Do it yourself – Unge og biblioteket

- Næste skridt er sammen med de unge

- Hands on Workshop Halnæs Bibliotekerne

Et samarbejde mellem Halsnæs Bibliotekerne, 5tone og IVA studerende

se udgave med billeder http://pure.iva.dk/files/31303556/Projektopgave_Do_it_yourself_2012.pdf

Opgave af:

Mathias Nedergaard Olesen

Peter Nordahl

Buster Nykjær Björkman

Vejleder: Henrik Jochumsen

Antal ord: 10.022

Abstract

(Fælles)

På Det erhvervsrelaterede projektmodul har vi udarbejdet et produkt til et projektsted. Vores produkt var en workshop for, af og med unge på Halsnæs Bibliotekerne. Vi har ligeledes udarbejdet en projektrapport om vores produkt. Formålet med nærværende projektrapport er at beskrive samt redegøre for de anvendte metodiske og teoretiske perspektiver der bruges i analysen af workshoppen. Ligeledes er formålet, at se på de overvejelser fra et større samfundsmæssigt og kulturpolitisk perspektiv. Vi vil som afslutning på rapporten evaluerer det samlede projektforløb.

Ansvarsfordeling

Det er et krav fra IVA´s side, at gruppebesvarelser er

ansvarsfordelt.

Denne rapport er i store dele udarbejdet i fællesskab, og dermed er der afsnit som vi tager fælles ansvar for, da det ikke var muligt at foretage en opdeling på fornuftigvis i mellem os.

Indledning til produkt

Præsentation af 5tone

Produktet

Workshop på biblioteket – En beskrivelse af dagen

Workshop på biblioteket - sådan forløb workshoppen

konklusion på Produktet

Billeder fra workshop 10. November

Teori og metode

Samfundstendenser og biblioteket

Brugerdreven innovation og biblioteket

Prosuming og udvikling hos biblioteksbrugeren

Lead user begrebet

Brug af praktiske erfaringer fra rapporter om ungearbejde

Konkret brug af rapporterne

Interviews

Interviews til baggrund for projektet

Interview med Annemette Krabbe

Interview med 5tone

Workshop som metode

Analyse af processen - projektforløbet og workshopdagen

Analyse af workshopdagen

Analyse af idéer

Hvorfor kom der ikke flere til Workshopdagen?

Konklusion af workshop

Refleksion

Vurdering af formidlingen af produktet til projektstedet

Evaluering af samarbejde med Halsnæs Biblioteket

Om projektet: Hvad har vi lavet og hvorfor.

Vores formål og sigte:

Baggrund for udførelse af projekt

Evaluering af gruppearbejde

Ændringer i Projektforløbet og projektplanen

Konklusion

Litteraturliste

Bilag

Bilag A - Drejebog for workshoppen

Bilag B – Tilbagemelding fra projektsted

Bilag C – Mail

Bilag D – Presseorientering fra Halsnæs Kommune.

Indledning

(Fælles)

Efter tre års studier der har været præget af teori kunne vi alle tre godt tænke os et mere praktisk funderet projekt. Vi kunne alle tre godt tænke os, at arbejde med et projekt, der indeholdt både biblioteksudvikling og brugerstudier, da det er emner vi fandt spændende på vores bacheloruddannelse, i og med man får større indblik i de forandrede vilkår, som biblioteket arbejder under i dag.

Vi fandt at Halsnæs Bibliotekernes projektforslag levede op til det vi godt kunne tænke os. Deres projektforslag indeholdt muligheden for at arbejde med brugerstudier med vægt på dialog og deltagelse for unge, som led i biblioteksudviklingen i et konkret lokalt perspektiv.

Unge og biblioteket er en problemstilling, der er relevant at arbejde med for Halsnæs bibliotekerne af flere grunde. Dels er Halsnæs geografisk placeret i det man kan betegne som Udkantsdanmark, hvor størstedelen af ungdommen flytter væk efter endt ungdomsuddannelse. Samt er Frederiksværk, i Halsnæs Kommune, en gammel arbejderby, hvor der ikke nødvendigvis er en stærk tradition for at bruge kulturinstitutioner som eksempelvis biblioteket.

Problemstillingen er også aktuel for Halsnæs Bibliotekerne af den grund, at de oftest kun ser de unge i forbindelse med uddannelsesorienterede gøremål. De vil gerne have dem til at være en aktiv brugergruppe på lige fod med voksne, børn og ældre. Halsnæs Bibliotekerne ville gerne ændre brugermønsteret for unge på Halsnæs Bibliotekerne, og så gerne at det kunne munde ud i evt. arrangementer skabt i samarbejde med en unge brugergruppe.

Opgavens opbygning

(Fælles)

Vi har struktureret vores opgave på følgende måde:

Problemformulering samt begrundelse og præsentation af Halsnæs Bibliotekernes projektforslag.

Projektplanen.

Præsentation til produkt og 5tone.

Produktet.

Metode og teoriafsnit: Samfunds – og politiske tendenser i relation til biblioteket.

Relevante teorier og rapporter og anbefalinger om brugerstudier.

Interviewmetoder samt begrundelser for valg af workshop som produkt.

Analyse over projektforløbet og produktet relateret til de førnævnte teorier.

Refleksioner over projektforløbet og produktet.

Denne tilgang er valgt, da vi derigennem får både den generelle samfundsudviklings påvirkning på bibliotekerne i dag, samt praktisk løser og analyserer en konkret stillet opgave, som ses i problemformuleringen.

Problemformulering

(Fælles)

Hvordan kan de unges egne interesser og kulturelle udfoldelser indgå som en skabende kraft i biblioteksudviklingen, med fokus på mere deltagelse fra denne målgruppe?

Vi har valgt at konkretisere problemformuleringen, i forhold til den oprindelige formulering i projektplanen. Hvorved den nu står koncist i forhold til Halsnæs Bibliotekernes projektbeskrivelse.

Her følger udvalgte punkter fra beskrivelsen af det udbudte projekt fra Halsnæs Bibliotekerne, under navnet ”Næste skridt bliver sammen med de unge”. (Halsnæs Bibliotekerne, 2011) Dette er udgangspunktet for projektet, og denne beskrivelse har indgået som inspiration til vores problemformulering:

Vi ønsker at få flere unge til at bruge biblioteket både i forhold til materialerne, biblioteksrummet og aktiviteter.

Beskrivelse
Vi ønsker at få kendskab til de 15-20 åriges ønsker og behov og sætte dem i relation til bibliotekets reelle muligheder. Vi ønsker at skabe rum og aktiviteter til relevante tilbud til målgruppen, gerne gennem en undersøgelse af de unges behov og tanker om bibliotekerne i kommunen.
Arbejdsmetode
Vi kunne tænke os dialog/interviews med unge fra kommunen; opsøgende arbejde og kontakt til unge fx. også gennem andre institutioner samt gennem kontakten at få skabt en frivillig gruppe eller et forum med unge, som kan se sig selv og deres interesser i bibliotekssammenhæng.
Slutprodukt
- Gerne et forum hvor vi kan have kontakt med unge eller en frivillig brugergruppe. - Et arrangement eller aktivitet for unge, som kan aflede/starte et samarbejde omkring arrangementer eller aktiviteter (alt efter hvad målgruppen efterspørger og hvad biblioteket kan rumme).
Forventet effekt
Flere unge i huset, samt større internt kendskab til unges behov og ønsker, så denne gruppe også serviceres på biblioteket. At biblioteket har fokus på de unge brugere, og at de unge brugere har et blik for bibliotekets muligheder.

Projektplan [1]

(Fælles)

”Næste skridt bliver sammen med de unge”

Målbeskrivelse

Målet med dette projekt er at få nye ideer til hvordan, der kan komme flere unge på biblioteket. De vil gerne inddrage de unge og høre deres ideer til, hvad der skal til for at de kommer mere på biblioteket. Bibliotek ønsker relevante arrangementer til og af unge, for at øge kendskab og fremme medejerskab af biblioteksrummet.

Vi vil gerne give biblioteket et sæt anbefalinger og/eller et forslag til et arrangement for unge, der viser at biblioteket er relevant for de unge. Det er det der skal opnås gennem opgaven. Vi arbejder med interviews og dialog med de unge for derigennem at få et sæt anbefalinger til biblioteket om unges tanker om biblioteket. Problemformuleringen er:

Gør de unge i Frederiksværk tanker om biblioteket i relation til dem selv?

Hvordan kan de unges egne interesser og kulturelle udfoldelser indgå som en skabende kraft i biblioteksudviklingen, med fokus på mere deltagelse fra denne målgruppe?

Altså både få kendskab til de unges fritidsvaner, høre hvad de selv skaber kulturelt, samt afholde en workshop på biblioteket der kan skabe kontakter, netværk de unge imellem og mellem de unge og bibliotekarerne.

Metodebeskrivelse

Vi har som metode valgt at interviewe et afgrænset antal unge fra Frederiksværk fortrinsvis fra gymnasiet.

Vi har valgt en kvalitativ interviewmetode, da de giver mulighed for at de unge selv kommer på banen med deres egne ord om dem selv og biblioteket.

Vi benytter en interviewteknik hvor det er vigtigt at interviewesituationen er så naturligt som muligt og skaber en ramme der kan give de unge tryghed i interviewsituationen. En interviewteknik, der har som kendetegn at der bruges åbne spørgsmål. Denne interviewteknik har vi hentet inspiration til fra bogen Det flerstemmige klasseværelse af Olga Dysthes og anbefalinger af ungekulturkonsulent i Gentofte kommune Annemette Krabbe.

Vi planlægger en workshop i november for de unge på biblioteket i Frederiksværk. Denne workshop har, som mål at give de unge forståelse af hvad de kan bruge biblioteket til. Arrangementet vil lægge vægt på dels, hvad har biblioteket af tilbud til de unge og dels på ung til ung formidling.

Udover det rent praktiske om metode er der forskellige teoretiske tanker og praktiske erfaringer vi vil gøre brug af til opgaven. Der er som nævnt bogen af Olga Dysthes og dertil kommer at vi vil indhente baggrundsinformation om forskellige projekter fra biblioteksverden om unge og biblioteket.

Ressourcer

Vores projektsted ligger i Halsnæs kommune (Frederiksværk bibliotek), og der er dermed en del pendling mellem København og Frederiksværk i forbindelse med møder med projektstedet og andre gøremål i kommunen i projektperioden. Projektstedet har ikke mulighed for at dække rejseomkostninger, men der er mulighed for at søge tilskud fra IVA.

I forbindelse med afholdelse af workshop og interviews, vil der være udgifter til lidt mad og drikke. Evt. andet i forbindelse med workshop. Vi kan selv råde over et mindre beløb inden for rimelighedens grænse fra projektstedets side.

Slutprodukt

Slutproduktet vil til dels bestå af skriftlige anbefalinger omkring at skabe kontakt og netværk med unge samt interviewerfaringer. Erfaringer biblioteket kan bruge til ungearbejdet i fremtiden.

Dette fremlægges mundtligt for projektstedet.

Udover det afholder vi en workshop på biblioteket i november med udgangspunkt i de unges egne ideer og interesser, som skal ”kick – starte” et samarbejde med de unge og biblioteket i mellem. Udgangspunktet for workshoppen er ”do it yourself” kulturen, hvor man selv er deltagende skaber af det der foregår. Udover det aflevere vi en projektrapport til IVA.

Forventet effekt af projektet på projektstedet

Den forventede effekt vil være at biblioteket i Frederiksværk får øget deres kendskab til de unges ønsker til biblioteket. De unge bliver set som en værdifuld og skabende brugergruppe. Vi forventer at vores projekt kan bidrage med ny viden til, hvordan biblioteket bedre kan komme i kontakt med de unge om biblioteket.

Den forventede effekt for de unge selv vil være at de oplever biblioteket som et sted de har ejerskab til. De unge kommer til, at opleve biblioteket som et sted med muligheder for deltagelse og som et relevant rum at være i.

Tidsplan uge for uge:

Uge 31

1/8 – 2011

Intromøde med gruppen. Afholdt på BIBLIOTEKET

Uge 32

8/8 - 11 - Forberedelsesmøde til Frederiksværk på Cafe Retro.

9/8 – 11 – Første møde i Frederiksværk med Bibliotekslederen fra Hundested, Frederiksværk samt bibliotekar og tovholder Nikolaj fra Frederiksværk. Bibliotekar Johanne (Frederiksværk) kunne ikke være til stede.

Uge 33

16/8 – 11

Gruppemøde. Cafe Retro

Uge 34

23/8 – 11

Gruppemøde på Cafe Retro

Uge 35

30/8 – 11

Møde i Frederiksværk med Nikolaj og Johanne

Uge 36

5/9 – 11

Undervisning – intro.

6/9 – 11

Gruppe møde på Gentofte bibliotek. Møde med Annemette Krabbe kl. 14.30

Uge 37.

12/9 – 11 - undervisning

13/9 - 11 – Møde i Frederiksværk med Nikolaj. Projektplan og interviewmetode.

14/9 – 11 – Første vejledning.

Uge 38.

19/9 – Undervisning samt møde på Gjethuset i Frederiksværk med 5tone. (5tone er en gruppe af unge som laver forskellige arangmenter i Frederiksværk. Deres første arrangement var en koncert i Gjethuset d. 10/9. )

20/9 – møde på IVA

Oktober.

1. Milepæl – Interviews bliver udført og bearbejdet.

Forberedelse til workshop i samarbejde med 5tone.

November.

2. Milepæl – Afholde workshop på biblioteket enten den 10. eller 18. november

November/december

3 .Milepæl – fremlæggelse og afslutning af projektet enten d. 30/11 eller d. 8/12.

Arbejde med rapporten til IVA.

4. Milepæl – aflevere rapport til IVA, senest d. 3. Jan.

Vi vil i løbet af projektet have nogle møder med vores vejleder på IVA. Men disse møder er ikke fastlagt og fremgår derfor heller ikke af projektplanen. Vi vil på tilsvarende vis have møder med vores projektsted. Men de er ikke planlagt endnu og er derfor heller ikke med i planen. Der vil ikke være nogen møder hvor både projektsted og vejleder er til stede.

Opfølgning

Aflevering og fremlæggelse af produktet/projektet enten d. 30/11 eller d. 8/12 til medarbejderne på biblioteket i Frederiksværk. Vi fremlægger for projektgruppen i Frederiksværk (refleksioner over hele forløbet - hvad har vi fået ud af det, samt resultater og anbefalinger). Vi får ligeledes respons fra biblioteket over projektforløbet.

Vi afleverer vores projektrapport til IVA den 3. januar.

Indledning til produkt

(Fælles)

Formålet med dette projekt var at Halsnæs Bibliotekerne ønskede at få flere unge på biblioteket, via opsøgende arbejde med unge i kommunen. Vi har dermed arbejdet målrettet mod, at få kontakt til unge i kommunen, som kunne være klar på sådan et samarbejde. Dette lykkedes igennem, kulturhuset i Frederiksværk (Gjethuset), hvor nogle unge fra byen netop var begyndt at forberede en stor event i form af en koncert. Vi valgte at tage kontakt til dem, og via flere små møder og interviews, blev de unge ved navn 5tone, klar på et samarbejde med biblioteket og vi bestemte det skulle munde ud i en workshop på biblioteket, de kunne præsentere deres egne værker, samt inspirere andre unge til videre samarbejde og aktiviteter på biblioteket.

Vores projekt med unge på biblioteket i Frederiksværk, endte ud i en workshop d.10/11 kl. 16 – 19 på biblioteket i samarbejde med de lokale unge i gruppen 5tone plus deres ven Rune, som stod for film. Denne workshop fungerede som afslutning på vores arbejde og som selve produktet af projektet.

Vi dokumenterede dagen via billeder, notater og små interviews med de fremmødte, og det er dette som danner rammen for denne præsentation af vores produkt som følger her. Det starter med en præsentation af vores samarbejdspartnere 5tone, som bygger på interviews, hvorefter der følger en beskrivelse af dagen med tilhørende billeder, samt en samling billeder til sidst, deriblandt resultater fra billedværkstedet på dagen. Vi linker også til en film der blev optaget, med en deltager på workshoppen.

Præsentation af 5tone

(Fælles)

5tone (udtales Stone) er navnet på en gruppe unge drenge, med geografisk tilknytning til Frederiksværk og omegn. De er en løs struktureret gruppe, som dog synes at være styret og ledet af Casper og Emil. 5tone fungerer som kultur entreprenører, eventmagere, er samtidig udøvende inden for musik, foto og film. De arrangerer og optræder selv til deres arrangementer i Frederiksværk. 5tone blev oprettet da kulturhuset og spillestedet Gjethuset ved Morten Vilhelm, annonceret efter unge der selv ønskede at lave arrangementer i Gjethuset. De præsenterer sig selv således,

”Vi er en gruppe unge mennesker i Frederiksværk der mener at der mangler noget kulturelt for de unge. Derfor har vi i samarbejde med Gjethuset startet 5tone op.
Vi skal stå for en række ungdomsfester og events i Halsnæs kommune.
Hovedsageligt vil det være koncerter med bands og djs, alt fra store navne, upcoming bands/djs eller lokale musikere.
(…)Hele projektet er non-profit, vi gør det for alle de unge i Frederiksværks skyld.”[2]

Indtil videre er det blevet til 2 arrangementer, en dj club event i Gjethuset den 10. september, samt workshoppen på Biblioteket den 10. november.[3]

Udover Emil og Casper er der en 4-5 andre personer tilknyttet 5tone, der er en scenetekniker i Gjethuset som stod for den tekniske afvikling af dj eventen. Der er en tømrelærling, der byggede en bar til dj eventen, samt stod for lysdesignet. Derudover er der andre unge i deres netværk de samarbejder med. Eksempelvis Rune, der stod for optagelse og fremvisning af video film på workshop dagen.

Emil er 21 år og arbejder som bager i Farum. Han har siden 13 års alderen interesseret sig for Dj og elektronisk musik. Hans interesse blev vakt da han oplevede mobile diskoteker til vejfester og lignede. Han begyndte selv at optræde med et mobil diskotek, og efterhånden begyndte han også at lave sin egen musik frem for kun at spille andres. Han prøver at etablerer sig på scenen under kunster navnet Edgar Morris. Edgar Morris var således at finde på scenen til Dj eventen i Gjethuset som afsluttende act.

Casper er 19 år Hf student og i øjeblikket arbejdsløs. Han fik sin interesse for at fotografere gennem et familiemedlem og købte tidligt et dyrt kamera. Han tager billeder til diverse fester i Frederiksværk og redigere dem og ligger dem på Facebook. Til Dj event som han fotodokumenterede overtog han desuden PR - arbejdet, da den forrige ikke magtede det. Casper ønsker at gøre fotografi til sin levevej og arbejder på at finde en praktikplads.

Rune er ven af 5tone – og kom med på workshoppen efter en opringning fra Emil (5tone), som spurgte om han ikke havde lyst til at komme og vise nogle af sine film samt lave en film workshop.

Rune har lavet forskellige kortfilm, og udvalgt omkring 6 stykker til at fremvise på dagen. Nogle af dem er lavet i mediefag på gymnasiet.

Rune har en plan om, at søge ind på Københavns tekniske skole på en medie og filmproduktions linje.

5tone virker opsatte på at få skabt kulturtilbud for unge i kommunen. De var med på ideen om en workshop med det samme og har flere gange ytret at de er friske på arrangere og være med til forskellige events, også hvis det er noget helt andet end deres primære interesse.

Produktet

Workshop på biblioteket – En beskrivelse af dagen [4]

(Fælles)

Workshopdagen var blevet bestemt skulle forløbe over 3 timer fra kl. 16 – 19, Torsdag d. 10 November på Frederiksværk bibliotek. Et tidspunkt, som vi kom frem til i fællesskab partnerne imellem (5tone + Biblioteket + IVA). Det handlede om, at sørge for at workshoppen ikke kom til at ligge oven i andre biblioteksarrangementer og især ikke samtidigt med andre unge tilbud i byen, såsom gymnasiefest eller lignende – hvilket 5tone sørgede for.

Workshoppen havde 3 forskellige værksteder: Musik, foto/billedbehandling og film. Udover de 3 værksteder havde vi to ideer med workshoppen. Den ene ide var at vise unge at det er muligt at lave arrangementer for dem selv og deres venner på biblioteket. Den anden ide var at få de unges ideer til flere arrangementer for og med unge på biblioteket.

Musik - elektronisk musik med Emil fra 5tone, som selv producerer musik under pseudonymet Edgar Morris. Til dagen havde han medbragt sin Mac – computer samt midi – keyboard, mikrofoner samt andet hardware og diverse instrumenter. Det var tiltænkt, at Emil ville spille egne produktioner, samt stå for en workshop hvor deltagerne kunne prøve kræfter med at lave musik selv, samt få indblik i de programmer m.m. det kræver for selv at komme i gang.

Foto/billedbehandling - Casper fra 5tone havde til workshoppen forberedt et hands-on værksted hvor deltagerne kunne få taget portrætter på hvid baggrund, deltagerne kunne derefter forsøge at behandle deres billede i et billedprogram, med kyndig vejledning fra Casper i de forskellige muligheder for billedbehandling. Han viste også selv eksempler på sine fotografiske værker.

Film – Rune havde opstillet sit redigeringsgrej med sit redigeringsprogram, samt sit medbragte kamera til at filme og dermed vise hvordan man kan optage og derefter klippe en film sammen. Rune havde også udvalgt 6 af sine egne film til at fremvise på dagen.

Biblioteket i Frederiksværk er nærmest et stort rum med reoler der opdeler de forskellige afdelinger, men de har også et lille udstillingsrum i midten af biblioteket med løbende udstillinger. I fællesskab havde vi besluttet, at det lille udstillingsrum skulle indrettes til biograf, da der var en oplagt hvid væg hvorpå man kunne projektere film op på. Samt havde biblioteket en del gamle biografstole i kælderen, man kunne bruge til at gøre stemningen hyggelig og behagelig.

Uden for udstillingsrummet omkring musikafdelingen, har biblioteket et lounge areal med borde og stole, som var oplagt at bruge til workshoppen. Vi besluttede dog at indrette rummet med paller fra den lokale trælasthandel, for at få et mere rustikt look og bryde med den mere institutionsprægede indretning.

I lounge området blev musik, foto og film ”værkstederne” opstillet, så man som deltager kunne cirkulere rundt. Samt havde vi opstillet en hvid træplade, som skulle fungere som idé tavle, en såkaldt ”fælleshjerne”, idet dagen skulle inspirere de unge til, at skrive deres umiddelbare tanker og idéer op til fremtidige arrangementer på biblioteket.

Vi havde forberedt en velkomsttale, hvor vi ville præsentere dagen, os selv samt 5tone og vores kontaktpersoner på biblioteket Nikolaj og Johanne. Vi havde på forhånd aftalt at bibliotekarerne kunne afslutte dagen med et par ord og dermed lægge op til videre samarbejde mellem de unge og biblioteket – det ville være en naturlig måde at vise på, at det er dem der skal fører det videre efter vi er ude af biblioteket igen.

Workshop på biblioteket - sådan forløb workshoppen[5]

(Fælles)

Da klokken blev lidt over 16 kom de første forbi, et par venner af 5tone. Der ankom også en pige som skrev fra lokalposten, ”Gulvmåtten”, samt en fotograf fra samme blad.[6] Derudover kom der to brødre, Malik på 8 år og hans storebror Ahmet på 11 år. Da der ikke umiddelbart ankom flere, afventede vi med at lave den planlagte velkomst, men det endte med at vi vurderede, at den velkomst vi havde forberedt ikke blev nødvendig, da der ikke kom flere end man kunne gå rundt og hilse personligt til de ankomne deltagere og forklare dem om dagen.

Malik på otte år kunne lave beatbox og var straks i gang med at få indspillet sin beatbox, sammen med Emil, som sad og styrede knapperne. Der blev lagt ekstra trommer på og lyden blev mixet. Workshoppen var gået i gang af sig selv, og selv om vi havde forestillet os at den første time skulle have fungeret som en præsentationen af de forskellige 5tone folks værker og produktioner, virkede det naturligt, at den var i gang nu og vi vurderede at der var ingen grund til at bryde ind i den proces som nu forløb godt.

Rune som lavede film fik ideen, at lave en lille musikvideo med Malik til at hans beatbox nummer. Der opstod et ikke planlagt samarbejde mellem lyd (Emil) og film (Rune), og Malik blev filmet gående ned gennem biblioteket med svingende håndtegn og en attitude, der tydeligvis var vokset siden han forsigtigt kom og spurgte om han måtte lave beatbox en lille time tidligere. [7]

Casper som stod for fotoværkstedet fik også taget flere billeder af de fremmødte, og de fik lov til at sidde efterfølgende og manipulere på deres billeder.

Trods få fremmødte til dagen, holdt 5tone gejsten oppe og leverede et godt stykke arbejde i de forskellige værksteder, og dem der var kommet fik en god oplevelse med sig hjem. Flere af deltagerne fik deres billeder med hjem på en cd, samt vejledning i hvor man kunne få fat i det anvendte billedbehandlingsprogram, det samme gjaldt for musikprogrammet og Emil havde til dagen samlet en mappe med trommer og andre lyde, som man ligeså kunne få med sig hjem, hvis man havde lys til at prøve kræfter med at lave sin egen elektroniske musik.

Næsten alle fremmødte samt 5tone og Rune (film) kom med idéer til fremtidige arrangementer og projekter, hvor mange af dem blev skrevet op på vores opstillede plade – ”Fælleshjernen”.

Til sidst rundede bibliotekarerne af ca.18:30 grundet at alle fremmødte havde prøvet alle værksteder og kommet med deres ideer på fælleshjernen. Der blev derefter givet respons fra alle sider på hvordan dagen havde forløbet. 5tone, gav også udtryk for at de havde lyst til at samarbejde mere med biblioteket, og trods det lave fremmøde, som de mente i høj grad skyldes, at det var første gang det afholdes, var klar til flere workshops - måske fast workshopdag på biblioteket hver måned. Der var enighed om, at man måtte forsætte med, at lave nogle workshops og arrangementer for, med og af unge, som man med tiden vil mene ville trække flere og flere unge deltagere til, i takt med at de unge i byen bliver mere bevidste om, hvad der foregår på biblioteket. Bibliotekarerne, gav ligeledes udtryk for, at de ikke ville opgive de unge, men var klar på at forsætte med forskellige initiativer og de syntes det var en god begyndelse og der var et klart perspektiv forbundet med, at vi (IVA) havde fået skabt et netværk til en gruppe kreative og igangsættende unge, som var klar på at samarbejde med biblioteket i fremtiden.

konklusion på produktet

(Fælles)

Trods at vores produkt i form af denne workshop, ikke fik så mange deltagere som håbet, trods pr - arbejde i lokalaviserne, plakat og flyers uddeling rundt i byen, på gymnasiet og på folkeskolen samt viral reklame på Facebook og general pr arbejde for workshoppen via en gruppe unge (5tone) med samme aldersgruppe som dem projektet (workshoppen)henvendte sig til, kan projektet stadig antages at have levet op til det biblioteket havde håbet på i deres udbudte projektbeskrivelse til os[8]. I deres projektbeskrivelse ønskede biblioteket en kontakt til de unge og en frivilligbrugergruppe. Og netop en frivilligbrugergruppe har vi formået i gennem opsøgende netværksarbejde i lokalmiljøet at skabe kontakt til. 5tone er en gruppe af unge, som har interesse i at lave arrangementer m.m. i samarbejde med biblioteket i fremtiden (Se bilag B, tilbagemelding fra projektsted).

Beatbox musik video lavet på workshoppen kan findes på denne adresse: (Lokaliseret d. 14/12 kl. 13.43)https://www.facebook.com/#!/photo.php?v=10150381089519931

Teori og metode

(Fælles)

Vi har benyttet os af flere forskellige tilgange til løsningen af opgaven. Vi har anvendt viden om interviewteknik og om afvikling af workshops. Vi har ligeledes ladet os inspirere og benyttet andres praksis erfaring, dels gennem forskellige rapporter, samt direkte kontakt til unge konsulent Annemette Krabbe. Vi vil i dette afsnit redegøre og argumentere for valg af relevante teorier og metoder.

Samfundstendenser og biblioteket

(Mathias)

Biblioteket bliver som kulturinstitution i samfundet ikke kun påvirket af signaler fra embedsværket og politikerne, men biblioteket er ligeledes påvirket af ændringer i samfundet. Det følgende afsnit gives en karakterstik af samfundsudviklingen og hvilket samfund, der er i dag. Dette gøres for at opnå forståelse for, hvilken virkelighed folkebiblioteket er en del af og hvorfor det er blevet aktuelt med brugerinddragelse i folkebiblioteket. Overordnet er folkebiblioteket i dag en del af det Lars Qvortrup kalder det hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 2004:35).

Biblioteket er en institution, der har rødder i oplysningstanken. Folkebiblioteket opstod i 1800-tallet. Oplysningstanken handler for folkebiblioteket om, at den kunne kvalificere det enkelte menneske til at leve i det moderne samfund ved at tilbyde oplysning, kundskab og dannelse til det hele menneske (Jochumsen og Hvenegaard, 2006:14). Oplysningstanken havde som mål at frigøre det enkelte menneske. Oplysningstanken fik konkret udtryk i at folkebiblioteker opbyggede kvalitetssamlinger af materialer (Jochumsen og Hvenegaard, 2006:19). Med senmoderniteten blev folkebibliotekets oplysningsfunktion truet hvilket også kan benævnes som det humanistiske kulturpolitiske rationale, der handler om at danne og oplyse befolkningen. (Jochumsen og Hvenegaard, 2006:13;Skot Hansen,1999).

Senmoderniteten er kendetegnede af opløsningen af de store fortællinger. De store fortællinger havde som mål, at frigøre mennesker ligesom oplysningstanken havde det. Uden de store fortællinger skal biblioteket til at finde nye måder at legitimere sig på, da det ikke længere kan legitimere sig ud fra kvaliteten i materialesamlingen (Hvenegaard og Jochumsen, 2006:14,19). Manglen på legitimeringsformer i bibliotekerne føre til, at fokus går væk fra det Max Weber kalder værdirationalitet, som er et sammenhængende værdisæt, som i bibliotekerne er oplysningstanken og i retning af en målrationalitet. Målrationalitet handler ifølge Max Weber om at vælge en handling, der udtrykker et klart valg af mål og midler. Eksemplerne på dette kunne i bibliotekerne være fokus på udlånstal eller brugerinddragelse for ud fra noget målbart at legitimere sin eksistensberettigelse (Hvenegaard og Jochumsen, 2006:15,19).

Senmoderniteten har ifølge Anthony Giddens, som karaktertræk en stigende aftraditionalisering og øget refleksivitet. Med øget refleksivitet mener han at være sig bevidst om sine handlinger. Aftraditionalisering handler for Giddens om, at der sker en problematisering af overleverede traditioner. (Giddens, 2000: 39, Kaspersen, 2001:135-139). Det giver sig udslag i bibliotekerne i at man begynder at tage udgangspunkt i brugernes behov. Hvilket også hænger sammen med den generelle samfundstendens om individet i centrum. Denne aftraditionalisering har også sat sig spor i biblioteksformidlingen. Hvor udadrettede formidlingsformer har erstattet tidligere tiders mere neutrale og passive formidling. På den måde blev formidlingsaktiviteterne rykker fra det materialeorienterede til det brugerorienterede (Hvenegaard og Jochumsen, 2006:18). Der kan ses en sammenhæng mellem aftraditionalisering og brugerdreven innovation. Idet aftraditionalisringen har medvirket til at oplysningstraditionen og bibliotekets rolle ikke længere er entydig. Dette har bl.a. medført et øget fokus på brugerne og brugerdreven innovation.

Brugerdreven innovation og biblioteket

(Mathias)

Den daværende Kulturminister Carina Christensen (K) argumenterer for hvorfor brugerdreven innovation er vigtig. Bibliotekerne skal i gennem brugerinddragelse kunne få fat i nye brugergrupper, herunder børn og unge således, at bibliotekerne også på sigt opfattes som relevante af dem. Dette understøtter ideen for vores projektforløb i Halsnæs. Derudover er brugerinddragelse vigtigt for, at komme i dialog med brugerne og kan bruges til en bevidst kunstnerisk eller kulturfaglig kvalitetsudvikling af kulturudbuddet på eksempelvis bibliotekerne (Reach out, 2008:7) begge grunde hænger fint sammen med hvad Halsnæs Bibliotekerne lagde op til i deres projektbeskrivelse.

Kulturministeriet har udarbejdet publikationen Reach out (2008) - inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturlivet, der netop redegører for praktisk anvendelse af brugerdreven innovation.

Styrelsen for Bibliotek og Medier ser ligeledes positivt på brugerinddragelse i folkebibliotekerne. Styrelsens positive holdning til brugerdreven innovation kommer til udtryk ved, at de støtter initiativer inden for området gennem udviklingspuljen for 2012 (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011). Vi kan således antage at den positive holdning til brugerdreven innovation fra såvel Kulturministeriet som styrelsen har konsekvenser for bibliotekernes fokus i den praktiske dagligdag.

Prosuming og udvikling hos biblioteksbrugeren

(Peter)

Begrebet prosuming eller det at være en såkaldt prosumer, er et begreb der er opstået i takt med den teknologiske udvikling og især som et led i den brugerinddragelse og brugerinteraktion, som er blevet mulig på internettet med web. 2.0.

Prosuming begrebet handler om en ny form for (kultur)forbrug – og produktion. Dét at brugerne, i særdeleshed dem som Hanke (2010) karakterisere som ”digitale indfødte”, altså unge der er vokset op med den teknologiske udvikling og internettets fremkomst, både er producere og consumers – der af ordet prosumer.

Udviklingen har ifølge Stalder (2001), udvisket forskellen mellem kunstner og publikum, Stalder (ibid.), skriver i sin artikel, The End of an Era – Internet hits ground, således: ”(..) the interactive and participatory nature of on-line art works seemed to erode distiction between artist and audience and offer a model for what some called the rise of the”prosumer”. The comsumer who is also a producer.”

Et kendetegn for prosumers er f.eks. remixkulturen, denne kultur handler om at mikse eksisterende (kunst)værker sammen på nye måder, hvilket er blevet mere tilgængeligt i den digitale verden hvor internettet rummer enorme mængder data (musik, video, billeder, m.m). Det er muligt at downloade filer fra cyberspace, remixe det og derefter distribuere og dele det med offentligheden via sociale medier som Facebook, personlige blogs og youtube (Valtysson, 2010). Disse handlinger, er ofte i strid med de copyright regler, der kan være på de værker man bearbejder, men med oprettelsen af Creative Commons, som flere oprethavere vælger at benytte, kan de i stedet for ”All Rights reserved” vælge ”Some Rights Reserves”, som kan gøre remix handlinger eller videreudvikling legalt (ibid.).

Netop disse mulige handlinger giver brugerne nye måder at agere på og forsyner dem med nye kompetencer. De aktiviteter og handlinger der prosumes, stiller nye krav til kulturinstitutionerne der i blandt folkebiblioteket, både i det digitale og fysiske rum, der står med en ny type brugere foran sig.

Som beskrevet, i afsnittet Samfundstendenser og biblioteket, har samfundet ændret sig men den teknologiske udvikling har også været med til at skabe nye brugere, forandringsagenter (Jochumsen og Hvenegaard, 2006a), der med nye kompetencer stiller nye krav til folkebiblioteket. Det senmorderne samfund og har også gjort, at brugerne har ændret deres syn på sig selv, og ser bibliotekarer som ligeværdige og ikke som en autoritet som tidligere, og de er vænnet til i så mange sammenhænge, selv at være medskabere og det præger deres holdninger og forventninger til folkebiblioteket (ibid.).

Lead user begrebet

(Peter)

I processen har vi gjort brug af metoden og begrebet lead users. Lead user begrebet er udviklet af professor Eric von Hippel (1986) og tager udgangspunkt i den antagelse, at de fleste produkter bliver skabt og videreudviklet af slutbrugere – da det er igennem sådanne såkaldte slutbrugere, man danner vejen til innovation. Lead users kan defineres som en gruppe brugere der med stor motivation er beskæftiget inden for et bestemt felt og selv af brugere af et bestemt produkt.

Vi har valgt at inddrage lead user begrebet og dens metode, da det er sådan vores samarbejdsproces med 5tone har foregået. 5tone er en mindre gruppe unge i Halsnæs, som var udviklere og medudvikler på vores workshopdag på biblioteket i Frederiksværk.(Se afsnit om 5tone)

Vi inddrog også lead usere (5tone), da det gjorde det muligt, at nogle udvalgte brugere ville føle et ejerskab til workshopdagen. 5tone bidrog med ideer og forslag til indholdet på workshopdagen samt videreudvikling af deres egne idéer. 5tone er som nævnt en mindre gruppe og levede derfor op til lead user begrebet, der handler om, at det er forholdsvis få udvalgte brugere der udvikler eller medudvikler ideer til et projekt – i dette tilfælde unge og biblioteket i Frederiksværk. Ulempen i arbejdsprocessen med at bruge lead users er, at man kunne risikere at det kun bliver lead users idéer der kommer i spil, hvilket kan resultere i et ensidigt udfald. (Reach out, 2008:14).

Brug af praktiske erfaringer fra rapporter om ungearbejde

(Buster)

Udover den mere overordnede brug af teorier samt perspektiver på tendenserne i biblioteksudviklingen, har vi ligeledes gjort brug af forskellige rapporter, hvis praksistilgange handler om brugerdreven innovation, ungeprojekter og/eller udarbejdelse af workshop. Her har vi kunne hente inspiration og opbygge eget projekt på basis af andres praksis erfaring. De rapporter vi har benyttet er; Ungekultur i nye rammer (2010) Projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge, udgivet af børnekulturens netværk. Slip brugerne løs på biblioteket (2009) Kogebog til brugerinddragelse, udgivet af hovedbiblioteket i Aarhus. Reach out (2008) Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden, Udgivet af Kulturministeriet. Samt Rapport om Unge og biblioteker (2006), udgivet af Roskilde Bibliotek og Danmarks Biblioteksforening.

Vi har gennemgået rapporterne i researchfasen, med henblik på at lade os inspirere og bruge de tilgange vi fandt hensigtsmæssige og passede til problematikken i forhold til unge på Halsnæs Bibliotekerne.

Konkret brug af rapporterne

(Buster)

Ungekultur i nye rammer

Børnekulturens Netværk (BKN) der står bag rapporten anbefaler netværksarbejde, som en metode til at fremme udviklingen af kunst og kultur for, med og af unge. De skriver i rapporten; ” BKN vil skabe et netværk bestående af unge ambassadører, praktikere og ungdomsforskere og gennemføre tværgående møder og konferencer” (Ungekultur i nye rammer: 11)

Det blev dermed et bevidst valg fra vores side at bruge og kommunikere i uformelle netværk der i forvejen var etableret gennem 5tone. Herigennem har samtalerne/ interviews været på lige fod og vi har stået som medaktører og ikke ledere.

I Ungekultur i nye rammer defineres nutidens unge blandt andet som Generation Netværk. For dem er netværkstankegangen et livsvilkår, og de tager det som en selvfølge hele tiden at vedligeholde deres netværk. (Ungekultur i nye rammer: 16) Denne selvfølgelighed i forhold til brug af 5tones netværk både digitalt og offline, har været med til at forme vores projektarbejde.

I Ungekultur i nye rammer (2010:8,9 ), opsættes ligeledes forskellige teser i forhold til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge. Disse er udarbejdet igennem opsøgende og udforskende arbejde i forbindelse med forskellige ungekulturprojekter (Ibid: 7). De 10 teser har især været brugbare i forhold til vores arbejde med ungegruppen 5tone og vores produkt. Vi fornemmelede hurtigt, en gruppe unge der kunne og ville selv. De havde deres egen planlægningsstruktur, vi afgjorde ikke at blande os i, men lod dem arbejde på deres egne præmisser og tempo. De satte først deres gear op på selve workshopdagen, hvor vi nok ville have fortrukket at det var sat op dagen før. Vi vil her liste de 10 teser og reflektere over om de kan verificeres i forhold til vores praksiserfaring med ungekultur workshoppen.

De 10 teser er:

Tese 1: Unge vil have ungdomskulturhuse. Dette svare meget godt overens med selve grunden til at 5tone blev oprettet. Det var netop det lokale kultur og spillested Gjethuset der ønskede at skabe et levende kulturliv med og af unge (se afsnittet 5tone)

Tese 2: Unge vil have indflydelse og flade strukturer. Vi kunne hurtigt mærke i arbejdet med 5tone at de gerne ville tage teten og havde en masse ideer til hvad en workshop skulle indeholde. Man kan sige at rammen (biblioteket) formen (workshop) var sat af IVA studerende og biblioteket. 5tone stod for at fylde dagen ud med kulturtilbud.

Tese 3: Unge vil kun repræsentere sig selv. De unge i 5tone var meget åbne og havde et stort netværk til andre unge, men de virkede ikke ungdomscentreret. Det var dog klart at det var 5tone der repræsenteret deres kultur i rammen biblioteket.

Tese 4: Unge vil have hurtige og fleksible procedurer. I forhold til workshoppen er det klart at, med de frie hænder som 5tone fik, gik procedurerne gnidningsløs. Man kunne forestille sig at det havde været dræbende for samarbejdet for 5tone, hvis der havde været mange bureaukratiske barrierer i forhold til biblioteket.

Tese 5: Unge vil have selvorganiserede aktiviteter. Denne tese lever fuldt op til aktiviteten workshop dagen på Halsnæs bibliotek, de unge stod for alt på dagen vi IVA studerende var blot observerende.

Tese 6: Unge vil have netværk og sociale fællesskaber. Man kan konkret betegne 5tone som et socialt fællesskab skabt på grundlag af de unges netværk i Frederiksværk. Byens størrelse taget i betragtning virker det som blandt de unge så kender alle hinanden.

Tese 7: Unge vil have kunst og kultur og ikke integrationsprojekter. Der har ikke været på tale i vores projekt at det skulle have et integrationsmæssigt aspekt. Dog kan det nævnes at to af brugerne på workshoppen, var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Tese 8: Unge vil have ung-til-ung-metoden. Igen et grundlæggende princip i vores udarbejdelse af workshoppen. Både i forhold brugerdreven innovation og lead user begrebet, hvor det netop i denne unge workshop er alfa omega at det er unge til unge formidling.

Tese 9: Unge vil være interaktive. 5tone havde i forvejen en Facebook side og som digitale indfødte, faldt det dem relevant og naturligt at kommunikere gennem Facebook. Derudover oprettede de workshoppen som begivenhed, ligeledes på Facebook.

Tese 10: Unge vil have kunst og kultur i hele Danmark. 5tone er opstået netop, da de unge mente der manglede kulturtilbud for unge i Frederiksværk. (Ibid: 8,9)

De 10 teser har alle udgangspunktet, i forhold til kulturtilbuddene at de er skabt, for, med og af unge, hvilket også er undertitlen på rapporten. Vi har kunnet bruge teserne både som rettesnor til vores beslutning om at give bolden og ansvaret for udformningen af workshoppen til 5tone, samt til efterrationalisering. De unge levede fuldt op til vores forventninger og forhåbninger, samt kan det konstateres at de 10 teser, overordnet kan verificeres i forhold til vores praksiserfaring med ungegruppen 5tone. De 10 teser forholder sig til kulturtilbud skabt, for, med og af unge.

Reach out

Reach out er et inspirationskatalog (Reach out :6) der fremstiller forskellige kultur projekter hvor der er arbejdet med brugerinddragelse eller brugerdrevet innovation. Reach out er udgivet af kulturministeriet og skildre succesrige eksempler, hvor det er lykkes at inddrage brugerdreven innovation i etablerede kulturinstitutioner. I rapporten arbejdes der ud fra en matrix med 4 metodesæt til indplacering af tilgangen til brugerdrevet innovation.

I X aksen ses der på om det er få eller mange brugere. Y aksen ses hvor aktiv/ passive brugerne er i forhold til inddragelsen.

I forhold til vores projekt, hvor der ønskes flere unge brugere på biblioteket samt en ungegruppe til samarbejde med biblioteket, stod det hurtigt klart i brainstormprocessen at vi søgte den aktive inddragelse, (øverst på Y aksen), da netop dette var i fokus i projektbeskrivelsen fra Halsnæs Bibliotekerne.

Vi havde en ide om at foretage en kvalitativ undersøgelse ved interviews af gymnasieeleverne på Frederiksværk Gymnasium. Altså både øverst og nederst til venstre i matrixen. Denne tilgang blev dog revideret efter vi havde afholdt et møde med unge konsulent Annemette Krabbe. Ud fra hendes praksiserfaringer mente hun ikke det ville være givende at afholde formelle interviews med de unge. Hendes erfaring var at understøtte proaktive unge der selv kom med ideer. Her var 5tone netop sådan en gruppe. Efter samtale med 5tone stod det klart at her var en gruppe unge der ville og kunne arrangere unge events. Derfor valgte vi at benytte lead user metoden jvt matrixen. Ved at se på brugen af de forskellige metoder til bruger inddragelse i Reach out, står det klart at lead user tilgangen er den mest brugte, derfor synes det hensigtsmæssigt at benytte denne i forhold til vores projekt, samt var metoden, i forhold til at løse vores opgave, oplagt idet man tidligt i processen fik inddraget en ungegruppe, der var klar på at samarbejde, hvilket var et ønske fra bibliotekets side.

(ibid.: 25)

Slip brugerne løs på biblioteket

Slip brugerne løs på biblioteket er en praksisorienteret ”kogebog til bruger inddragelse” som undertitlen hedder. Her kan man nøje punkt for punkt få opskriften på forskellige metoder til brugerinddragelse på biblioteket. Der dikteres konkret hvilke ting der skal bruges til at afholde eksempelvis en workshop. Der skal være musik, lys, blomster og (Papir-) duge (Slip brugerne løs: 34). Udover disse udførlige, efter vores opfattelse, lidt normative tilgange til hvorledes man planlægger workshop, står rapporten, som et fornuftigt inspirationskatalog. Vi havde dog en klar lead user tilgang med ungegruppen 5tone, hvorved vi ikke stod som ene arrangør af workshoppen. Konkret kan man sige at vi hentede inspiration fra Slip brugerne løs til indsamling af data på workshoppen. I vores tilfælde ideer til kommende arrangementer som blev skrevet på en hvid tavle, vi benævnte ”fælleshjernen”. I rapporten er der konkret foreslået flipovers og whiteboards, hvor vi dog brugte en hvid finerplade. Alt i alt god inspiration der dog ikke direkte kunne kopieres, grundet vores brugergruppe af unge mennesker, der i vores optik ville være gladere for tortilla chips og cola end blomster og duge. Ved brug af lead user metoden afgav vi ligeledes hovedarrangørrollen.

Rapport om Unge og biblioteker.

Denne rapport har to fokuspunkter. At sætte unges hverdag og relation til bibliotekerne ind i et sociologisk perspektiv, samt at referere fra en workshopdag for unge på Roskilde Bibliotek. En meget udførlig rapport, der tegner det billede at bibliotekerne er trængte i de unges liv, så derfor har de udarbejdede en omfattende workshopdag med en gymnasieklasse for at få nye ideer. Her bliver de unge udsat for rollespil og modelbyggeri med Legoklodser, alt sammen med fokus på hvordan de unges fordomme er om biblioteket og beskrivelse af deres drømme bibliotek. En ”tænk ud af boksen”, øvelse kunne man betegne workshoppen i rapporten. Vi var i vores fokus mere konkret orienteret, eksempelvis er en ombygning af Halsnæs biblioteket ikke realistisk i forhold til problemstillingen eller praktisk muligt.

Afslutningsvis kan det siges, at det først og fremmest har været Reach out og Ungekultur i nye rammer rapporterne, vi har kunnet anvende både til metodevalg og analyse i forhold til de 10 teser. Slip brugerne løs og Unge og biblioteker har været fine praksis eksempler der måske ikke var lige konverterbarer til vores projekt, men stadig god inspiration til hvorledes man kan inddrage brugerne i forhold til workshops og biblioteksudvikling.

Interviews

(Mathias)

Arbejdet med interviews muliggjorde en åben dialog, modsat et spørgeskema hvor de unge risikerede at blive guidet i en bestemt retning i forhold til at komme med ideer til unge og biblioteket. Samt var den åbne interviewform god i forhold til at skabe netværk og få etableret tillid partnerne imellem. Ved den åbner interviewform undgik vi også at det virkede for formelt, som meget strukturerede kvalitative interviews eller kvantitative spørgerskemaer kan opfattes.

Det resulterede i, at vi fik nuancerede svar og at de unge kom på banen med deres egne ord(Harboe, 2005:32-33,38-39).

Interviews til baggrund for projektet

(Mathias)

Vi har haft strukturerede og ustrukturerede interviews med forskellige mennesker til brug for projektet.

Af afgørende interviews var henholdsvis interviewet med Ungekonsulent Annemette Krabbe fra Gentofte kommune og interview med repræsentanter fra 5tone.

Beskrivelse af interviews findes i afsnittene interview med Annemette Krabbe og interview med 5tone.

Interview med Annemette Krabbe

(Mathias)

Vi lavede også et interview med Annemette Krabbe ungekulturkonsulent i Gentofte Kommune. Interviewet fandt sted den 6. september 2011 om eftermiddagen på Gentofte hovedbibliotek i Hellerup. Interviewet foregik efter næsten samme metodiske tilgang som med 5tone. En væsentlig forskel var dog at både vi som gruppe og Annemette havde en klar dagsorden for interviewet. Hendes var at præsentere, hvad de gjorde i Gentofte i forhold til unge og biblioteker og unge og kulturlivet. Eksempler på det hun nævnte var deres projekt Unge på biblioteket og Streetfestival (Langelund, 2010).

Vores dagsorden var at få ideer til hvordan vi kan komme i kontakt med unge og om hvilke interviewteknikker i forhold til unge der kunne være brugbare.

Anne Mette, lagde meget vægt på vigtigheden af netværksarbejde og den uformelle omgangsform man benyttede sig af i kommunikationen sammen med de unge. Sørger for at de unge føler medejerskab over for projektet, da dette er medvirkende til en større lyst og ansvar.

Hendes erfaring var at det ikke fungerer i en interviewsituation med unge at anvende diktafoner og spørgeguides.

Det var til dels hendes deling af erfaringer med interviews af unge vi tog med i vores videre projektarbejde og blev afgørende for hvordan vi foretog interviews med unge fra 5tone og på workshopdagen. Men også hendes erfaringer med brug af lead users, var inspirerende og hun fortalte om projekter styret af unge der yderligere gav os brugbar viden og redskaber, vi kunne overfører til vores projekt.

Interview med 5tone

(Mathias)

Vi havde et interview som gruppe(Peter, Buster, Mathias) med repræsentanter fra 5tone. Interviewet fandt sted den 19.september om eftermiddagen i Gjethuset i Frederiksværk.

Målet med interviewet var at skabe kontakt til unge i kommunen og få en fornemmelse for unges aktivitet, som muligvis kunne forenes med vores projekt på biblioteket. Vi havde deltaget i en stor koncert i Gjethuset arrangeret af 5tone, så vi vidste på forhånd, at vi havde med en gruppe af gøre med en professionalisme og drivkraft.

Interviewet var delvist strukturerede, på den måde at vi først spurgte indtil, hvem var 5tone og hvad var baggrunden for 5tones og hvad var deres mål med 5tone.

Den mere ustrukturerede del af interviewet handlede om vores tanker om en workshop på biblioteket for og med de unge. Vi fornemmede her en åbenhed fra 5tone til at åbne døre for os og samarbejde med os om workshopdagen. Det var deres samarbejdsvillighed i forhold til os, vi tog med videre i vores arbejde med workshop og pr for den.

Vi undlod i interviewet at bruge diktafoner og detaljeret spørgeguides, da vi ligeledes i vores mail med 5tone havde lagt op til en snak med dem og ikke et interview. (Se Bilag C, mail)Der eksisterer kun vores egne stikord fra mødet. Ulempen er at det bagefter kan være svært at huske hvad der præcist blev sagt på mødet. Vores interview med 5tone lænede sig i praksis mere op af det Thomas Harboe kalder det fleksible interview med en ustruktureret tilgang modsat det, som Steinar Kvale kalder det semistrukturerede interview (Harboe, 2005:42;Kvale, 2009:45-46).

Interviewet blev foregik i Gjethuset i en god atmosfære, hvor 5tone følte sig godt hjemme. Vi kunne under interviewet alle sidde ned over for hinanden opdelt i grupper (5tone og IVA) hvilket skabte en tryg og tillidsfuld stemning. (Harboe, 2005:48-49).

Workshop som metode

(Mathias)

Vi valgte at afholde en workshop for, med og af unge, som skulle fungere som vores afsluttende produkt. Workshoppen gav mulighed for at nogle udvalgte lokale unge (lead users) (5tone) fra Halsnæs kommune kunne fremvise deres værker og kunnen på biblioteket og på den måde være med til at inspirerer andre unge til selv at komme med idéer til arrangementer på biblioteket. Vi forsøgte også at bryde med den normale institutionsprægede indretning, ved at opstille paller som borde samt gav vi 5tone mulighed for bl.a. at arbejde med elektronisk musik og lyd, så man igennem det kunne vise en anden side af biblioteket og forsøge at rykke en smule med det traditionelle billede af det ”stille biblioteks rum”.

Ligeledes var det vigtigt, at få indsamlet idéer fra deltagerne på workshoppen. Dermed havde vi opstillet en plade vi kaldte for ”fælleshjernen”, hvorpå man med graffiti tuscher frit kunne skrive sine tanker, idéer og forslag til begivenheder på biblioteket i fremtiden. Vi valgte denne form, frem for at en interviewer skulle udspørge ud fra interviewguide eller at de skulle forholde sig til fastlagte svarmuligheder i et spørgeskema. (Harboe, 2005:33,42).

Workshoppen gav mulighed for en nuanceret fremstilling af den enkelte ide og mulighed for at skabe ideer gennem aktiv handling.(Slip brugerne løs, 2009:33).

En workshop var en god måde at ”kickstarte” et projekt på som gerne på sigt skulle munde ud i flere arrangementer og mere brug af biblioteket for unge, i stedet for at have lavet et produkt af skriftlig karakter.(Se Bilag A, Drejebog).

Analyse af processen - projektforløbet og workshopdagen

Analyse af workshopdagen

(Fælles)

Vi havde planlagt at begynde workshopdagen kl. ca.16 med fælles velkomst, hvor vi fra IVA, 5tone og Biblioteket ville præsentere os selv og dagens program. Som tiden gik og klokken nærmede sig halv fem og der ikke var kommet så mange fravalgte vi den fælles velkomst ud fra argumentet om, at vi kunne hilse på hver enkelt. Hvilket var en god måde at igangsætte workshoppen på. (Slip brugerne løs, 2009:33).

På det tidspunkt var der kommet et par venner af 5tone, brødrene Malik 8 år og Ahmet 11 år og en journalist samt en fotograf fra lokalavisen Halsnæs posten – Frederiksværk ugeblad, også kendt under navnet ”Gulvmåtten”. Det skal nævnes, at Malik og Ahmet egentligt aldersmæssigt var uden for den oprindelige målgruppe (mellem 15 og 20 år). Men workshoppen blev afholdt som et åbent arrangement på biblioteket og vi havde på forhånd været klar over at ”anderledes” aktivitet i biblioteksrummet kunne tiltrække forskellige nysgerrige brugere uden for denne specifikke målgruppe. Den specifikke målgruppe med unge mellem 15 – og 20 år, var også mere et udgangspunkt fra bibliotekets side og en intern aldersramme, mens vi kun officielt har omtalt projektet, som et arrangement for unge (!) i bred forstand. Det var dog vigtigt, at 5tone var unge i alderen, tæt på udgangspunktet.

Der skete en glidende overgang mellem fremvisning af værker, masterclass undervisning og de unges oplæg til nye arrangementer på ”fælleshjernen”. Dette fungerede, trods ændring i planen godt, da de unge i mellem, var begyndt at interagere og opstarte workshoparbejdet, og vi havde på forhånd også aftalt at det var 5tone, som styrede dagen. Dette var bundet i erfaringer fra rapporterne Ungekultur i nye rammer (2010) og Reach out, som tidligere præsenteret.

Et eksempel på den glidende overgang var Malik, der straks gik i gang med at indspille beatbox og efterfølgende blev filmet og ind imellem kom med nye ideer til events på biblioteket. Her fungerede 5tone godt som lead users, i form af deres kendskab til deres aktiviteter (værksteder)og Emil (musik) kunne nemt få Maliks beatbox, til at fremstå som et mere færdigt nummer i takt med, at han mixede lyd og bakkede beatboxen op med programmerede trommer og Rune (Video) fik ham til at opgradere sin hiphop attitude foran det rullende kamera. Malik var efterfølgende også interesseret i en hiphop workshop på biblioteket – en idé, som vi vil vurdere, blev forstærket i form af hans gode oplevelse.

Samarbejdet mellem dem og Malik fungerede godt. Vi havde ikke tænkt på et samarbejde mellem Rune og Emil fra start af. Dette samarbejde kan ses som et led i prosuming, hvor der hurtigt bliver optaget musikvideo til et netop indspillet beatbox nummer og efterfølgende bliver den distribueret rundt på Facebook til venner og bekendte. En handling de greb til naturligt. Denne naturlighed overfor de digitale muligheder, er et klart tegn på at det er vigtigt, at når bibliotekerne afholder unge arrangementer, tænker i retningen af mulige handlinger for prosumers (Stalder, 2010). Det ville måske være en ide ved en fremtidig workshop at give muligheden for, at de unge kunne komme ned på biblioteket og lave deres egen musikvideo.

Det virkede godt med en glidende overgang mellem aktiviteterne, da dem der kom i løbet af dagen selv kunne vælge, hvad og hvor meget de ville deltage i aktiviteterne, hvilket også gav en mere fri stemning og de unge kunne mænge sig socialt med hinanden uden fastlagt skema fra vores side af. En ulempe i praksis ved den glidende overgang var, at vi skulle være sikre på, at dem der kiggede forbi i løbet af dagen fik afgivet deres ideer til enten os eller på ”fælleshjernen”, så biblioteket kunne få ideer til flere arrangementer i fremtiden. Men dette blev klaret ved, at vi med direkte kontakt og samtale med de unge, fik dem til at sætte nogle ord på deres idéer. 5tone, var i denne proces også gode til, at omtale ”fælleshjernen” til deres deltagende venner. Vi valgte at slutte workshopdagen omkring 18.30 og ikke først klokken 19.00 som planlagt grundet antallet af mennesker og at de aktiviteter der havde foregået var ved at nå deres afslutning. Nikolaj og Johanne (bibliotekarer) rundede af og takkede for et godt samarbejde og der blev ligeledes udvekslet et par idéer imellem de unge og bibliotekarerne om videre samarbejde.

Det var interessant og se at folkene fra 5tone holdt gejsten selvom der ikke kom særlig mange deltagere. Det er en gejst, som den der skal bære hvis 5tone, som lead usere skal kunne være med i det lange stræk. Da workshopdagen forhåbentlig kun er starten på flere arrangementer af den art på biblioteket i Frederiksværk.

Analyse af idéer

(Fælles)

Der kom som det fremgår af billederne af ”fælleshjernen” flere ideer til nye arrangementer på biblioteket for, med og af unge. Her er de opstillet i punktform:

- Samarbejde mellem Gjetloose(Gymnasium og musikforening), 5tone, Biblioteket

- Musik workshop

- Kunstnerworkshop, Kunstnere der viser teknikker og viser frem

- Uddannelsesinspiration

- Hip Hop

Der kom idéer lige fra hip hop til uddannelsesinspiration. Men vi iagttog, at de fleste idéer stemte overens med eller var i forlængelse af de værksteder der blev præsenteret. Det viser at det kan være svært at få folk til at tænke ud af boxen, hvilket Roskilde Bibliotekerne ifølge rapporten Unge og biblioteker fra også kender til, da de efter en hel dags workshop også har haft svært ved at få unge til at komme med nye ideer til biblioteket (Unge og biblioteker, 2006:12,39).

Men vi kan på trods af det konkludere, at der kom idéer der både var initiativrige og realiserbare.

Vi vil dermed anbefale, at biblioteket i samarbejde med de unge arbejder videre med de fremkomne idéer.

Hvorfor kom der ikke flere til Workshopdagen?

(Fælles)

Vi havde forberedt og forventningsafstemt med bibliotekarerne på stedet omkring antal af workshopdeltagende unge, og ud fra det i samarbejde med 5tone opbygget volumen af de forskellige værksteder.

Antallet af deltagende unge, blev lavere end forventet. Det vil derfor være naturligt for os at se på om vi kunne have handlet anderledes, så der kom flere til dette arrangement.

Vi havde i forhold til lokalaviserne ”Gulvmåtten” og Halsnæsavis sendt en presseorientering fra Halsnæs Bibliotek.(Se Bilag D, presseorientering). .Pressemeddelelse bragt i lokal avisen.

Vi lavede også et opslag på Halsnæs Bibliotekernes hjemmeside for workshopdagen. Vi lavede i samarbejde med biblioteket og lead userne 5tone en flyer. Denne flyer blev trykt i 400 eksemplarer og 50 plakater og uddelt af 5tone rundt i Frederiksværk, på den måde fik 5tone tildelt ejerskab over PR. fasen.

Man kan stille spørgsmålstegn ved om det gjorde en forskel ved fremmødet, hvis vi selv havde uddelt flyers og plakater. Men ud fra anbefalinger i de tidligere omtalte rapporter, med vægt på ung til ung formidling, flad struktur og ejerskabsfornemmelse (de 10 teser), vurderede vi, at det dermed ville forekomme bedst hvis 5tones fik styringen (ejerskabet), da de repræsentere den målgruppe projektet henvendte sig til og havde lokalkendskab til unge i byen og dermed, vurderede vi at de havde lettere ved at få deltagere til workshoppen. Vi havde udover ovennævnte PR. tiltag en event på Facebook som 5tone også reklamerede for på deres profil.

Hvad angår selve PR. tiltag for workshopdagen kan det være svært at se hvad vi kunne have gjort anderledes end det vi gjorde.

Vi vil antage at, for at få et tilfredsstillende antal deltagere på workshop for unge på biblioteket, er det nødvendigt at gentage og lave workshop som et fast arrangement evt. en gang om måneden. Dette var 5tones ligeledes vurdering af hvorfor der ikke kom flere. Folk skal vide at det er der. Biblioteket var positiv interesseret i denne form, men intet konkret blev aftalt.

Konklusion af workshop

(Fælles)

Workshoppen levede i det store hele op til vores forventninger af to grunde.

I Halsnæs Bibliotekernes projektforslag ønskede de et arrangement for, med og af de unge. Samt et ønskede de kontakt til en aktiv brugergruppe, der kunne være med arrangør til arrangementer m.m. på biblioteket.

5tones lyst til fremtidig samarbejde med biblioteket og det at vi fik planlagt og gennemført en workshop er udtryk for, at vi levede op til Halsnæs Bibliotekernes og egne forventninger.

Den anden grund var at arrangementet, viste andre unge i Frederiksværk, at det er muligt for unge og lave arrangementer på biblioteket. Vores intention var også der skulle ske formidling af ideer til fremtidige arrangementer, hvilket lykkedes gennem ”fælleshjernen”. 5tone, som lead users, gjorde et godt stykke arbejde, da de meget professionelt gik til værks og uden dem havde denne workshop med lead users ikke været en realitet, så de har spillet en afgørende rolle i den måde vi valgte at udføre projektet.

Refleksion

Følgende er overvejelser og refleksioner over projektforløbet.

Vurdering af formidlingen af produktet til projektstedet
(Peter)

Vi vil her forholde os til hvorledes vi mener at vores produkt, Workshoppen blev modtaget på Frederiksværk bibliotek.
Vi har under hele forløbet på Frederiksværk bibliotek mødt en venlig og interesseret stemning i forhold til vores arbejde. Allerede til afslutningen af workshoppen var der mundtlig ros og tilfredshed fra kontaktbibliotekar Nikolajs side og efterfølgende har vi modtaget en skriftlig tilbagemelding.(Bilag B, Tilbagemelding fra projektsted) Her skriver han blandt andet:

“Vi har oplevet dem som seriøst engagerede, grundige og pligtopfyldende i deres tilgang til projektet. De har varetaget projektet ansvarligt og taget selvstændige beslutninger ift. samarbejdet med de unge, og de har selv prioriteret hvor kræfterne skulle lægges i projektet.”
ligeledes

“Vi vil gerne rose dem for deres valg af arrangementform og dermed også deres risikovillighed ved at prøve noget nyt i bibliotekets rammer. Vi er tilfredse med deres indsats og var meget glade for samarbejdet.”

På dette kan man vurdere at der har været stor tilfredshed og de har taget os seriøse som samarbejdspartnere. Det er værd at bemærke, at de ser positivt på vores risikovillighed. Her ligger i deres feedback, at et kendskab til ungeområdet er et vanskeligt felt der kræver at man tør tænke i nye retninger og forsøge uprøvede veje, i forbindelse med at etablere forbindelser mellem biblioteket og unge. Biblioteket synes dog efter vores workshop, at stå bedre rustet til at forsætte unge arbejdet:

“Vi har dog nu et bedre udgangspunkt i arbejdet med unge, da 5tone er meget villige til at fortsætte et samarbejde.”

Vi var dog samstemmende i vores skuffelse over deltager antallet.

“Arrangementet manglede dog deltagere og her er både biblioteket, 5tone og de IVA studerende ikke helt tilfredse.”
Halnæs Bibliotekerne konkludere i deres tilbagemelding på workshoppen og ser fremad mod mere samarbejde

”der (er) skabt et godt resultat i projektet, da de 5tone har fremhævet deres lyst til at bruge biblioteket til kultur arrangementer i samarbejde med os. Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde.”

Evaluering af samarbejde med Halsnæs Biblioteket

(Buster)

Vi har primært samarbejdet med vores kontaktperson Nikolaj og sekundært Johanne. Vi har haft ca. 1 møde om måneden i perioden fra starten af august til slutningen af november 2011. Alle møder har været afviklet på biblioteket i Frederiksværk. Deltagerne på møderne har fra biblioteket primært været Nikolaj og sekundært Johanne. Vi har udover møderne haft jævnlige mails frem og tilbage med Nikolaj og Johanne om diverse praktiske spørgsmål i forbindelse med projektet og især workshoppen.

Hvad angår evaluering af samarbejdet med Halsnæs Biblioteker har vi kun positive oplevelser. Vi har fra start følt os velkomne og ønsket på projektstedet. Dette har vi blandt andet oplevet gennem den interesse og imødekommenhed der har været fra bibliotekarerne for vores projekt. Bibliotekarerne har været nemme at komme i kontakt med og få plads i deres arbejdstid til møder med os. Møderne har primært været afviklet, når vi som studerende fandt behov for at mødes.

Nikolaj har ligeledes været god til at bakke op om vores ideer og forslag til projektet. Vi har med andre ord haft en stærk tilknytning til projektstedet gennem hele perioden og haft en positiv oplevelse af Halsnæs Bibliotekerne som projektsted.

Om projektet: Hvad har vi lavet og hvorfor.

Vores formål og sigte:

(fælles)

Vi har lavet en workshop i samarbejde med Halsnæs Bibliotek og 5tone. Vores eget formål og sigte med projektet har været at arbejde med brugeradfærd og brugerinddragelse, da det er emner vi alle tre finder er spændende at arbejde med. Vores andet mål med projektet var at arbejde med en konkret praktisk biblioteksfaglig problemstilling, hvilket vi fik mulighed for med dette projekt i Halsnæs.

Halsnæs Bibliotekernes formål og sigte:

Vi har samarbejdet med Halsnæs Bibliotekerne. Nedenfor ses det oprindelige projektforslag (Halsnæs Bibliotekerne, 2011):

Formål
Vi ønsker at få flere unge til at bruge biblioteket både i forhold til materialerne, biblioteksrummet og aktiviteter.

Arbejdsmetode
Vi kunne tænke os dialog/interviews med unge fra kommunen; opsøgende arbejde og kontakt til unge fx. også gennem andre institutioner samt gennem kontakten at få skabt en frivillig gruppe eller et forum med unge, som kan se sig selv og deres interesser i bibliotekssammenhæng.

Slutprodukt
Gerne et forum hvor vi kan have kontakt med unge eller en frivillig brugergruppe. - Et arrangement eller aktivitet for unge, som kan aflede/starte et samarbejde omkring arrangementer eller aktiviteter (alt efter hvad målgruppen efterspørger og hvad biblioteket kan rumme).

Forventet effekt
Flere unge i huset, samt større internt kendskab til unges behov og ønsker, så denne gruppe også serviceres på biblioteket. At biblioteket har fokus på de unge brugere, og at de unge brugere har et blik for bibliotekets muligheder.

Forventet tidsforbrug
4-6 møder på biblioteket. Tid til opsøgende arbejde og deltagelse i 'Slutprodukt'. Bruge tid på at lære biblioteket at kende og de reelle muligheder og rammer, som er her i kommunen.

Krav om den studerendes tilstedeværelse
Møder, dialog/interviews med unge og fremlæggelse. Mødested er Frederiksværk. Skrive- og planlægningsarbejde kan ske hjemmefra.

Profil for studerende
Interesse for ungdomskulturen i dag. Villig til at sætte sig selv i spil med de unge. Glæde og lyst til mundtlig formidling.

Vi har som projektgruppe indfriet kravet til det forventede slutprodukt. Vi har indfriet kravet ved at lave et arrangement i form af den omtalte workshop. Vi har indfriet kravet ved at 5tone gerne vil lave lignende workshops med jævne mellemrum på biblioteket. Vi har lavet en aktivitet, der måske bliver starten på øget samarbejde mellem unge og biblioteket i Halsnæs og på den måde har vi indfriet forventningerne til slutproduktet.

Baggrund for udførelse af projekt

(Mathias)

Vi vurderede at vi var fornuftigt teoretisk klædt på til at kaste os ud i dette projekt. Problematikken og brugergruppen unge og biblioteker, var et emne vi teoretisk var blevet præsenteret for på bacheloruddannelsen, og havde ligeledes en ide til hvorledes vi skulle få mere viden både teoretisk og praktisk. Vi så en stor udfordring i at kaste os ud i praktisk arbejde med at skabe et unge projekt, så her lod vi os inspirere af best pratice erfaringer og opbyggede kontakter til relevante personer med kompetence på området.

I forhold til praktiske metoder til opbygning af workshops og netværksarbejde, både i forhold til bibliotekarer og de unge, var nye områder for os. Det har været lærerigt og givet os en hands - on i forhold til relevante problematikker som er tilstede og rundt om på folkebibliotekerne. Det erhvervsrelaterede projekt har derfor givet os et indblik og føling med praktisk biblioteks arbejde med alle dets økonomiske, praktiske, deltagermæssige problematikker. Vi har fået større forståelse med vilkårene i biblioteksvæsnet i en udkantskommune.
Ligeledes har samarbejde, projektstyring, ansvarsfordeling og det ”at netværke” været særdeles relevante tilgange i forhold til vores projekt.

I forhold til projektstyring har vi prøvet kræfter med at koordinere samarbejde mellem flere partnere om et projekt. Vi har fra tidligt i processen skulle samarbejde og koordinere møder m.m mellem både biblioteket, 5tone og os selv indbyrdes. Så på planlægningsmøder i relation til workshoppen har vi siddet ca.10 deltagere.

Det var også udfordrende, at vi som studerende havde eneansvar for projektets gennemførelse.

Vi har lært at når vi inddrager andre partnere i et projekt og gør brug af lead user metoden, er det en naturlig del at man afgiver noget af kontrollen over processen, så alle får del i udformningen og vi har igennem processen ladet 5tone udfolde sig frit i eget tempo, inden for en større fastlagt ramme.

Alt denne erfaring vil vi vurdere kun kan skabes gennem en praktisk funderet opgave som netop det erhvervsrelaterede projektmodul ligger op til.

Evaluering af gruppearbejde

(Peter)

Vi var tre studerende der viste interesse for Halsnæs bibliotekernes projekt. Vi valgte at være sammen som gruppe om projekt skønt ingen af os havde skrevet sammen før. I forhold til samtaler og interviews med de unge og møder med biblioteket samt afviklingen og planlægningen af workshoppen var det godt at være flere sammen. Vi har kunne supplere og sparre med hinanden omkring forskellige vinkler og ideer til projektet.

Det har til tider været en udfordring med gruppearbejde, da der gik meget tid med planlægning af møder med kontaktperson på bibliotek og vejleder på IVA. Samt møder med Biblioteket, 5tone og projektgruppen.

Ændringer i Projektforløbet og projektplanen

(Buster)

Vores projekt blev ikke helt som beskrevet i den afleverede projektplan, da vi gennem processen foretog forskellige relevante ændringer, der passede bedre til projektets udformning. En af de store ændringer, var et vi gennem kontakt med ungekulturkonsulent i Gentofte kommune AnneMette Krabbe blev præsenteret for praksiserfaringer.

Vi havde overvejet at foretage interviews med både gymnasielever og elever fra 10. klassecentret. Vi udarbejdede interviewguides og havde også fået mulighed for at lave interviews begge steder for derigennem at få de unges syn på biblioteket og unge og kultur i Halsnæs.

Denne metode, ville Annemette ikke råde os til at bruge, ud fra hendes egne erfaringer med unge arbejde. Vi skulle være opmærksomme på den store forskel mellem gymnasium og folkeskoleelever, og overveje at fokusere på en af delene. Derudover anbefalede hun en anderledes interview teknik, som havde udgangspunkt i den naturlige samtale modsat en samtale præget af interviewguides og diktafoner. Annemette havde erfaringer med brug af lead users og netværks etablering mellem unge og biblioteket. Hendes erfaringer fik os til at ændre vores tilgang til projektet og fik os til at fokusere på et tæt samarbejde med 5tone.

Da vi skrev vores projektplan, vidste vi ikke at vi ville få kontakt til en lead user gruppe med interesse for et samarbejde med os og biblioteket. Og netop samarbejdet med 5tone, fik et positivt udfald for vores projekt, men det ændrede dele af forløbet i forhold til først beskrevet i vores projektplan.

Da workshoppen blev vores hovedprodukt, blev de mundtlige anbefalinger til biblioteket nedtonet, til et møde med Nikolaj d. 19. december.

Konklusionen på vores metodeovervejelser blev at vi fokuserede på de unge fra 5tone og workshop på biblioteket og fravalgte helt at lave interviews på gymnasiet og interviews på 10. klassecentret.

Vi valgte at fokusere på workshoppen, da vi dermed ville stå med et konkret produkt/arrangement der kunne evalueres og kickstarte et videre samarbejde.

Disse ændringer af projektplanen, er en naturligdel af det at arbejde med projekt, da det er umuligt på forhånd at forudsige forløbet.

Konklusion

(Fælles)

I gennem arbejdet med projektet har vi gjort os mange overvejelser om hvordan man på bedst mulige vis løser problematikken mellem unge og biblioteket. Vi har gennem vores praksis erfaring med kontakt til proaktive unge, netværksetablering og afholdelse af workshop, fået os nogle brugbare erfaringer.

Her kan vi konkludere at 5tone konkret er blevet en innovativ resurse for Halsnæs Bibliotekernes udvikling.

Vi konkluderer at unge kan og også bør være en del af biblioteksudviklingen. Det er en vigtig målgruppe om end lidt klemt mellem børn og voksne.

Dette kræver en klar og proaktiv strategi fra bibliotekets side. Vores erfaring viser at det opsøgende netværksopbygning er vejen at gå. Biblioteket kan ikke bare vente på at en aktiv brugergruppe kommer af sig selv. Ligeledes er det vigtigt at afgive noget af kontrollen og overlade ansvar til unge, der kan og vil selv. Derigennem kan biblioteket udvikle sig til et vedkommende sted hvor de unge inddrages ud fra devisen frihed under ansvar, med udgangspunkt i de unges egne interesser og kulturelle udfoldelser.

Rent konkret viser vores projekt med en workshop for af og med unge, at Halsnæs Bibliotekerne har fået hul igennem i deres netværksopbygning med ungegruppen 5tone. Alle parter er klar til et forsat samarbejde. Dog er det værd at bemærke at netværks opbygning er en kontinuerlig proces, så hvis biblioteket vil være et vedkommende sted for de unge også i fremtiden kræver det et proaktivt engagement fra bibliotekets side.

Litteraturliste

(Fælles)

5tones begivenheder på deres Facebook profil .Lokaliseret d.14/12-2011 kl.12.00 på:http://www.facebook.com/#!/Gjethuset5tone?sk=pe

5tones Facebooks profil. Lokaliseret d.14/12-2011 kl.12.00 på : http://www.facebook.com/#!/Gjethuset5tone?sk=info

Beatbox resultatet. Lokaliseret d.14/12 kl.12.00 2011på : http://www.facebook.com/photo.php?v=10150381089519931

Brinkmann, S., S. Kvale. (2009). Interview – Introduktion til et håndværk. 2. udgave (København) Hans Reitzel

Engel, S (2010) Ungekultur i nye rammer projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge. Børnekulturens netværk.(København).

Frederiksværk Ugeblad- Halsnæs Posten s .8 uge 46 15.11-22.11 2011. Lokaliseret d.14/12 kl.12.00 2011på : http://www.e-pages.dk/bgmonline_fu/248/

Giddens, A. (2000). En løbsk verden: Hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse. København:Hans Reitzels Forlag

Halsnæs Bibliotekerne (2011):Næste skridt bliver sammen med de unge. Lokaliseret d. 19/12 kl. 14.40 på http://studienet.iva.dk/modules/projekt/projekt.aspx?projekt_id=664

Hanke,P. (2010) Kulturens skjulte styrker –Institutioner,reservater og inspiration (København).Gyldendal(s.49-73:24sider)

Harboe, T. (2005). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. 3. Udgave. (Frederiksberg) Samfundslitteratur.

Hovedbiblioteket Århus,(2009).Slip brugerne løs på biblioteket- kogebog til brugerinddragelse (Hovedbiblioteket Århus).

Jochumsen,H. og C .Hvenegaard Rasmussen (2006) Oplysning i senmoderniteten. I:Emerek, L.C. Hvenegaard Rasmussen ,D. Skot Hansen. Folkebiblioteket som forvandlingsrum- Perspektiver på folkebiblioteket i kultur og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening

Jochumsen,H. og C. Hvenegaard Rasmussen (2006a)Bibliotekets brugere - fra klienter til forandringsagenter.I: Emerek, L.,C. Hvenegaard Rasmussen, D. Skot Hansen. Folkebiblioteket som forvandlingsrum - Perspektiver på folkebiblioteket i kultur og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening.

Kaspersen, L. B. (2001). Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker. Hans Reitzels Forlag.

Kofoed , A og N.U. Sørensen (2006)Rapport om unge og biblioteket. Roskilde bibliotek Danmarks Biblioteksforening.

Kulturministeriet (2008) Reach out! - Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden.

Langelund, Monica (2010) Legefakultetet , Interview med Annemette Krabbe, ungekulturkonsulent i Gentofte Kommune. Lokaliseret den 14/12 kl 12:00 på http://monicalangelund-blog.blogspot.com/2010/11/interview-med-annemette-krabbe.html

Qvortrup, L. (1998).Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og dannelse. 1.udgave (København).Unge pædagoger
[Kbh.]: Gyldendal

Stalder, F. (2001)The End of an Era: the Internet hits ground. I Telepolis 20.01.2001
lokaliseret den 15.12.2011 på http://felix.openflows.com/html/endofera.html

Skot-Hansen, D (1999): Kultur til tiden I: Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift nr. 1, 1999.

Styrelsen for bibliotek og medier (2011): Udviklingspuljen for folke og skolebiblioteker for 2012. Lokaliseret den 9.December 2011:http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/tilskud/udviklingspuljen/Vejledninger/2012_Biblioteksbetjening_af_unge_Indsatomraade_UP.pdf

Valtysson,B. (2010). Acces culture: Web 2.0 and cultural participation.International journal of culture policy (16).2

Von Hippel, E. (1986) "Lead Users: A Source of Novel Product
Concepts," Management Science 32, no. 7 (July):791-805.

Bilag

Bilag A - Drejebog for workshoppen

Drejebog for workshop på Frederiksværk bibliotek den 10. november kl. 16 – 19

Overordnet præsentation af workshopdagen:

Workshopdagen på Frederiksværk bibliotek er en DIY festival der på en gang både viser hvad unge i Halsnæs kunstnerisk fremstiller (her specifik 5tone, de vil både vise sine værker (musik og Billeder), medinddrage og lære fra sig, så dagens besøgende får Hands - on og bliver medskabende. Alt dette skal inspirere til dagens anden vigtige tema, nemlig er at give unge mulighed for at komme med ideer til, hvad de kunne tænke sig at lave af arrangementer på biblioteket. Altså 3 aktiviteter på workshopdag.

Femvisning af unges værker.

medinddragelse/masterclass/undervining

Mulighed for at de unge selv at komme med ideer og der i gemmen blive arrangører af kommende arrangementer.

Workshopdagen er tænkt som første skridt i forhold til at skabe en større brugerindragende tilgang på biblioteket i forhold til unges selvskabte arrangementer.

Program for dagen.

Velkomst: Ca. kl. 16 i Lounge området. Nikolaj, Johanne, IVA stud og 5tone byder velkommen og gennemgår dagen omkring hvad der kommer til at ske. Vi ligger op til at de unge kan kommer over at snakke med os og deres ideer o. lign.

Workshop starter efter velkomst:

del: ca. 60 min. Man går rundt og hører musik og ser billeder/ film lavet af 5tone. I udstillingsrummet. Billeder på væggene, hvis der er fremkaldte, ellers projekteres film/og billeder op på den hvide væg. Der kunne også godt hænges billeder op i loungeområdet. Evt. også plancher med ideer fra andre biblioteker.

del: ca. 60 min. Efter der starter ”undervisningen” der bliver lagt op til medskabelse. Dette foregår i loungeområdet, hvor der er opstillet computere med musikprogrammer og billedbehandlingsprogrammer. 5tone viser frem og styre det.

del. Ca. kl. Opsamling og præsentation af dagens produkter(hvis der er noget) Samt ligge op til at de deltagere som ikke i løbet af dagen har kommet med deres ideer kan skrive dem op. Vi takker af i fællesskab.

Indhold:

del: 5tone er en gruppe unge med rod i Halsnæs området, som tidligere har stået for en stor fest med elektronisk musik i Gjethuset (halsnæs spillested) de har kompetencer inden for (elektronisk musik), fotografi samt video med eget produceret lyd og billede.

Vi skal have 5tone til at have noget musik, film og billeder klar til dagen, så lounge rummet kan blive inspirerende og spændende at komme ind i.

Udstyr: Højtalere, dj grej, computere til afspilning af film og billeder samt lys. Har 5tone det?

del: Medinddragelse/masterclass/undervining. Vi skal have computere ud i lounge området(kan bibliotekes computere flyttes?) (hvor mange?) og der skal være mulighed for at bruge forskellige musik og billedbehandlingsprogrammer. Nogle 5tone kender og kan ”undervise” i.

del.: I lounge området, som bliver indrettet med forskellige møbler(hvad har biblioteket – vi kigger i kælderen) evt. miljø og teknik – med nogle paller. Samt opstilling af en krydsfiner plade, hvor man med tuscher (køb hos runforcover i nordvest) kan skrive ideer op samt post ist man kan klæbe på. Muligvis bygge en en firkant, som man maler grå, så den giver associationer til en sten.(5tone samt stenen på biblioteket, forsæt selv J) Så kan man på den ”indhugge” sine ideer. En stor sten ”fælleshjerne” med gode input og ideer til fremtiden.

Samt kunne der i lounge området være lidt opslag med hvad andre biblioteker har gjort omkring unge – til at få inspiration. Demoteket o. lign.

Praktiske ting:

Op til dagen:

IVA stud. Sodavand, snaks og lidt frugt. Til lounge området.

IVA stud. – Miljø og teknik med evt. paller, som kan blive leveret d. 10 om dagen, hvis muligt.

IVA stud. – indkøb af tusher, kuglepenne, post its og plader.

IVA stud. 5tone – Byggeri af sten eller opsætning af plade.

Fælles: IVA stud og 5tone også biblioteket, hjælper til med at sætte tingene op i løbet af dagen d. 10. - muligvis også dagen før. Computere flyttes osv.

5tone : Computere (til at vise deres eget – resten bliver bibliotekes) musikprogrammer og billedbehandlingsprogrammer dj grej, lys(lysshow), videokamera. Installation af programmer på bibliotekscomputere i samarbejde med Nikolaj.

PÅ selve dagen: 16-19:

5tone står for at afvikle Hands - on begivenhederne.

Vi dokumenterer i form af billeder og er med til at opmunter til at de kommer med nedskrevne ideer til tanke/idé væggen/stenen! Fælleshjernen! Lad os putte noget ind i den!

Nikolaj og Johanne – snakker også med de unge om ideer – får dem til at skrive deres ideer op, indsamler muligvis emails. Evt. også et par af de unge fra 5tone kan gå rundt og snakke og høre de unge om ideer. Evt. kan kamera manden fra 5tone (Casper) lave/optage et par små ide interviews med et par unge, hvor de komme med ideer og siger hvad de synes om dagen.

Oprydning – Fælles. Vi hjælper alle med at få pakket sammen.

ANDRE TANKER OG GØREMÅL

Uddelling af flyers gøres af 5tone og IVA stud. Gymnaset og rundt i byen. Hundested. Gøres snarest muligt.

Facebook styres af 5tone. Vi kigger med på sidelinjen.

Kontakt til avisen kører gennem biblioteket samt skal det oploades til bibliotekets hjemmeside.

Kontakt til de unge på lokal posten om de vil komme og dække dagen (IVA stud)

Bilag B – Tilbagemelding fra projektsted

De tre IVA studerende Buster Nykjær Björkman, Peter Nordahl og Mathias Nedergaard Olesen har i efteråret 2011, på Halsnæs kommune – bibliotekerne, arbejde med projektet ”Næste skridt med de unge”.
Vi har oplevet dem som seriøst engagerede, grundige og pligtopfyldende i deres tilgang til projektet. De har varetaget projektet ansvarligt og taget selvstændige beslutninger ift. samarbejdet med de unge og de har selv prioriteret hvor kræfterne skulle lægges i projektet. De har været gode til at interessere sig for bibliotekets rammer og muligheder og har udformet arrangementet herefter. Man fornemmer at projektet har været en proces for dem, hvor de har skulle afveje egne interesser, bibliotekets og de unges fra 5tone. Det har til tider sikkert ikke været nemt. Vi vil gerne rose dem for deres valg af arrangementform og dermed også deres risikovillighed ved at prøve noget nyt i bibliotekets rammer. Vi er tilfredse med deres indsats og var meget glade for samarbejdet.

Deres slutprodukt har været et arrangement d. 10/11 som var en Hands - on'workshop. Fra bibliotekets side er vi meget tilfredse med indholdet og rammen for arrangementet, som var lavet i et indspirerende samarbejde mellem 5tone (Netværk af unge fra Frederiksværk) og biblioteket.

Arrangementet var en succes i den forstand at al det tekniske og faglige indhold, 5tones deltagelse og rammerne var helt i orden. Arrangementet manglede dog deltagere og her er både biblioteket, 5tone og de IVA studerende ikke helt tilfredse. De udeblivende unge deltagere er til stadighed en udfordring for biblioteket. Vi har dog nu et bedre udgangspunkt i arbejdet med unge, da 5tone er meget villige til at fortsætte et samarbejde. Arrangementet Hands - on beviste at det kunne lade sig gøre at have et godt, seriøst og fagligt samarbejde med en gruppe af unge som er resurse stærke og gerne tager initiativ. Dermed er der skabt et godt resultat i projektet, da de 5tone har fremhævet deres lyst til at bruge biblioteket til kultur arrangementer i samarbejde med os. Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde.
Vi takker mange gang for de tre IVA studerendes deltagelse og håber på det bedste for de tre, i deres fremtidige bibliotekariske kulturarbejde med de unge.

Bilag C – Mail

Den 25. aug. 2011 09.15 skrev Peter Nordah

Hej 5tone

Vi er 3 studerende fra IVA i København, som er interesseret i at få kendskab til unges kulturliv i Frederiksværk.

Vi har netop opstartet et samarbejde med Frederiksværk Bibliotek omkring unges kulturvaner og deres ønsker og behov i forhold til kulturelle oplevelser og udfoldelser i byen - med det for øje at få biblioteket på banen sammen med jer unge.

Vi har tænkt os at deltage i jeres koncert den 10. på Gjethuset, og vil gerne efterfølgende have en snak med jer omkring jeres planer og visioner. Vi håber meget i er klar på at tage en snak med os på et givent tidspunkt &#8211 det kan måske åbne nye veje for 5tone og få kulturlivet for unge i Frederiksværk til at blomstrer endnu mere.

I må meget gerne melde ind med en dato hvor et møde med jer kunne finde sted - engang efter den 10. september.

Vi glæder os til at snakke med jer og ønsker jer held og lykke med forberedelserne til jeres første 5tones event - det skal nok blive fedt!

Venlig Hilsen Peter Nordahl, Buster Bjökman og Mathias Nedergaard Olesen

Ps. Vi sender også en mail til lederen af Gjethuset, og informerer ham om, at vi har taget kontakt til jer.

Svar:

Hej Peter.

Jeres projekt lyder spændene og vi vil meget gerne arrangere et møde med jer.
Vi kan aftale at mødes nede i gjethuset mandag d. 19 september kl. 16.00.
Ellers er vi glade for at I deltager til festen. og vi håber I får det bedste ud af aftenen.

Med venlig hilsen
Emil Andersen
/
5tone

Bilag D – Presseorientering fra Halsnæs Kommune.

5tone og Halsnæs Bibliotek inviterer til åben workshop og inspirationsdag!

Et projekt mellem 3 IVA studerende (Det Informationsvidenskabelige Akademi) og biblioteket i Frederiksværk er ved at få et spændende udfald. Der er kommet et samarbejde i gang med den lokale gruppe af unge, som kalder sig 5tone, som senest stod bag den store koncert i Gjethuset i september. 5tone vil vise film, billeder og spille musik, som de selv har lavet. Formålet er at få andre unge til selv at prøve kræfter med at skabe noget. En af deres visioner er også, at Frederiksværk skal være et sted med muligheder og et sted, hvor unge oplever, at der er fedt at bo.

Man kan på dagen se og opleve de forskellige værker og få inspiration til, hvad man som ung kan skabe i biblioteksrummet, og hvordan ens egne ideer kan udfolde sig.

Det bliver en helt særlig torsdag på Frederiksværk bibliotek. Kom med dine egne ideer til fremtidige udstillinger og events på dit lokale bibliotek! Medbring gerne kamera eller (og) PC/Mac.

Pris: Gratis

Sted: Frederiksværk

Dato: 10. november kl. 16-19

Alder: Unge

Medbring: Kamera eller (og) PC/ Mac.

[1] Det gengivne eksemplar er som afleveret d. 30/9 – 2011

[2] Lokaliseret d. 14/12 kl. 12.00 på https://www.facebook.com/#!/Gjethuset5tone?sk=info

[3] Lokaliseret d. 14/12 kl. 12.00 på https://www.facebook.com/#!/Gjethuset5tone?sk=pe

[4] Afsnittet bygger på drejebogen bilag A – ”Drejebog for workshoppen” og egne observationer på workshopdagen.

[5] Afsnittet bygger på egne observationer på workshopdagen.

[6] Lokaliseret d. 14/12 kl. 12.00 – Side 8 om workshopdagen http://www.e-pages.dk/bgmonline_fu/248/

[7] Beatbox resultatet kan ses her: http://www.facebook.com/photo.php?v=10150381089519931 – lokaliseret d. 14/12 kl. 12, 2011

[8] Se projektbeskrivelsen i problemformuleringsafsnittet

onsdag den 3. oktober 2012

onsdag den 12. september 2012

torsdag den 9. august 2012

torsdag den 29. marts 2012

torsdag den 22. marts 2012

onsdag den 21. marts 2012

torsdag den 8. marts 2012

onsdag den 8. februar 2012

Workshop på biblioteket - sådan forløb workshoppen[5]

konklusion på produktet

Workshop som metode

Blog-arkiv