Har skolebiblioteket overhovedet en berettigelse i videnssamfundet?
Er folkeskolen, og dermed skolebiblioteket stagneret i industrisamfundets diskurs, som Hildebrandt og Laursen (2009) debatterer i bogen ”Når klokken ringer ud”.
Forholder skolebiblioteker sig til andre læringsstile end den sproglige, eller tænkes der i de mange intelligenser i læring[1]?
Vil man kunne vinde ved, at omdanne skolebiblioteker til kombibiblioteker og invitere den innovativitet, som præger nytænkningen inden for folkebiblioteksområdet, ind i skolen?
Af Stud.bibl. Buster Nykjær Björkman
Er udviklingen løbet fra skolebibliotekerne?
Ifølge gældende lovgivning inden for biblioteksområdet, skal kommuner drive børnebiblioteker. Desuden skal kommunerne inden for folkeskoleloven have et skolebibliotek på hver selvstændig skole. Dobbeltkonfekt eller nødvendig differentiering?
Burde vi ikke trygt kunne omdanne skolebibliotekerne til kombibiblioteker, og gøre biblioteksoplevelsen mangfoldig, så skoleelever mærker en egen lyst til, at benytte biblioteket, i takt med at tilgangen til biblioteks- og vidensbetjening opnår andre perspektiver end den ensidige læringsmæssige med test, kontrol og kanon?
Skolebiblioteket synes låst fast i en ensidig tilgang til dannelse i dets valg af medier, læringsstile og vidensdeling. Man synes, at finde en mangel på innovative tiltag og perspektiver i forhold til indretningen af et mangfoldigt biblioteksrum, med plads til oplysning, oplevelse og kommunikation. Samtidig er skolebibliotekarens kulturopfattelse overordnet elitær, hvis man ser på Tom Jørgensens undersøgelse, ”Kultur! – i skolebiblioteket?”, hvor 72 % af skolebibliotekarerne mener, at et kendskab til Grundtvig i høj grad er vigtigt, og kun 2 % mener det samme om Morten Korch[2].
Industrisamfundets folkeskole og videnssamfundets folkebibliotek
Udviklingen og implementeringen indenfor biblioteksområdet synes mere mangfoldig end selve folkeskolen, idet der rent politisk gives biblioteksområdet større spændevidde i det lovmæssige grundlag, til at implementere nytænkning.
Folkeskolen er bundet op om en værdipolitisk kamp, hvor man ønsker at skabe klarere og bedre resultater i de boglige fag, dansk, matematik, (national) historie og naturvidenskab. Flere timer, flere faglærere og en kanon over pensum er fra centralt politisk hold blevet styrket.
Disse forfatteres værker skal læses i faget dansk:
Folkeviser
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
N.F.S. Grundtvig
Steen St. Blicher
H.C. Andersen
Herman Bang
Henrik Pontoppidan
Johannes V. Jensen
Martin Andersen Nexø
Tom Kristensen
Karen Blixen
Martin A. Hansen
Peter Seeberg
Klaus Rifbjerg[3]
Men ingen Morten Korch!
En centralisering som denne indenfor folkeskoleområdet, står i kontrast til en forholdsvis stor decentralisering på biblioteksområdet, hvor det enkelte bibliotek nyder stor frihed til, at drive biblioteksvirksomhed, og i lovteksten findes en stor tolkningsmulighed for, at ”fremme oplysning, udannelse og kulturel aktivitet[4]”, ved at stille materiale af ”kvalitet, alsidighed og aktualitet”[5], til rådighed. Biblioteket skal ikke råde over en mønstersamling. Hvad der er relevant for det enkelte bibliotek er altså en relativ størrelse.
Folkets bibliotek og folkets skole
Ingen tvivl om, at der her er tale om to mastodonter i velfærdssamfundet.
Folkeskolen underviser og uddanner fremtidens samfundsborgere. Biblioteket er hele samfundets kultur, (ud)dannelse og oplysningssted. Fælles mål er at skabe muligheder for den enkelte til, at lære og opnå indsigt.
Dér, hvor der historisk set, er sket et paradigmeskift, er i bibliotekets udvikling. Denne institution har bevæget sig fra at være et lukket vidensunivers, med en folkeopdragende hensigt, til i dag at være i en diskurs, der fokuserer på oplevelse og mangfoldighed i et dynamisk virke mellem service, oplevelse og oplysning[6].
Denne udvikling har folkeskolen, ifølge Hildebrandt og Fibæk Laursen, ikke haft. Overordnet kører denne stadig efter industrisamfundets standardiserede og synkroniserede undervisningsoptik. Konsekvensen af, at ensrette eleverne over samme læst, går ud over kreativiteten og innovationstrangen, siger Hildebrandt og Fibæk Laursen, der ønsker, at man tager udgangspunkt i psykolog, Howard Gardners teori om børns mange intelligenser, anvendt til, at differentiere mellem forskellige læringsstile, for at optimere elevernes kompetencer, som fremtidens innovative videnssamfund har brug for.
I dette perspektiv vil skolebiblioteket vinde ved et samarbejde, eller en sammenlægning med folkebiblioteket. Foruden vilje fra biblioteks- og skolevæsnet kræver dette imidlertid også en italesættelse af, hvorledes en sådan nyrevideret biblioteksbetjening for børn skal udformes.
Udviklingen af biblioteksbetjening af børn
Der er sket en stor udvikling på folkebiblioteksområdet, i forbindelse med italesættelse og implementering af forskellige tilbud, som til dels er sat i værk for, at dæmme op for et faldende besøgstal inden for børneområdet. Fra 1989 til 2004 skete der et fald fra 51 % til 39 % af alle børn, der har været på biblioteket den sidste måned[7]. På blandt andet dette grundlag, blev der i 2008 udarbejdet en rapport af Biblioteksstyrelsen, ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn”, med henblik på, at vurdere børnebibliotekets fremtidige vilkår og udvikling i videnssamfundet.
Legitimitet og mål i biblioteksbetjening
I nævnte rapport bliver der opsat pejlemærker for legitimitet (hvad et bibliotek for børn bør indeholde), samt overholdelsens af bibliotekslovens mål, der kan opsættes således
Figuren skal forstås som et syn på, hvorledes man kan tænke biblioteksbetjeningen af børn, dels så der kommer flere i butikken og dels for, at alle der kommer får et udbytte. Vi bevæger os i høj grad væk fra biblioteket som værende et rent bogdepot.
Lærested-tanken understøtter uddannelse og oplysning ved, at stille relevant materiale og søgeværktøj til rådighed, samt sørge for hjælp og vejledning til lektie- og lystlæsning – klassiske biblioteksdyder, som i en nytænkt kontekst kan udformes på en mere brugerorienteret måde.
Værksted eller ”gørested” sætter brugernes udfoldelse i centrum, hvad end der er tale om et digteværksted eller en karaokekonkurrence. Her understøttes kommunikation mellem brugerne og kan således også være i Web 2.0 universet.
Værested kan ses som et frirum til ro, fordybelse og sanseoplevelser. Et chill out-sted, eller legested. Samtidig kan det med mulighed for græsning i diverse materialer, give oplevelser, indsigt og oplysning.
Lovens mål
Disse tre begreber kan så perspektiveres på det lovmæssige grundlag for folkebiblioteket:
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet[9].
Oplysning og uddannelse kan ikke adskilles, da det er to sider af samme sag, størrelser der ses i såvel lære- som værestedet. Vigtigt er det dog, at holde fast i, at uddannelse og oplysning ikke nødvendigvis er målbare størrelser, og at man derfor godt kan se biblioteket som et uformelt læringsrum - en legeplads.
Hvad angår kulturel aktivitet, så lader dette sig bedre parre med værkstedsbegrebet.
At anvende disse legitimitetsbegreber i praksis, i betjeningen af børn på biblioteker; skole-, kombi- eller folkebiblioteker, vil gavne processen med, at skabe et attraktivt biblioteksrum med mangfoldige og differentierende muligheder for, at kunne tage hensyn til børns mange intelligenser, og på denne måde vige udenom den kasse, som udgør den nuværende indlæringsopfattelse.
De 3 bibliotekstyper for børn
Til at eksemplificere, hvorledes bibliotekerne opererer i 2009, har jeg besøgt Peder Lykkes skolens skolebibliotek, Nørrebro Bragesgades børnebibliotek og kombibiblioteket Dyssegård.
Jeg har, gennem egne indtryk og samtale med bibliotekarerne, set hvorledes disse 3 biblioteker understøtter lære-, være- og værkstedsteorien, samt erfaret hvorledes de forskellige biblioteker udfordrer de mange intelligenser.
Skolebiblioteket – et ekstra dansklokale
Peder Lykkes skolens skolebibliotek, dette års andetbedste blandt børnebiblioteker, må synes at være et godt eksempel til, at illustrere, hvorledes et velfungerende skolebibliotek fungerer.
Skolebiblioteket har til huse i et stort firkantet lokale med en tilstødende gang, hvor mange elever dagligt passerer.
Rummet har, ligesom resten af skolen, røde mursten på væggen, og blå/gråt linoleum på gulvet. Rummet oplyses af ovenlysvinduer, og lysstofrør, hvoraf sidstnævnte giver én indtryk af at være i institutionsverdenen. Man er stadigt i en skole diskurs. En helt klassisk opsætning af materialer; fagbøger med bogstøtter, med beskrivende illustrationer over emnet i klassemærket, af samme slags som jeg kan huske fra børneafdelingen på mit eget lokale bibliotek i 1980´erne.
Børnene i 0. til 6. klasse kommer skemalagt på biblioteket en gang om ugen, de yngste får en historie læst op, og finder siden en læsebog (i kasser inddelt efter lix-tal), og en billedbog efter eget valg. Her er biblioteksbetjeningen af børnene helt formaliseret og læringsperspektivet er klart. Der skal udleveres materiale til, at fremme læsekompetence. Der er en sofa og et par borde, men man får ikke det indtryk, at her er et værested, til at lave andet udover, at læse eller søge på pc. Det eneste sted de medtænker rummets indretning til, at skabe særlig interesse for materialet, er ved deres samling af skønlitteratur for de større børn. I et lille dunkelt birum, med adgang for to børn af gangen skal børnene øge deres interesse og lyst til læsning – dette er hensigten. Hvorledes små mørke rum med begrænset adgang og læselyst hænger sammen, skal i denne forbindelse være usagt.
Anerkendende relationer, de mange intelligenser og læringsstile
Man kan sige, at det er logisk og helt på sin plads, at have læring i centrum, på et skolebibliotek, der jo understøtter skolefunktionen hvor, netop tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, er i fokus. Dog synes det interessant, at se på skolebibliotekets tilgang til læring, hvor man overordnet kan sige, at eleverne bliver mødt på et rent lærested, med en ensidig formidling af ord-i-bog.
Dette modsvarer de pædagogiske metoder, børnene kender fra deres tid i daginstitutionen, hvor der overvejende arbejdes med anerkendende relationer. I 70 % af alle kommuner er denne pædagogik den mest fremtrædende, skarpt forfulgt af inkluderende pædagogik[10].
Man kan sige at disse former bygger på et hensyn til forskellige individer i sociale sammenhænge, som har forskellige intelligenser og læringsstile.
” Anerkendende pædagogik, (…) Rummelig og inkluderende pædagogik
er pr. definition socialt samlende
(…) gjort muligt ved et øget hensyn til individuelle forskelle, som de kommer til udtryk
i eksempelvis de profiler, pædagoger laver af børn ud fra 'Mange Intelligenser' eller 'læringsstile'”[11].
Hans Henrik Knoop, lektor på DPU
At anerkende den enkelte elevs tilgang til læring og indlæring af nyt stof, synes ikke at være synlig, som en del af skolebibliotekets virke, hvorved der ligger en risiko for, at tabe de elever, der bedst lærer med en anden intelligens end den sproglige – ”læseintelligensen”.
Ydermere kan man sige, at der heller ikke fra bibliotekets side bliver stillet materiale til rådighed, på andre sprog en dansk, trods det, at omkring 80 % af eleverne er af anden etnisk oprindelse end dansk. Dette skyldes nok nærmere en central politisk beslutning, hvor modersmålsundervisningen blev sløjfet som en national populistisk løsning, til trods for at der forskningsmæssigt er belæg for at modersmålsundervisning styrker den tosprogedes indlæring og færdigheder[12].
Børnebiblioteket et sted for leg, læring og samvær
Så synes det helt anderledes, at komme ind i børneafdelingen, på Nørrebro bibliotek.
Her er mulighed for leg, dét, jeg vil kalde både kulturinspireret såvel som kulturinspirerende leg, med konkreter, fra populære børnehistorier. Barnet kan dykke ned i ”Bennys badekar”, et rigtigt badekar med illustrationer fra bogen påklistret indersiden og med en lille tv-skærm i bunden, hvor tegnefilmen kører. Og Alfons Åbergs helikopter i fullsize står klar til at gå ombord på. Her kan man både læse, se og via legen videreføre disse klassiske børnehistorier.
Udbuddet af udenlandske børnebøger er vel repræsenteret. Der er både bløde sofaer, gamle møbler og skriveborde. Dette er med til at give en uensartet og lidt rodet virkning af rummet, der alt sammen er medvirkende til, at biblioteket ikke fremstår institutionsagtigt. Samtidig rummer biblioteket ting som Demoteket, send din egen demoCD til biblioteket, så vil den indgå i samlingen, samt digteværksted og pigeklub, altså sociale kommunikative tiltag.
I denne beskrivelse, finder jeg rigelig med argumenter for, hvorledes børnebiblioteket i langt højere grad udfylder pejlemærkerne i lære-, være- og værkstedstrekanten.
Her er en tilgang for enhver intelligens, på et anerkendende grundlag.
Kombibiblioteket – det hele med ekstra fokus på læring
Dyssegårdsbibliotek ligger på samme matrikel som Dyssegårdsskolen. Her afstedkom en økonomisk indsprøjtning, en fusion af et utidssvarende skolebibliotek og en lille folkebiblioteksfilial, dette nye kombibibliotek.
Udover, at biblioteket på Dyssegård, rummer nogenlunde de samme tilbud for være- og værksted som Nørrebro, har man her, i et tilstødende lokale, indrettet PUC´en (et pædagogisk udviklings center). Her ses biblioteksbetjeningen af børnene i et læringsmæssigt perspektiv, der på trods af sin lighed med Peder Lykkes skolen, har en anden tilgang. Eksempelvis finder man her skiftende ”udstillinger”, eller visuel undervisning. Da jeg er på besøg, står der rent fysisk en kubikmeter bøger, og jeg stimuleres visuelt, og udfordres i min vågenhed til at forholde mig til rumlige forhold.
Jeg oplever en formidlingsmæssig tilgang til andre intelligenser end den boglige.
Fordele ved et kombibibliotek
I rapporten ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn”, gives der forskellige bud på netop fremtidens betjening af børn, hvor især tre bud beskriver fordele ved, at omdanne skolebiblioteket til et kombibiliotek.
1 Nye kompetencer skaber nye aktiviteter på biblioteket
Hermed menes der, at der, især inden for It området, kan skabes fordele med samarbejde mellem skolen og biblioteket ved, eksempelvis en samlet brugergrænseflade for skolens og bibliotekets aktiviteter på en fælles hjemmeside på nettet.
2 Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration
Her er et samarbejde mellem skole- og folkebibliotekarer fordelagtige, da de forskellige kompetencer fra skole- og folkebibliotekaren kan være med til, at implementere nye fysiske og digitale tilbud til netop, at understøtte lære-, være- og værkstedsmodellen.
3 Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek[13].
Det helt grundlæggende bud. Ved, at skabe et bibliotek, som rummer det bedste af det hele, skabes et sted som man kan bruge til både læring og leg, gerne med fokus på legen som det kulturbærende element. Carsten Jessen, Lektor ved DPU, understreger netop bibliotekets særstilling, i forhold til andre tilbud til børn:
”Biblioteker er åbne over for børns legekultur.
De er fri for krav om, at børn skal tilegne sig en vis kompetence.
Børnene får i stedet lov til oplevelse for oplevelsens skyld,
og det er kernen i leg og i menneskets tilværelse”[14].
Hvis vi lukker skolen ind på folkebiblioteket, er det imidlertid klart, at der skal være en synlig rød tråd i, hvorledes en sådan praksis skal formes og udmønte sig. Præmissen skal være klar.
Skal vi kunne måle hvad barnet får ud af et besøg på biblioteket, eller skal biblioteket bevares som en bastion af de få, hvor vi ikke skal fastsætte mål for barnets læring, og siden dokumentere, at denne læring har fundet sted. Vi står foran en udfordring, hvilket naturligvis ikke skal bremse udformningen af kombibilioteker, som både kan bruges i undervisningsøjemed og i fritiden på forskellig vis.
Ulemper ved et kombibibliotek
Det er selvfølgelig vigtigt, at lysten til, at lave og drive et kombibiliotek er til stede blandt personalet. Det skal udformes som et tiltag og en videreudvikling, ikke som følge af en skjult spareplan. Fysisk skal det også være muligt, at komme til biblioteket fra gaden og det skal tage sig tilbydende ud for både skoleelever og udefrakommende. På Dyssegård fortalte de, at børnehavebørn var nær den eneste brugergruppe, der er lidt klemt, idet de overrumples af de mange større skolebørn, der kommer gruppevis. Så selvom det ikke er alle, der vinder ved et Kombibilotek, kan man jo med viden om de klemte brugergrupper, lettere arbejde hen imod også at give dem, det biblioteksrum, som de har brug for.
Biblioteker er Top Nice
Bibliotekerne er, til stadighed, den mest besøgte kulturinstitution i Danmark, hvor der gennem tid er sket en udvikling, der har bevæget biblioteket væk fra det støvede præg, fyldt med kedelige bøger og vrantne, tyssende bibliotekarer.
Nu er biblioteket et mangfoldigt tilbud med et bredt udbud af forskellige medier. Efter biblioteksloven fra 2000 er der sket en ligestilling af medier, nu er bogen ikke bedre, end andre medier.
Mange biblioteker tænker i en oplevelsesøkonomisk diskurs. Hvordan får man lokket folk i butikken, ved at skabe. Biblioteker samtænkes i kulturhuse og borgercentre, og skaber spændende samlingssteder hvor folk kommer efter andre tilbud end blot oplysning. Biblioteket er blevet trendy. Eksempelvis sender DRs nye børnekanal Ramasjang, live fra et folkebibliotek.
Om Ramasjangs værdimæssige grundlag, siger redaktør Signe Lindkvist:
”DR har en stolt tradition med sunde, danske børneværdier.
Vi formidler børnestof med humor, selvironi og politisk ukorrekthed” [15].
Disse værdier, synes også, at passe til nutidens børnebiblioteker, som værende et sted med liv og dynamik, og netop derfor fungerer biblioteksrummet som en perfekt ramme for Ramasjang Live.
Kan man forstille sig børnefjernsyn fra et skolebibliotek?
Lad os benytte os af de kompetencer og den street credibility som folkebibliotekerne har, og give det videre til skolebibliotekerne, gerne udformet i kombibilioteker.
[1] Gardner (1997) de mange intelligensers pædagogik
[2] Jørgensen (2003) Kultur! i skolebiblioteket?
[3] Dansk litteraturs kanon, Undervisningsministeriet 2004
[4] Lov om biblioteksvirksomhed, lov nr.340 af 17.maj 2000
[5] Lov om biblioteksvirksomhed, lov nr.340 af 17.maj 2000
[6] Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006) folkebiblioteket under forandring.
[7] Fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008)
[8] Fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008)
[9] Lov om biblioteksvirksomhed, lov nr.340 af 17.maj 2000
[10] Hagemann, Mikkel Kamp Steffen. Børn og Unge 2009/24
[11] Ibid.
[12] Ravn, Karen (2006) ”EU-analyse: Undervisning på modersmålet virker” lokaliseret på http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=40811. Den 02.12.2009.
[13] Fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008)
[14] Rugholt Carlsen, Signe: Bibliotekerne giver plads til børnekulturen. Information 11.11.09
[15] Rugholt Carlsen, Signe: DR Ramasjang giver Disney Channel baghjul. Information 11.11.09
Ingen kommentarer:
Send en kommentar