Portfolio 3
Kredsforståelse af Encyklopædi
Indledning
”Dyrene deles i: a) dem der tilhører Kejseren, b) balsamerede dyr, c) tamme dyr, d) pattegrisene, e)havfruerne, f) fabeldyrene, g) løse hunde, h) indbefattede i denne klassifikation i) dem, der tér sig som gale, j) dem, der ikke kan tælles, k) dem, der er tegnet med en meget spids kamelhårspensel, l) et cetera, m) dem, der netop har knust krukken, n) dem, der på afstand ligner fluer.”[1]
Sådan ridser Foucault humoristisk opsætningen af emnet ”dyr” op fra ”et vist kinesisk opslagsværk”
Opsætningen og struktureringen af viden er ikke naturgiven, men et følge af klare valg. Hvordan strukturerer vi vores viden om verden? Citatet her er med til at vise, at det er kulturelt og historisk bestemt, hvorledes vi vælger, at strukturere vores viden. To steder hvor opbygning og struktur af viden er elementær, er inden for biblioteker og i encyklopædier. På hvilken måde ser man sammenhæng og i hvilken kredsforståelse?
Problemstilling
Jeg vil i Portfolio 3 gøre rede for vidensmediet, encyklopædi ved, at se på dens historiske, kulturelle, og ideologisk udvikling, fra de tidlige håndskrevne til den almene konversations encyklopædi, til Web 2.0 encyklopædi som Wikipedia. Jeg vil inddele encyklopædi i 6 genrer. Jeg har fokus på encyklopædi 2.0 og hybrid encyklopædi og ser om disse eller en selvskabt Wiki kan implementeres i folkebiblioteks sammenhæng som medie til videndeling.
Jeg vil anvende Axel Andersen til, at se på typologi og historisk udvikling. Jeg vil opstille en model med relevante medieteoretiske analysemodeller såsom Finnemann´s 5 informationssamfund, Jensens interaktivitetsmønstre, til at anskueliggøre encyklopædiformerne.
Derudover vil jeg anvende Farkas til, at belyse praktisk tilgang til implementeringen af wikis indenfor biblioteksområdet.
Encyklopædi i historisk udvikling
Jeg vil i det følgende opridse og opdele udviklingen inden for encyklopædi, samt se hvor de befinder sig inden for Finnemann´s 5 informationssamfund.
Termerne encyklopædi og leksikon bruges ofte i flæng og om samme form for værk.
Der er dog en forskel. Med encyklopædi forstås et værk, der vil give en bredere kredsforståelse af emner, ofte udformet som et tilsigtet universalværk. Et leksikon er et værk opsat alfabetisk med et givent emne for øje[2]. I denne opgave vil jeg beskæftige mig med encyklopædi med en tilstræbt fuldstændighed.
Den håndskrevne encyklopædi
Historisk set er alfabetisering nyt. De ældre encyklopædier var opsat hierarkisk efter hvilke emner, der af magthaverne ansås vigtigst, som eksempelvis i Foucault citatet.
Grundidéen med, at samle al viden i et værk er en ret utopisk tanke, med den kolossale vidensmængde vi har i dag. Hvis man derimod ser tilbage til middelalderen, var det ikke så uoverskueligt. Kirkens magt og dens censur gjorde, at det var begrænset hvad, der var accepteret viden. Før Gutenberg var det kun håndskrevne og afskrevne bøger, der var den vidensformidlende form udover talen. I Finnemanns perspektiv er dette, det 2. informationssamfund, et samfund baseret på tale+skrift[3].
Af de håndskrevne encyklopædier kan nævnes Plinius Naturalis Historia fra år 79[4]. Før bogtrykningen fandtes der kun få eksemplarer af et encyklopædisk værk, typisk kun originalen, og kun få kunne overhovedet læse. Derfor var adgangen til værkerne begrænset, og videndeling var hvad præsten og magten dikterede mundtligt, idet encyklopædien ofte var magthavernes eget projekt, for at have samling på sin viden og magt.
Den trykte encyklopædi
Først i 1700-tallet når encyklopædien ud til et større publikum, som dét, Andersen betegner realleksikonet[5]. Der er mange faktorer, der spiller ind i denne udvikling, først og fremmest bogtrykkerhåndværket. Ved denne medierevolution får man mulighed for at sprede information på en ny måde, med massefremstilling af bøger, set ud fra det 3. informationssamfund baseret på tale+skrift+bogtryk[6]. Derudover indføres den almene skole i de europæiske lande og folket alfabetiseres. Selve ideen om det fuldstændige encyklopædi er stadig tilstede. Med udgivelsen af Zedlers universal encyklopædi i begyndelsen af 1700-tallet, frygter bogstanden, at der ikke er basis for bogsalg, idet man tror, at al viden er repræsenteret i værket[7].
Encyklopædien skrives ikke længere på latin, men på nationalsprogene. Det er dog til stadighed et begrænset publikum af lærde, der har råd og udannelse til, at få udbytte værkerne.
Oplysningstidens encyklopædi
Omkring 1700-tallet sker der en udvikling, der kommer til at spille en rolle i den måde som man tænker Encyklopædi på, nemlig oplysningstiden, der i Habermas´ term ses som den borgerlige offentlighed. Der kommer en ny klasse i samfundet, der samles for at diskutere filosofi og videnskab, uden for kongen og kirkens magt[8]. I denne kreds er der brug for et uafhængigt medie til videndeling. Den store Franske Encyklopædi er netop et værk baseret herpå og står desuden som et politisk værk skabt som partsindlæg i en brydningstid mellem enevælde, revolution og demokrati[9].
Konversations encyklopædi
I starten af 1800-tallet sker et skred i måden at lave Encyklopædi på. Fra at være et akademisk værk til og fra akademikere, får det et alment dannende sigte. Andersen peger på det Tyske Brockhaus, som værende den første konversations encyklopædi. I forordet på førsteudgaven står ”… at række en hjælpende hånd til den ikke egentlig dannede ved hans videre selvstudium” [10]. Formen er korte artikler og man går væk fra den afhandlingsform, med lange videnskabelige artikler, der præger de tidligere encyklopædier. Idet det netop er nationalstaternes og nationalismes opblomstringstid, er der fokus på det nationale, og perspektivet i værket er altså tysk, hvilket givetvis bidrager til dets popularitet.
Ved at se det indenfor Meyrowitz´s medieteoretiske optik er der sket et paradigmeskift. Fra at have et elitært sprog, og en udpræget forestilling om forforståelse hos modtageren, har encyklopædien nu et sprog og en tilgang til et givent emne, således at enhver kan anvende det[11].
Brockhaus står i dag som forgangsværk for de senere konversations encyklopædier, heriblandt de danske.
Danske Encyklopædier
Af markante danske værker kan nævnes Salmonsens konversationsleksikon og Den Store Danske Encyklopædi. Salmonsens står som hovedværk indenfor encyklopædi i Danmark, og det er ikke svært at spore begejstring hos Andersen[12]. Set udfra Meyrowitz´s optik er det den almene borger Salmonsen ønsker at adressere sin viden til. I forordet til andenudgaven fra 1915 står ”saavel i Familiekredsen som i Studereværelset blive den paalidelige Vejleder at ty til for saa objektivt som muligt at faa Svar paa alle Spørgsmaal indenfor den menneskelige Videns Omraade.[13]” Fra mellemkrigsårene står den som den eneste større encyklopædi på dansk, hvilket der fra politisk side besluttes, at gøre noget ved. I 1995 iværksættes projektet Den Store Danske Encyklopædi (SDE). Projektet støttes af et statsgaranteret lån, fondsmidler og af Gyldendal. Projektet påbegyndes midt i en brydningstid. Internettet og CD-rom mediet er begyndt at gøre sit indtog som videnmedier, og en CD-rom udgave af SDE kommer også i handlen. Efter endt udgivelse af SDE i 2001 bliver SDE lagt på webben som betalingsdatabase. I Finnemanns 5 informationssamfund er vi nu kommet til det 5. informationssamfund.
Encyklopædi 2.0
På trods af forskellig opbygning, censur, tilgængelighed og medier, har der gennem den historiske udvikling af encyklopædier, altid stået en redaktion bag. En forholdsvis snæver personkreds, har bestemt hvad og med hvilket fokus stoffet skal formidles.
Med Wikipedia omdefineres denne tilgang til at lave encyklopædi på, idet der præsenteres et frit, demokratisk og brugerskabt værk uden redaktør, andre end brugeren selv. Tilgængeligheden til viden er nu direkte og gratis for alle med en net forbindelse, og afstanden mellem individet og viden har aldrig været kortere[14]. Hybrid encyklopædi Wikipedia har med sin ideologiske og nonkommercielle tilgang, gjort det til en rigtig dårlig forretning at drive en kommercielt encyklopædi.Hvorfor købe et vidensværk når man kan få et af høj kvalitet og med en validitet som de kommercielle, helt gratis? Hvad gør et stort kommercielt forlag som Gyldendal, så? De vil i februar 2009 stille SDE gratis til rådighed på nettet[15].Faktaredaktøren for Gyldendal udtaler, ”hvis det værk nogensinde skal få et liv ude på nettet, er vi nødt til at fjerne hegnet omkring det.[16]” Altså, hvis ikke det gøres gratis, så dør SDE som vidensmedie. De vil ligesom Wikipedia gøre det muligt for brugerne at redigere, dog med en fast redaktørstab som censor. Tiltaget kommer ikke ud fra et ideologisk ønske om at stille et værk gratis til rådighed for oplysning til almenheden. Gyldendal driver forretning og ønsker at akkumulere profit, derfor bliver deres database de har døbt Den Store Danske, udover de fondsmidler de har fået, finansieret af reklame. Denne tilgang til, at lave et hybrid værk i grænselandet mellem det brugerskabte og det klassisk redaktionelle på kommercielle vilkår, møder både ris og ros. Professor Kirsten Drotner, medieforsker ved Syddansk Universitet udtaler, at det i dag ikke er svært at få information, men at det derimod er svært at vide, om det er sikker verificerbar viden. Derfor finder hun det positivt, at Gyldendal står klar med en peer-review af brugerindlæg. I det hele taget ser hun den brugerinddragende encyklopædi som udtryk for en ny oplysningstid, en oplysningstid med et helt nyt distributionsmedie[17]. Derimod ser Videnskabsjournalisten Henrik Føhns, fra Harddisken på P1 det som problematisk at man bidragsyder arbejder gratis for Gyldendal. ”De scorer på at sutte på din viden[18]”, som han formulerer det. Ydermere vil jeg tilføje en vis skepsis i enkelte artiklers neutralitet, hvis et emne til opslag samtidig er bidragsyder til reklamer på siden. Eksempelvis kunne sundhedsrisikoen ved indtagelse af McDonald’s mad blive nedtonet, hvis McDonald’s lagde mange reklamekroner på siden. Opstilling af analyse model til medieteorier for encyklopædier I det følgende opstiller jeg en model til medieteoretisk analyse af encyklopædi.Jeg har, ud fra den historiske udvikling, delt encyklopædierne op i 6 kategorier, som jeg mener man med fordel kan analysere hver for sig; den håndskrevne encyklopædi, den trykte encyklopædi, oplysningstidens encyklopædi, konversations encyklopædi (herunder de danske), encyklopædi 2.0 og hybrid encyklopædi. De teoretiske vinkler jeg har valgt til analyse af ovennævnte kategorier er, Finnemanns 5 informationssamfunds matricer[19], Jensens model for interaktivitet[20], information og viden cirklen[21], samt min fortolkning af Virilios teori om refleks vs refleksion set som afstand og hastighed til information[22].
Analyse model
| Teorier Typologi | Finnemanns 5 mediematricer. Informations samfund[23] | Jensens interaktivitet kommunikations mønstre[24] | Information og videns cirklen[25] | Virilios refleks eller refleksion[26] set gennem afstand og hastighed. +tilgængelighed. | |||||||||
| Beskrivelse | 1.Orale 2.Skrift +1 3.Trykte +1,2 4.Energibaseret+1,2,3 5 Digital+ 1,2,3,4 |
| 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Afstands bedømmelse Hastighed af information. Almen tilgængelighed. | |||||||||
| Den håndskrevne encyklopædi | 2. Skriften. | Transmission | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Ikke almen tilgængeligt. | |||||||||
| Den trykte encyklopædi | 3. Det trykte | Transmission | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Lang afstand. Langsom hastighed. Begrænset tilgængelighed. | |||||||||
| Oplysnings- tidens encyklopædi | 3. Det trykte | Transmission | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Kortere afstand. Langsom hastighed. Mindre begrænset tilgængelighed. | |||||||||
| Konversations encyklopædi (herunder de danske) | 3. Det trykte | Transmission | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Kort afstand. Langsom hastighed. Stor tilgængelighed | |||||||||
| Encyklopædi 2.0 | 5. Det digitale | Konversation | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Ingen afstand. Hurtig hastighed. Så godt som Ubegrænset tilgængelighed. | |||||||||
Hybrid encyklopædi | 5. Det digitale | Transmission og Registrering | 1.skabe/producere/redigere 2.organisere/strukturere/lagre 3.formidle/dele/sprede 4.finde/opdage/genfinde | Ingen afstand. Hurtig hastighed. Så godt som Ubegrænset tilgængelighed. | |||||||||
| | | NB: Dét, skrevet med fed er områder, der har en betragtelig betydning for encyklopædien. | |
Finnemann
Finnemanns opdeling i 5 informationssamfund er en model, der kan bruges til, at beskrive i hvilken medieteknologisk udvikling en given encyklopædi, er repræsenteret. I denne model kan man se, at det 4. informationssamfunds teknologi ikke formåede, at implementere encyklopædien, da det syntes at være fastlåst i bog- eller databaseformen. Jeg kan ikke forestille mig en radio eller tv kanal i almenforstand, der kunne distribuere en encyklopædi.
Jensen
Jensens model til interaktivitet i kommunikations mønstre, kan vise i hvilken grad af interaktion en given encyklopædi har og er en form for udvidet afsender/modtager model.
Jeg har taget denne tilgang med, idet jeg mener det er et velegnet redskab til analyse, da det både skelner mellem produktionen af information og distribution. Det er her værd at bemærke, at termerne er udtænkt til hvad man, i Finnemanns teori, vil kalde det 4. og 5. informationssamfund.
Et vigtigt paradigmeskift inden for encyklopædien er netop dér hvor interaktivitets muligheden indtræffer ved encyklopædi 2.0. Dette betyder, at man går fra transmission til konversation, som det er tilfældet med fremkomsten af Wikipedia. Et skift fra information og distribution af viden fra et center, her set som en redaktion og et forlag, til formidling af viden produceret og kontrolleret af brugerne selv. Den nye hybridform for encyklopædi som jeg har valgt, at benævne Den Store Danske, er en sammensmeltning af de to encyklopædiformer hvor både en redaktion kommer med viden og brugerne har mulighed for at bidrage på redaktionelle vilkår. Netop dette emne, at adgangen til at sprede information, behandles i artiklen, De analfabetiske abers revolution. Denne artikel beskriver diskussionen mellem Andrew Keen og Mark Briggs, ved et nyligt medieseminar i Danmark[27].
Keen som også er forfatter til bogen Cult of the Amateur mener, ”Der er stadig brug for gatekeepere i mediernes verden. Folk der har ekspertisen til at vælge mellem Paris Hilton og Irak-krigen” og han sætter det på spidsen med, "Ikke alle meninger har lige meget vægt, og ikke alle meninger er lige kvalificerede.[28]" Holder man udtagelsen op i mod Kirsten Drotners beskrivelse af, at vi befinder os i oplysningstiden 2.0, så passer Keens udtalelse ikke godt til sloganet for oprettelsen af den Franske Republik, der netop kom i oplysningstiden 1.0, ”Frihed, Lighed og Broderskab”. I Keens optik har vi ikke lighed til at ytre os lige kvalificeret.
Dog er Keen og Drotner enige om, at en Gatekeeperfunktion som er indbygget i Den Store Danske er nødvendig. Mark Briggs holder derimod tilgangen til de nye medier op og pointerer, at det netop er tilliden til disse, som er alt afgørende. Vi skal stole på vores medmennesker, ”Om man grundlæggende tror på, at den samlede menneskelige kapital kan producere noget positivt eller ej. Om man vil bygge på optimisme og innovation eller skepticisme og infleksibilitet.[29]”
Her ser jeg ham som fortaler for et projekt som Wikipedia, der må siges at bygge på gensidig tillid og troværdighed.
Information og videns cirklen
Information og videnscirklen er en kredsforståelse i sig selv, indenfor feltet bibliotek og informationsvidenskab. Jeg finder det relevant, at anvende denne model, da der er mange lighedspunkter mellem biblioteket og encyklopædien som medier. Begge arbejder med at stille viden til rådighed inden for et afgrænset og organiseret område.
Hertil kommer, at hele udviklingen af folkebiblioteksområdet danner parløb med udviklingen indenfor encyklopædi. Jeg mener, at udvælgelse af materiale til folkebiblioteket går fra at være ud fra et folkeopdragende og almendannende perspektiv[30] til, at stille materiale til rådighed ud fra begreberne kvalitet, alsidighed og aktualitet[31]. Denne udvikling synes også at være til stede ved skiftet fra konversationsencyklopædi, til encyklopædi 2.0.
Jeg bruger alle punkterne, inden for informationscirklen, da jeg mener at alle punkter er relevante, i forhold til de forskellige encyklopædikategorier.
Implementering af encyklopædien i bibliotekssammenhæng samt konklusion
Den trykte encyklopædi har altid været en fast del af det almene folkebibliotek, almindeligvis placeret i læsesalen, sammen med andre opslagsværker. For bibliotekaren har det både været et referenceværktøj og et værk at henvise til ved anmodning om konkret viden. Viden i bogform har gennem tiden været det bærende vidensmedie i bibliotekssammenhæng.
Med biblioteksloven fra 1993 skulle det tilstræbes, at stille elektroniske materialer til rådighed. Dog var det først i 2000, at materialetyperne blev ligestillet, idet bibliotekerne også skulle stille egnet elektroniske informationsressourcer til rådighed[32]. Herved var det naturligt også at stille encyklopædi i elektronisk form til rådighed. I portfolio 2 beskriver jeg hvorledes jeg, på mit lokale folkebibliotek, henvises til databaseversionen af en encyklopædi. Med dette ser jeg, at der er sket et paradigmeskift inden for det almene folkebiblioteks syn på, hvordan man råder over vidensværker som encyklopædi. Ved at lade værker komme på depot frigives plads til anden biblioteksvirksomhed, såsom selvbetjeningscomputere.
Det er dog encyklopædier med peer-review, der bliver stillet til rådighed gennem bibliotekets database. Wikipedia er efterhånden et så etableret vidensværk for mange, at bibliotekerne også er nødt til at forholde sig til det.
Skal biblioteket opstille retningslinjer og undervise i, hvordan man søger og redigerer i Wikipedia? Skal biblioteket selv oprette en Wiki med bibliotekets videnslager og lade brugerne være med til videndeling, eventuelt med en bibliotekar som Gatekeeper?
Til disse spørgsmål kan man bruge Farkas Social software in libraries, der er en guide til hvordan man kan etablere forskellige sociale netværksmedier inden for biblioteksverden.
Det kunne være relevant for bibliotekerne, at give guidelines til brug af Wikipedia, med blandt andet fokus på kildekritik. Der hvor jeg finder størst brugbarhed af ens egen Wiki er hvis man råder over en samling, måske et lokalhistorisk arkiv, eller en given forfatters samlede frembringelser. I Bibliotekspressen nr. 17, 2008 er der en stillingsannonce fra Gentoftegades bibliotek, hvor stillingsbeskrivelsen lyder, at man skal udvikle og drive bibliotekets Dan Turèll samlings hjemmeside[33]. Denne hjemmeside er styret af en redaktør, men ligger alligevel op til brugerinddragelse, ” Har du en Dan Turèll oplevelse du vil dele med os? Så send den til os[34].”
Denne hjemmeside kan man godt forestille sig omdannet til en Wiki, hvori brugernes videnskapital kan komme til at spille den aktive rolle, der lægges op til.
Der hvor jeg ser den største nytte i at lave en wiki, er på bibliotekets onlinekatalog, og derigennem ligge op til brugerinddragelse.
Som Farkas skriver, indeholder bibliotekskatalogen ofte kun metadata om dokumenterne. Ved, at lade brugerne skrive anmeldelser af værker og give dem tags i form af emneord, ville katalogen blive mere levende og man ville kunne drage nytte af en videnskapital brugerne i mellem[35].
Der er i hvert fald brug for at bibliotekerne ser på hvilke hjælpemidler, der kan klæde brugerne på i deres søgen efter viden, i en tid hvor al information ikke nødvendigvis er samlet i en trykt peer-review encyklopædi.
Jeg mener, at hvis man har en sund kildekritik og som Briggs formulerer det, bygger vores systemer på optimisme og innovation, så har vi mulighed for en tilgang til viden, som oplysningstidens encyklopædister ville have misundt os.
Et yderligere perspektiv på encyklopædi som jeg har opsat i skemaet, men ikke uddybet, er Virilio dromologi diskurs. En personlig øjenåbner, med hensyn til hvordan, og i hvilket tempo vi konsumerer nyheder og viden.
Litteraturliste
Andersen, Axel. Veje til viden (2004) Gyldendal.
Bibliotekspressen nr.17. 2008.
Brügger, N.(2002) Teknik, kultur og hastighed. Lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på
http://www.teknik-og-kultur.dk/8-179.htm
Farkas, Meredith G.(2007). Social software in libraries. Information Today, Inc.
Finnemann, Niels Ole. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur
Foucault, Michel (1999) Ordene & tingene. Spektrum
Geist, Anton og Bo Sørensen, Rasmus. Oplysningstid 2.0. 20. november 2008. Dagbladet Information. Lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på http://www.information.dk/172368
Habermas, Jürgen. (1976). Borgerlig offentlighet. –dens femvekst og forfall. Fremad
Jensen, J.F.(1997) interaktivitet. Lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på http://komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm
Lov om biblioteksvirksomhed. LOV nr 340 af 17/05/2000. bilag i Biblioteker i Danmark.
Meyrowitz, Joshua. (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. Mediekultur, 26
Relster, Andreas. De analfabetiske abers revolution. 21. november 2008. Dagbladet Information. Lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på http://www.information.dk/172476
Salmonsens konversationsleksikon, anden udgave, digitaliseret af Project Runeberg (2008) lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0005.html
Svane-Mikkelsen, Jørgen.(2001) Biblioteker i Danmark. Danmarks Biblioteksskole
Turèllsamlingen. Lokaliseret den 24.11.08 kl. 09:00 på http://www.turellsamlingen.dk/forside/sitemap
[1] Foucault (1999), s. 25
[2] Andersen (2004) s.126
[3] Finnemann (2005) s. 35
[4] Andersen (2004) ibid. 127
[5] Andersen (2004) ibid. 144
[6] Finnemann (2005) s. 35
[7] Andersen (2004) ibid. 146
[8] Habermas (1976).
[9] Andersen (2004) ibid. 147
[10] Andersen (2004) ibid. 151
[11] Meyrowitz, (1997). s. 63
[12] Andersen (2004), s.158
[14] Brügger (2002) Teknik, kultur og hastighed. http://www.teknik-og-kultur.dk/8-179.htm
[15] Geist og Bo Sørensen. Oplysningstid 2.0 http://www.information.dk/172368
[16] Geist og Bo Sørensen. Oplysningstid 2.0 http://www.information.dk/172368
[17] Geist og Bo Sørensen. Oplysningstid 2.0 http://www.information.dk/172368
[18] Geist og Bo Sørensen. Oplysningstid 2.0 http://www.information.dk/172368
[19] Finnemann, (2005). s 33.
[20] Jensen (1997) interaktivitet. http://komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm
[21] Powerpoint model fra undervisningen.
[22] Brügger (2002) Teknik, kultur og hastighed. http://www.teknik-og-kultur.dk/8-179.htm
[23] Finnemann, (2005). S. 33.
[24] Jensen (1997) interaktivitet. http://komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm
[25] Powerpoint model fra undervisningen.
[26] Brügger (2002) Teknik, kultur og hastighed. http://www.teknik-og-kultur.dk/8-179.htm
[27] Relster. De analfabetiske abers revolution. http://www.information.dk/172476
[28] Relster. De analfabetiske abers revolution. http://www.information.dk/172476
[29] Relster. De analfabetiske abers revolution. http://www.information.dk/172476
[30] Svane-Mikkelsen. (2001). s. 21
[31] Lov om biblioteksvirksomhed. LOV nr 340 af 17/05/2000
[32] Svane-Mikkelsen.(2001), s. 21
[33] Bibliotekspressen 17-2008. s. 33
[34] Turèllsamlingen. http://www.turellsamlingen.dk/forside/sitemap
[35] Farkas. (2007) s. 76
