[15], hvilket giver et billede af, hvilken autoritet Britannica ønsker at fremstå med. Britannica har slået sit navn fast som værende en troværdig kilde til information, med tillidsvækkende skribenter og en troværdig brand.
Forskellen er ret klar. Britannica er selektiv, hvorimod Wikipedia er vidtfavnende. Et godt eksempel, er at Britannica kun har 2 rock navne med, som de finder relevante, Elvis og Beatles.[16]
Wikipedia har ikke en afgrænsning af vidensområder. Alle kan skrive om alt, bare man følger formen og anfører tydelige kilder. Wikipedia forgrener sig vidt inden for stort set alle emner, og har derfor et langt større antal af artikler i forhold til Britannica. Wikipedias autoritet ligger i brugerens magt til selv at skabe, hvor Britannicas autoritet mere ligger i dens historie og dens etablerede status.
Sprog
Ved paradigmet sprog, mener Meyrowitz brugen af mediegenrens særegne grammatik som afstedkommer analyse muligheder[17].
Jeg vil starte med at kikke på online udgaven af Britannica og Wikipedia, idet det her er lettest at se forskelle og ligheder. Layoutet på Wikipedia og Britannica online, ligner hinanden meget.
I blå og grå nuancer med sort tekst og blå hyperlinks, virker de begge rolige og troværdige. Der findes ingen flash eller andre distraherende ting, der tager opmærksomheden. De virker nærmest åbenlyst inspireret af hinanden og man fornemmer ikke den store forskel som bruger. Selv skrifttypen minder om hinanden, hver sin personlige form for Arial. Troværdighed, læsbarhed og links er i højsædet, og begge har gode søgemuligheder.
Når man går fra online-udgaven til den trykte udgave af Britannica, står man med en helt andet form for medie. Det er et leksikon opdelt i 4 dele. Først et Propædia, en art leksikonmanual, der formidler hvorledes man skal bruge leksikonet. I Wikipedia er en søgning noget umiddelbart man indtaster, og i Britannica skal man altså læse et bind, før man kan foretage en relevant og kvalificeret søgning. Det kræver at man som bruger, investerer tid og lærer at søge i Britannica. Den anden del, Micropædia er et selvstændigt leksikon, med kortere artikler, som et alment konversations leksikon, i stil med Det Store Danske Encyklopædi. Den tredje del, Macropædia har længere, dybdegående artikler. Til sidst afsluttes værket af et 2-binds indeks, til at lette ens opslag. Desuden udkommer der hvert år en opdatering i en årbog[18].
Dens fysiske form, læderryggen og den skotske tidsel som bomærke, giver et indtryk af seriøsitet og troværdighed. Den virker en kende altmodisch, forstået på den måde, at her er den etablerede, ”gode, gamle” viden samlet. Når man ser på det visuelle udtryk i selve Britannicas artikler opleves stilen som værende meget tekstbaseret. Der er få illustrationer og de fleste af dem er i sort/hvid. Wikipedia er som Wiki dynamisk i sin form, idet der hele tiden kommer nye artikler til. Selve grammatikken bevirker at den er lettilgængelig. Den er tidløs i sin opsætning, idet der ikke bruges så mange symboler eller grafik, der skæmmer for indholdet. Set ud fra en videnskabsteoretisk optik vil man kunne beskrive grammatikken, med begrebet Logos, forstået på den måde, at saglighed og kildehenvisning er i fokus[19].
Miljø, borgerlig offentlighed og magt/viden diskurs
Med det tredje paradigme, miljø, belyser man mediet i en bredere samfundsforståelse. Jeg vil i dette afsnit se på hvordan mediet leksikon bliver påvirket af Wikipedia. Samtidig vil jeg bruge Habermas borgerlige offentlighedsteori, til at se Wikipedia som et forum for herredømmefri videndeling. Til slut vil jeg se om man overhoved kan adskille viden magtstrukturen i forhold til Foucaults teori.
Et underspørgsmål som Meyorowitz opsætter i afsnittet ”medier er miljøer”, er
”Hvorledes ændre tilføjelsen af et nyt medie til de allerede eksisterende medier de ældre mediers funktion og brug?”[20]. Med Wikipedia er der kommet en ny måde at tænke og lave leksikon på, idet Wikipedia både er online og brugerskabt.
Der er i det hele taget sket et skred i den måde hvorpå information lagres og formidles. Da jeg spurgte på mit lokale folkebibliotek om jeg måtte kikke i Britannica, blev jeg henvist til online udgaven, hvilket viser at formen hvormed troværdig viden formidles, ikke længere kun bundet til den trykte form. Det vigtige er hvem der står bag udsagnet, og ikke hvilket medie et givent udsagn kommer fra. Det er på denne måde blevet op til brugerne selv, at forholde sig til troværdigheden hos eksempelvis institutionerne Wikipedia og Britannica.
Kritikken af Wikipedia, går ofte på selve formen, at det er et brugerskabt leksikon, og ikke på de specifikke artiklers validitet. Den tidligere formand for American-Library-Association, Michael Gorman sammenligner i sin kritik, Wikipedia med en Big-Mac inden for viden[21]. Han ser på Wikipedia som medie, med hvad der udtrykkes i McLuhan One-liner, ”The Medium is the Massage”.
Hvis man derimod ser på Wikipedia som vidensunivers, i kraft af de mange troværdige artikler og brugernes interaktionsmuligheder, så synes jeg godt man kan sammenligne med den vidensdeling og fri meningsudveksling der opstod omkring kaffehusene i slutningen af 1700 tallet. Netop det som Habermas beskriver i den borgerlige offentlighed[22].
Her fandt folk sammen omkring ideer og viden i en fri og flad magtstruktur som i Habermas ord skabte den borgerlige offentlighed, et fristed til meningsudveksling uden om magtmonopolet i kirken og hoffet.[23]
Her blev kuglerne støbt til de demokratiske og revolutionære tanker rundt omkring i Europas storbyer. Sammen form for fri videndeling var også Diderot mission som redaktør af Det Store Franske Encyklopædi. Her kæmpede han mod censuren hos autoriteterne inden for viden og magt, for at skabe et helt frit vidensværk.[24]
I Veje til viden skriver Andersen, at den ultimative form for leksikon er online leksikonet da det kan opdateres hurtigt og der ikke er pladsbegrænsninger.[25]
Derudover må den fri videndeling, der ligger i et brugerskabte online leksikon, være drømmen for encyklopædisten, der vil løsne magten til viden. Det brugerskabte leksikon må derfor i Habermas optik være med til at skabe en nye borgerlige offentligheds videnssamling og medie til videndeling.
Hermed kan vi så påstå, at vi med Wikipedia har fået et frit medie til viden. Man kunne sige at magten over at være i besiddelse af og formidle viden nu er sat fri og ikke bundet af nogen former for magtstruktur.
Her beskriver han magt begrebet som værende et grundvilkår og ikke som en samfundsklasses eneret. Magt er ved Foucaults ord ikke negativt, men en almen social relation. Den er allestedsnærværende. Vidensbegrebet er derfor også bundet op af denne magtstruktur.
”Man må hellere indrømme, at magten producerer viden (…)
Han ser magten over viden som værende konstant, magt og viden er altså bundet sammen.
Ved at holde dette op mod Wikipedias vidensformidling, kan man godt se det ud fra Foucaults viden/magt struktur.
Wikipedia er i Foucault begrebsverden ikke fri og ubundet af magt. Det er bundet op på en striks struktur af formalier og kilder, der gør at Wikipedia formidler formaliseret viden, inden for sin egen helt afgrænsede magtstruktur. Vi som brugere kan formidle og søge, men er underlagt Wikipedias diskurs for videndeling. Vi er altså ikke uden for magtens diskurs. Den frihed vi har med Wikipedia er at vi har fri videndeling uden økonomiske og politiske interesser, inden for hvad man kan kalde en demokratisk diskurs.
Konklusion og Perspektiv på videndeling
Med Wikipedia, ser jeg, en hel unik demokratisk platform for videndeling. Et godt, rimeligt validt reference værktøj. Det er selvfølgelig endnu vigtigere end før, at være kildekritisk, til hver enkelt artikel. Jeg vil dog mene at vi har et så godt vidensmedie, at vi ikke må forkaste det på grund af formen. Til gengæld må vi glæde os over interaktions mulighederne.
Om Wikipedia vil udkonkurrere de etablerede leksika af banen, tvivler jeg på. Dette knytter jeg til Finnemanns beskrivelse af de 5 informationssamfund. Her bygger enhver form for kommunikationsudtryksmiddel, videre på den foregående, forstået på den måde, at eksempelvis skriftens fremkomst, ikke gjorde det af med det orale udtryk.[28]
Derfor vil jeg også tro at de redaktionelle leksika, vil bestå. Drømmen om at samle al viden et sted er muligvis utopisk, men ret fantastisk. På Wikipedia kan vi alle selv gøre vores til at opfylde denne drøm og skabe det ultimative universal leksikon i en simpel form. Med lidt fornuft og kritisk sans, er vi være godt rustet til at gå på opdagelse og bruge og bidrage demokratisk til alverdens viden. Med Wikipedias interaktionsmuligheder, får vi ikke en doven ungdom, vi får derimod forhåbentlig frigivet en stor intelligens reserve, da alle nu er potentielle vidensformidlere.
Et videre perspektiv på videndeling, uden for denne opgave, kunne være at se på Wikipedia og hele Web 2.0 i forhold til copyright problematikken. En gotisk knude, inden for næsten end hver form for digitaliseret frembringelser som film, billeder, tekst og lyd.
Litteraturliste
Andersen, Axel. Veje til viden (2004) Gyldendal.
Becker Jensen, Leif. (2004) Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag
Berinstein, Paula (2006) Wikipedia and Britannica
The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3)
Finnemann, Niels Ole. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur
Foucault, Michel (1994) Overvågning og straf : fængslets fødsel. Det Lille Forlag
Habermas, Jürgen. (1976). Borgerlig offentlighet. –dens femvekst og forfall. Fremad
Meyrowitz, Joshua. (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. Mediekultur, 26.
Pressley, Lauren and McCallum, Carolyn J. (2008) .Putting the Library in Wikipedia. Online Vol. 32 No. 5
The new Encyclopædia Britannica. 15. edition. (1974–1984) Encyclopædia Britannica.
Internet resurser
Encyclopædia Britannica (2008). 
About Us. Encyclopædia - Britannica online Encyclopædia. Lokaliseret den 09.10.2008 på http://corporate.britannica.com/about/index.html
About Us. Encyclopædia - Britannica online Encyclopædia. Lokaliseret den 09.10.2008 på http://corporate.britannica.com/about/index.html
kl. 21:44. Lokaliseret 09.10.2008 på http://www.berlingske.dk/article/20071205/verden/712050047/
Wikipedia (dansk) (2008). Wikipedia. Wikipedia, 29.09.2008, kl. 11:32. Lokaliseret 9.10.2008
Wikipedia (engelsk) (2008a). Wiki. Wikipedia, 9.10.2008, kl.14:57 Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki
Wikipedia (engelsk) (2008b). Wikipedia. Wikipedia, 7.10.2008, kl. 17:56. Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia
Forsidebillede. Jimbo holding Wikipedia. http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/09/Jimbo_holding_Wikipedia.jpg
[1] Wikipedia (dansk) (2008). Wikipedia. Wikipedia, 29.09.2008, kl. 11:32. Lokaliseret 9.10.2008 på http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia
[2] Wikipedia (engelsk) (2008a). Wiki. Wikipedia, 9.10.2008, kl.14:57 Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki
[3] Wikipedia (engelsk) (2008b). Wikipedia. Wikipedia, 7.10.2008, kl. 17:56. Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia
[4] Berinstein, Paula (2006) Wikipedia and Britannica
The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3)
The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3)
[5] Putting the Library in Wikipedia. Pressley, Lauren & McCallum, Carolyn J. Online Vol. 32 No. 5 Sep/Oct 2008
[6] Wikipedia (engelsk) (2008b). Wikipedia. Wikipedia, 7.10.2008, kl. 17:56. Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia
[12] Berinstein, Paula. Wikipedia and Britannica,
The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher Vol. 14 Nr. 3. 2006
The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher Vol. 14 Nr. 3. 2006
[14] Encyclopædia Britannica (2008). About Us. Encyclopædia - Britannica online Encyclopædia. Lokaliseret den 09.10.2008 på http://corporate.britannica.com/about/index.html
About Us. Encyclopædia - Britannica online Encyclopædia. Lokaliseret den 09.10.2008 på http://corporate.britannica.com/about/index.html
[21] Wikipedia (engelsk) (2008b). Wikipedia. Wikipedia, 7.10.2008, kl. 17:56. Lokaliseret 9.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia
