Lenin ikke Lykketoft

Lenin ikke Lykketoft.

Det er kommet nyt fokus i byen. Vi ser op på de gammelkendte monumenter i et helt nyt perspektiv.

Vi ser hvad der sker i England og USA og spørger, hvad er meningen med vores statuer? Har de en mening? er de en hyldest og holder den hyldest i dag?

Jeg vil stærkt anbefale Københavns Kommunes oversigt over monumenter. Gå på fed skattejagt. https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monuments/index.php?lang=dk

Der er kommet forslag frem om infotavler til statuer, måske ligesom nogen gadenavne har fået en lille beskrivelse.

Indtil videre er der vidst ingen der har foreslået QR-kode! ligesom der heller ikke er markante røster fremme der ønsker helt fjernelse af statuer.

Forleden kom Kulturminister Joy Mogensen (S), så også ud og støttede op, at hun ikke går ind for at fjerne statuer, der kan støde.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kulturminister-vil-ikke-fjerne-potentielt-stodende-statuer

Dog ønsker hun større diversitet så flere sider at historien bliver formidlet.

Den tidligere generation af sosser mente ikke der var brug for denne diversitet. Ikke på arbejderbevægelsens eget museum, Arbejdermuseet i hvert fald.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-bosser-vil-af-med-lenin

I 2004 havde daværende formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft, blandt flere set sig sur på den store Lenin statue.

Jeg har skrevet om polemikken her

http://busterid.blogspot.com/2009/06/arbejdermuseet-objektiv-formidling-pa.html

Deres anmodning blev ikke efterkommet og du kan i dag, stadig hilse på manden med fipskægget,

Lenin ikke Lykketoft.

    

Duften af barndom, duften af Østre Anlæg

Duften af barndom, duften af Østre Anlæg

Forleden dag, da jeg kørte igennem Stockholmsgade, bragte duften af de blomstrende syrener, mig tilbage til barndommens Østre Anlæg.

Østre Anlæg er en del af Københavns gamle fæstningsanlæg, sammen med Ørstedsparken og Botanisk have. Østre Anlæg omkranses dels af Oslos plads ved Østerport station, samt banelegemet mellem Østerport og Nørreport. Sølvgade og hele Stockholmsgade og dens mange herskabslejligheder.

Igennem min skolegang fra 1982-1993 blev de fleste spisefrikvarterer brugt i Østre Anlæg.

Øbro Fri Skole har ikke nogen en skolegård, så turen til parken var en fast del af skoledagen.

Østre Anlæg var tør ved skolestart i sensommeren, med afsvedet græs og støvede stier. Efteråret og frisk kulde til kinderne og skolernes motionsløb, rundt om anlæggets søer.

Vinteren og den fede kælkebakke, der i dag står amputeret efter udbygningen af Statens Museum for Kunst. Dengang i 80erne var der ingen halmballer som beskyttelse ned til søen.

På legepladsen henne ved legeskibet, kunne vi tjekke om isen på søen kunne holde os. Det kunne den sjældent, med våd sok som følge.   

Den langsomme overgang til foråret og den korte varme tid inden sommerferien, med et anlæg fuld af liv, leg og frodig fauna.

De friske brændenældeskud der skulle plukkes og spises med behændighed. En lille, men ofte ret stikkende delikatesse.

Vagabonden der sad og råbte på bænken lige ved indgangen ved Sølvgade lige ved siden af statuen, der ligner en vagabond. Junkkanylerne og de tomme flasker der lå ved bunkerne. Fascinerende og spændende. Hvis man i dette vildnis kunne finde to tomme flasker, var der lige til at veksle til en Filuris, dagen Clou.

I min barndoms Østre Anlæg var der en særlig gruppe vi som børn skulle tage os særlig i agt for.  Da jeg blev lidt ældre og læste Hans Scherfigs, Det forsømte forår, var det den samme gruppe der var frygtede, nemlig Parkere, Parkbetjenten.

I børneperspektiv var de altid sure og slog ned på ethvert kreativ eller legende initiativ. Lige fra at stoppe søsætningen af en tvivlsom tømmerflåde til klassikeren ”Man må ikke løbe på skrænterne”. Dette tilråb var også en fast remse for bemandingen på legepladsen. Inde i det lille hus, som øverst har toiletter var der et lille lokale med bolde, bat og andet legetøj, der mod behørig pant og efter en kritisk granskning, kunne lånes.

Halvdelen af legepladsen består af en stort stykke kvadratisk asfalt på vej ned til legeskibet og søen. Et perfekt sted at spille rundbold og skrabe knæ. I den anden ende af legepladsen ligger et decideret boldbur, fortidsvis til fodbold. Her blev der spillede kamp mod læreren til 10 klasse afslutning.

De gamle elever kunne fortælle røverhistorier om Øbro Fri Skoles fodboldkampe mod arvefjenden, nemlig snobberne, på Krebs' Skole. Det sparede ikke på detaljer om voldsomme glidende tacklinger mod prinserne som var elever på Krebs.

Da man blev ældre, var det her i Østre Anlæg man rev cellofanen af den første 10pak Prince. Der blev røget, både det ene og det andet, drukket øl fra Esthers kiosk på Øster Farimagsgade.

Østre Anlæg er den af Københavns mange parker, jeg er hjemme i. Det er for mig, `Parken’.         

Jeg sætter pris på, og har gode minder fra mange andre parker, lige fra Fælledparken til den lille Kildevældsparken, med Østre Anlæg, den forgreninger, hemmelige steder, har jeg helt ind under huden.

Derfor blev jeg nok også ekstra glad da jeg under lockdownen, så hvor mange der har taget parken til sig. De mange skoleklasser der er rykket ud i parken. Her tumles både med undervisning i geometri, skattejagt og den klassiske rundbold. Man kan virkelig håbe at nogen af disse undervisningstiltag bliver permanente.

Det klæder Østre Anlæg at være fyldt med glade brugere, børn, hunde som voksne.

Derfor blev jeg også forundret over et læserbrev I Østerbro Avis (Uge 22, 2020), fra en beboer i Stockholmsgade, hvor hun, ud over at klage over unge mennesker der fylder, larmer og sviner, synes at have en særret til anlægget:

”Vi der bor i området omkring Østre Anlæg og bruger det flittigt, må nu sande, at de tider er forbi, hvor man, for det meste, kunne gå i fred og i nogenlunde ro, sætte sig på en bænk og nyde naturen”

Selv om jeg bor 4 kilometer væk, og kun kommer på besøg i ny er og næ, har jeg stadig Østre anlæg i min hjernekugle, og gudskelov for der er plads til det.

  

      

Midt i en Kultur- Coronatid

Modkulturen og det alternative, mangler et alternativ  

Mainstream og pengestærk kultur klarer sig bedre 

Hele Danmark er så godt som lukket ned.

Kun de nødvendige funktioner kører videre, alt kultur er lukket ned.

Alle må holde for, nøjes og finde andre måder, og blive hjemme.

´Coronatid, hygiejneflid, Værnemidler og samfundssind´ er tiden toneklang.

Markant er dog, at det er de Nonkommercielle og den modkuturelle kultur, der virkelig holder for.

Du kan ikke sidde på din yndlingscafe, men du kan få en kop Cortado (35kr) To Go.

Din Sushi-dealer har ligeledes Take Away som mulighed og løsning på krisen. ”Køb lokalt” råber handelsstandsforening.  

Stormagasinet er fysisk lukket, men åbent 24/7 på nettet.

Kernefamilien og familietid er løsen. 
Ditte Giese har lavet en fantastisk top 10 i vores husmors M/K liv i Heartbeats.dk

Nu leger vi pludselig alle husmor og hylder de gamle dyder

Her bliver det klart, at for mainstream familier, er prisen høj, men dog også betalelige, med alt bøvlet til trods.

Det er modkulturen og det alternative, der mangler et alternativ.

Selv om alle kulturelle aktører, 
fra -Det Kongelige teater, Stengade 30, Louisiana og Ungdomshuset alle er lukket, 
er det ikke alle der har abonnenter & abonniner, årskortholdere, støtteforeninger og Youtube kanaler…  

Tydeligst bliver det, med lukningen af Københavns 3 modkuturelle højborge;

Christiania

Fristaden Christiania har på eget initiativ afgjort på højeste besluttende myndighed; Fællesmødet, holdt i det fri, at de ikke kunne styre, de mange arbejdsfri mennesker der hang ud på staden.

Dels i de naturskønne omgivelser og dels de som handlende i ”Stassen”, Pusher Street.

som konsekvens er den rene handel, bare rykket ud i Bådsmandsstræde.

-Men Hey, det er jo bare klar Tjald og udbud og efterspørgsel. 

Ungdomshuset

Som om de ikke har være nok igennem.

Dette brugerdrevet hus har ikke en pengekasse i ryggen og den kommunale støtte er minimal. 
Tingene vil helst klares DIY og de skal kun akkurat lige løbe rundt. 
Det personlige engagement og det modkuturelle fællesskb er ikke ligefrem muligt nu.

Som møde- hæng ud og kultursted, er der ikke lige et digitalt alternativ.

Skaterbanen i Fælledparken

Danmarks første store Skatebane og tilholdssted for modkulturens helt store idrætsgren.

Et unikt samlingssted for ungdommen, både den yngre og den lidt ældre. 

Her bliver der bliver der skatet, larmet, svinet, spillet Hiphop og røget joints. 

Som andet udendørs idrætsliv, er der nu lukket.

Det virker dog påfaldende at ”Tårnlegepladen”, 300 meter derfra stadig har åbent, til fri afbenyttelse og hyggelig leg blandt børn, speltmødre og deslige.

Ergo 

Hele kulturen bløder og der er kun små tvivlsomme økonomiske pakker på vej. 
Der kommer nok desværre lukninger.

Hos de mest pengestærke og i mainstreamkulturen, findes der alternativer og statsstøtte.

Hos de alternative, er alternativerne spinkle. 

                                                                                

-Vi holder afstand og kommer igennem, i sikker forvisning om at ukrudt og modkultur ikke forgår så let.

                                                                                                             Buster Björkman Bibliotekar DB