her lægger eller lækker jeg mit indlæg til 3 dages opgave i Videnstyring omhandlende viden
Buster
Viden
Flere af spørgsmålene i problemformuleringen er omhandlende Madhusets og den viden som dens kommende vidensportal vil formidle.
For at komme ind på hvilke former for viden Madhuset med fordel kan formidle, synes det relevant at komme ind på vidensbegrebet, i forbindelse med vidensledelse. Det synes relevant at projektgruppen til vidensportalen gør sig klart og italesætter en fælles forståelse af hvad de forstår ved viden og hvilken viden der er relevant at formidle. Om de går tilbage til Aristoteles' videnformer med episteme, techne og fronesis,[1] eller en mere pragmatisk tilgang til begrebet er så vidt ikke vigtigt, bare man er inde for samme forståelse diskurs.
Det interne magt forhold synes også at være relevant at få klarlagt, er denne projektgruppe hierarkisk eller er der flad ledelse ?
Vidensbegrebet og dens relevans for Madhusets vidensportal
Hvad er viden? Et godt spørgsmål der tvinger projektgruppen til at starte på bunden. Man sikre at der igennem en eventuel brainstorm proces, at gruppen har det fælles sprog der bygger på samme fundament. Forudindtaget om Madhuset kan man sige, at det både er et akademisk sted med udannelse og forskning og er et praktisk værksted, hvor man kan lærer, men også forfiner et håndværk. Dette forhold stiller nogle udfordringer i forhold til tilgangen til vidensbegrebet. I Peter Holdt Christensen (2002) Om vidnensledelse, kommer han ind på 2 tilgange til viden. Den erkendelsesbaseret og erfaringsbaseret viden[2]
Begge tilgange synes at have relevans for Madhuset. Den erkendelsesmæssige, som står for den klassiske akademiske tradition, som søger den velbegrundet og sande overbevisning; Justified true beliefs.[3] En erkendelsesmæssig tilgang kunne eksempelvis være at gennemgå alle tilgængelige, kilder for at finde ud af hvornår citronen kom ind i det danske køkken. Den erfaringsbaserede viden eller den pragmatiske tilgang beskriver interaktionen mellem et subjekt og et objekt. Eksempelvis hvordan fileteres en laks. Både den håndværksmæssige og erkendelsesmæssige tilgang synes at have stor relevans for Madhuset.
En anden tilgang til viden, er om viden er noget der allerede eksistere eller det er noget der skabes[4]. Dette må siges at være mindre relevant da projektgruppens formål med vidensportalen synes at være at formidle den viden der allerede eksistere, både den som er inden for Madhusets felt og den som er produceret i huset.
Hvor eksisterer Madhusets viden?
I etableringen af vidensportalen synes det relevant at kaste vidensbegrebet ud over alle husets aktiviteter for derigennem tage stilling til hvad der er relevant at formidle i portalen. Madhusets videnscenter og bibliotek synes uundgåeligt at have stor betydning og nok også vægt i vidensportalen. Måske har videnscenter og bibliotek allerede en database med en katalogiseret samling. Måske rummer den ligeledes videnskabelige artikler, produceret af husets forskere. Er det direkte implementerbart i vidensportalen? og er det ønskværdigt at arbejde udfra en allerede eksisterende database, i forhold til at starte på ny? Det ville dog være uklogt at glemme de gjorte erfaringer, for at indsamle dem på ny, til et andet formål. Udover den viden som videnscenter og bibliotek rummer, kan man antage at der er anden viden i huset som er relevant at tage stilling til om det skal med i vidensportalen. Hvor eksistere denne viden og hvordan indsamles den? Her må ses på tidligere indsamlingspraksis hvis en sådan findes og i det hele taget erfaringer om huset og dens ansatte. Man kan forestille sig at noget viden er på individ plan og at anden viden er i fællesskaber. Især i den erfaringsbaseret viden, hvor kundskaber mestres eller videregives både for individer og grupper kan det antages, at ikke alt er italesat som eksplicit viden. I en matrix opsætter Christensen (2002) om forholdet privat og kollektiv viden over for strategisk og internt perspektiv på viden.[5] Meningen med modellen er at forklarer hvilke problematikker der er ved om viden bliver delt eller ej. Selv om det er et lidt business orienteret perspektiv, er det også brugbart til at forstå og forholde sig til videnspotentialet i Madhuset.
”Den private viden skal deles med de øvrige medarbejdere for at forhindre at den dybe tallerken opfindes for mange gange,” samt ”Viden risikerer at sive til konkurrenterne fordi den besiddes af en enkelt medarbejder”[6]
Disse udsagn overført til Madhuset kan man antage at det er vigtigt at få fat i alle husets medarbejdere for at identificere om de har en viden der er brugbar for vidensportalen. Dette kan dog være forholdsvis svært hvis individet ikke har italesat sin viden og der altså er tale om tavs viden.
Tavs viden i Madhuset
Sådan som man kan forstå i beskrivelsen af Madhuset er der tale om et hus med medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Her tænker jeg på at det både er praktisk udannede kokke, mejerister etc. Samt akademisk udannede medarbejdere der står for forskningen og måske undervisningen i huset. Der er altså tale om folk med forskellig akademisk baggrund, samt arbejdsopgaver. Hos forskerne er det naturligt at der kommer et eksplicit vidensprodukt ud af deres arbejde. Dette er direkte overførbart til en vidensportal. Hvorimod den praktisk udførte viden man kunne forestille sig tit er kokkes arbejdsmetode, kan betegnes som tavs viden.
Forslag til italesættelse af den tavse viden
De elever der undervises på husets udannelse, skal antageligvis aflevere mere en kun god mad, de skal nok også aflevere skriftlige opgaver. Her kunne det tænkes at der lå en masse viden dels produceret af eleven, men også viden der er formidlet fra en specifik underviser kok. Hvis det var praktisk muligt, at hive denne data ud af elevernes opgaver, ville det være en løsning på at få italesat en ellers tavs viden. Et andet løsningsforslag kunne være at tilknytte en akademiker med en klassisk erkendelsesmæssige videns tilgang, til at dokumentere en praktikers viden. Der kunne også tænkes om portalen skulle indeholde video sekvenser eller stilbillede serier af praktikernes vidensformidling. Altså en ”How too” eksempelvis hvordan man ruller en Maki rulle.
Hvilken former for viden skal madhusets så formidle på deres vidensportal?
Ud over den viden der er indlejret i videnscenter og bibliotek og den viden, der proaktivt må indsamles blandt husets personale, er det i casen beskrevet vigtigt for madhusets leder at synliggøre madhusets viden og dens aktiviteter på vidensportalen. Denne synliggørelse er både konkret og diffus formuleret. Forstået på den måde at det er et ret konkret ønske at implementere en aktivitets kalender, men spørgsmålet er om det er det rigtige sted at placere en aktivitets kalender på en vidensportal. Dette ville nok være mere hensigtsmæssigt at placere på madhusets hovedhjemmeside. Kommende aktiviteter er skiftende og kan aflyses og skifte datoer, hvorimod tidligere afholdte aktiviteter godt kan indplaceres i vidensportalen, da disse kan dokumenteres i en eller anden dokumentform eksempelvis; menu, hand outs eller billeder. I forhold til synliggørelsen af Madhusets viden, synes denne beskrivelse mere diffus. Hvad er det der skal synliggøres, som ikke allerede, må man formode, er til afbenyttelse på videnscenter og biblioteks database. I det hele taget der det vigtigt at der bliver gjort klart hvad formålet med en vidensportal egentlig er. Hvilken viden er det der skal formidles der ligger ud over videnscenter og bibliotekets database og hjemmeside? Dette synes ikke at være italesat og, det vil derfor være hensigtsmæssigt at tage diskussionen om hele formålet med vidensportalen. Hvis det for Madhusets leder er et spørgsmål om generel synliggørelse og branding, er det måske et reklamebureau der skal kontaktes og ikke en specialist i informationshåndtering og vidensstyring. Vi antager naturligvis at der er behov for en vidensportal og der netop skal indeholder mere og andet en bare bibliotekets base. I forhold til selve projektet med vidensportalen ses det dog som hensigtsmæssigt at se på målet, samt at finde en måleenhed for at se om målene bliver opfyldt. Eksempelvis kunne SMART- målene bruges[7]. SMART står for Specific, Measurable, Assignable, Realistic og Time-related[8]. Specific er en konkretisering af hvor indsatsen skal foregå, altså hvor skal kræfterne ligges i at indsamle eller beslutte hvilken viden der skal inkluderes i vidensportalen. Measurable; hvordan måler og vurdere vi vidensportalen, hvad er succes kriterierne. Et meget vigtigt mål, da det ikke kun er et spørgsmål om at lave en vidensportal, denne skal også vedligeholdes, og det formålstjenstlig at have nogle målbare indikatorer for portalens succes eller mangel på samme. Assignable; uddelegering af ansvars områder, både i projektgruppen og i udformningen og vedligeholdelsen af portalen. Realistic; det skal være muligt at gennemfører projektet, og er der afsat arbejdstimer eller er det en ekstra arbejdsopgave og belastning på medarbejderen? Time-related; hvad er tidsperspektivet for projektet, er det realistisk og kan erfaringen med projektet bruges til senere projekter. Udover disse SMART mål er økonomien også en vigtig faktor. Hvor stor en vidensportal kan vi bygge og vedligeholde for den økonomi der er afsat til projektet.
Alle disse punkter omkring vidensbegrebet i forhold til vidensportalen vil være nødvendigt for at projektgruppens arbejde bære frugt.
[1] Informationsordbogen, http://www.informationsordbogen.dk/concept_comment.php?cid=2691
[2] Holt Christensen (2002) s 32
[3] Holt Christensen (2002) s 33
[4] Holt Christensen (2002) s 76
[5] Holt Christensen (2002) s 51
[6] Holt Christensen (2002) s 51
[7] Holt Christensen (2010) s 190
[8] Holt Christensen (2010) s 190
