CV BUSTER

CVBuster Björkman Bibliotekar
Telefon: 60809905
Mail: busterid@yahoo.dk
Linkedin profil: www.linkedin.com/in/busterid
Personlig Blog: busterid.blogspot.dk
Marts 2013

_______________________________________________________________________
●Resume; kompetencer
36 år, Bibliotekar DB, Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Faglige kompetencer: Børnekultur og børns kultur, Bibliotekets interaktion med det
omgivende samfund. Serendipitet og kulturarv samt brugerinddragelse og workshop.
Generelle kompetencer: Stor mainstrem og sub kultur interesse, specielt film, internettet,
visuelle medier og musik. Kulturarrangementer og byudvikling i København.
Bred nyheds- og samfundsinteresse.
Organisatorisk og socialt: God til samarbejde, brainstormer, nysgerrig, positiv tilgang til
såvel monotone som kreativ opgaver. God fonemmelse for viksomhedskultur. Empatisk og
positiv tilgang til faggrupper og brugere af alle slags.
________________________________________________________________________
● Uddannelse
2007 – 2012
Bibliotekar DB og Bachelor (BSc) i Biblioteks- og informationsvidenskab ved IVA,
Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Toning af Uddannelsen:
Det erhvervsrelaterede projekt: ”Do it yourself – Unge og biblioteket, Hands on Workshop”,
Halsnæs Bibliotekerne.
Arbejdede med unge og biblioteket ved opsøgende netværksarbejde, brugerdreven
innovation og afholdelse af en workshop i samarbejde med lokale unge på Frederiksværk
Bibliotek. Målet var at få skabt en bedre forbindelse mellem biblioteket og de unge, som
syntes manglende på biblioteket. Ved at tage afsæt i de unges egne idéer, kunne de unge
få en større medejerskab for biblioteket.
Bacheloropgave: ”Kulturpolitikken i spændingsfeltet mellem ideologisk national tilgang og
internationale konventioners forpligtigelse over for kulturarven”. Hvordan er kulturpolitik og
kulturarvs pleje politisk styret.
Børnekultur og Børns kultur: ”Hvad skal vi med Medierådets aldersklassifikation af
film?” Syn på børnecensur historisk.

Kulturens brugere: ”Den danske kulturs tabte tredjedel” Hvilken kultur skal ikkebrugerne
præsenteres for og hvordan?
Brugeradfærd og interaktive informationsrum: Siger et billede mere end 1000 ord? En
analyse af den kommunikative brug af billeder på det sociale netværk Facebook
Kommunikation og læring: Hvad skal vi med skolebiblioteker? Sammenligning af skole,
børne- og kombi biblioteker
Opgaverne er tilgængelige på min blog: http://busterid.blogspot.dk
________________________________________________________________________
2004 – 2007
Film- og medievidenskab Københavns Universitet
Studiedelene: Kultur- og kommunikationsteori, Fiktionsteori og analyse, Filmhistorie,
Mediehistorie samt Audiovisuel formidling
2000 – 2002
Frederiksberg HF-Kursus, HF Student
________________________________________________________________________
● Kurser
2012
Digital og visuel kommunikation
Kursus i Photoshop, KEA, Københavns Erhvervsakademi
________________________________________________________________________
● Erhvervserfaring
2002 – 2004
Eftersynsmedarbejder på Filmlageret, Nordisk Film
Samling og indeksering af 35mm film til biograf distribution og filmoperatør opgaver
1999 – 2002
Filmoperatør samt billet og kiosksalg i Vanløse Bio
1995-1999
TV Kurt
______________________________________________________________________
●Personligt
Bor på Østerbro med min kæreste Rikke som er pædagog i en vuggestue, og
vores 2 børn, Frida på 11 år og Albert på 7 år.
Fritid: Spiller elbas i rockbandet HalalKosherBacon, nyder at lave mad, cykle København
og omegn tyndt, svømme i havnen og øresund om sommeren, svømmehallen om
vinteren. Sætter pris på at deltage i mangeartede kulturtilbud. Blogger og
læserbrevsskribent.
Eksamensbeviser og referencer kan gives hvis dette ønskes.

workshop dag på Frederiksværk Bibliotek

Bachelor på pure base

Så er min bacheloropgave lagt på IVAs pure base
http://pure.iva.dk/da/studentthesis/kulturpolitikken-i-spaendingsfeltet-mellem-ideologisk-national-tilgang-og-internationale-konventioners-forpligtigelse-over-for-kulturarven(1f699c41-55ac-404f-a5b5-36dcf2f3cf47).html

Videnstyring madhuset

her lægger eller lækker jeg mit indlæg til 3 dages opgave i Videnstyring omhandlende viden

Buster

Viden

Flere af spørgsmålene i problemformuleringen er omhandlende Madhusets og den viden som dens kommende vidensportal vil formidle.
For at komme ind på hvilke former for viden Madhuset med fordel kan formidle, synes det relevant at komme ind på vidensbegrebet, i forbindelse med vidensledelse. Det synes relevant at projektgruppen til vidensportalen gør sig klart og italesætter en fælles forståelse af hvad de forstår ved viden og hvilken viden der er relevant at formidle. Om de går tilbage til Aristoteles' videnformer med episteme, techne og fronesis,[1] eller en mere pragmatisk tilgang til begrebet er så vidt ikke vigtigt, bare man er inde for samme forståelse diskurs.

Det interne magt forhold synes også at være relevant at få klarlagt, er denne projektgruppe hierarkisk eller er der flad ledelse ?

Vidensbegrebet og dens relevans for Madhusets vidensportal

Hvad er viden? Et godt spørgsmål der tvinger projektgruppen til at starte på bunden. Man sikre at der igennem en eventuel brainstorm proces, at gruppen har det fælles sprog der bygger på samme fundament. Forudindtaget om Madhuset kan man sige, at det både er et akademisk sted med udannelse og forskning og er et praktisk værksted, hvor man kan lærer, men også forfiner et håndværk. Dette forhold stiller nogle udfordringer i forhold til tilgangen til vidensbegrebet. I Peter Holdt Christensen (2002) Om vidnensledelse, kommer han ind på 2 tilgange til viden. Den erkendelsesbaseret og erfaringsbaseret viden[2]

Begge tilgange synes at have relevans for Madhuset. Den erkendelsesmæssige, som står for den klassiske akademiske tradition, som søger den velbegrundet og sande overbevisning; Justified true beliefs.[3] En erkendelsesmæssig tilgang kunne eksempelvis være at gennemgå alle tilgængelige, kilder for at finde ud af hvornår citronen kom ind i det danske køkken. Den erfaringsbaserede viden eller den pragmatiske tilgang beskriver interaktionen mellem et subjekt og et objekt. Eksempelvis hvordan fileteres en laks. Både den håndværksmæssige og erkendelsesmæssige tilgang synes at have stor relevans for Madhuset.

En anden tilgang til viden, er om viden er noget der allerede eksistere eller det er noget der skabes[4]. Dette må siges at være mindre relevant da projektgruppens formål med vidensportalen synes at være at formidle den viden der allerede eksistere, både den som er inden for Madhusets felt og den som er produceret i huset.

Hvor eksisterer Madhusets viden?

I etableringen af vidensportalen synes det relevant at kaste vidensbegrebet ud over alle husets aktiviteter for derigennem tage stilling til hvad der er relevant at formidle i portalen. Madhusets videnscenter og bibliotek synes uundgåeligt at have stor betydning og nok også vægt i vidensportalen. Måske har videnscenter og bibliotek allerede en database med en katalogiseret samling. Måske rummer den ligeledes videnskabelige artikler, produceret af husets forskere. Er det direkte implementerbart i vidensportalen? og er det ønskværdigt at arbejde udfra en allerede eksisterende database, i forhold til at starte på ny? Det ville dog være uklogt at glemme de gjorte erfaringer, for at indsamle dem på ny, til et andet formål. Udover den viden som videnscenter og bibliotek rummer, kan man antage at der er anden viden i huset som er relevant at tage stilling til om det skal med i vidensportalen. Hvor eksistere denne viden og hvordan indsamles den? Her må ses på tidligere indsamlingspraksis hvis en sådan findes og i det hele taget erfaringer om huset og dens ansatte. Man kan forestille sig at noget viden er på individ plan og at anden viden er i fællesskaber. Især i den erfaringsbaseret viden, hvor kundskaber mestres eller videregives både for individer og grupper kan det antages, at ikke alt er italesat som eksplicit viden. I en matrix opsætter Christensen (2002) om forholdet privat og kollektiv viden over for strategisk og internt perspektiv på viden.[5] Meningen med modellen er at forklarer hvilke problematikker der er ved om viden bliver delt eller ej. Selv om det er et lidt business orienteret perspektiv, er det også brugbart til at forstå og forholde sig til videnspotentialet i Madhuset.

”Den private viden skal deles med de øvrige medarbejdere for at forhindre at den dybe tallerken opfindes for mange gange,” samt ”Viden risikerer at sive til konkurrenterne fordi den besiddes af en enkelt medarbejder”[6]

Disse udsagn overført til Madhuset kan man antage at det er vigtigt at få fat i alle husets medarbejdere for at identificere om de har en viden der er brugbar for vidensportalen. Dette kan dog være forholdsvis svært hvis individet ikke har italesat sin viden og der altså er tale om tavs viden.

Tavs viden i Madhuset

Sådan som man kan forstå i beskrivelsen af Madhuset er der tale om et hus med medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Her tænker jeg på at det både er praktisk udannede kokke, mejerister etc. Samt akademisk udannede medarbejdere der står for forskningen og måske undervisningen i huset. Der er altså tale om folk med forskellig akademisk baggrund, samt arbejdsopgaver. Hos forskerne er det naturligt at der kommer et eksplicit vidensprodukt ud af deres arbejde. Dette er direkte overførbart til en vidensportal. Hvorimod den praktisk udførte viden man kunne forestille sig tit er kokkes arbejdsmetode, kan betegnes som tavs viden.

Forslag til italesættelse af den tavse viden

De elever der undervises på husets udannelse, skal antageligvis aflevere mere en kun god mad, de skal nok også aflevere skriftlige opgaver. Her kunne det tænkes at der lå en masse viden dels produceret af eleven, men også viden der er formidlet fra en specifik underviser kok. Hvis det var praktisk muligt, at hive denne data ud af elevernes opgaver, ville det være en løsning på at få italesat en ellers tavs viden. Et andet løsningsforslag kunne være at tilknytte en akademiker med en klassisk erkendelsesmæssige videns tilgang, til at dokumentere en praktikers viden. Der kunne også tænkes om portalen skulle indeholde video sekvenser eller stilbillede serier af praktikernes vidensformidling. Altså en ”How too” eksempelvis hvordan man ruller en Maki rulle.

Hvilken former for viden skal madhusets så formidle på deres vidensportal?

Ud over den viden der er indlejret i videnscenter og bibliotek og den viden, der proaktivt må indsamles blandt husets personale, er det i casen beskrevet vigtigt for madhusets leder at synliggøre madhusets viden og dens aktiviteter på vidensportalen. Denne synliggørelse er både konkret og diffus formuleret. Forstået på den måde at det er et ret konkret ønske at implementere en aktivitets kalender, men spørgsmålet er om det er det rigtige sted at placere en aktivitets kalender på en vidensportal. Dette ville nok være mere hensigtsmæssigt at placere på madhusets hovedhjemmeside. Kommende aktiviteter er skiftende og kan aflyses og skifte datoer, hvorimod tidligere afholdte aktiviteter godt kan indplaceres i vidensportalen, da disse kan dokumenteres i en eller anden dokumentform eksempelvis; menu, hand outs eller billeder. I forhold til synliggørelsen af Madhusets viden, synes denne beskrivelse mere diffus. Hvad er det der skal synliggøres, som ikke allerede, må man formode, er til afbenyttelse på videnscenter og biblioteks database. I det hele taget der det vigtigt at der bliver gjort klart hvad formålet med en vidensportal egentlig er. Hvilken viden er det der skal formidles der ligger ud over videnscenter og bibliotekets database og hjemmeside? Dette synes ikke at være italesat og, det vil derfor være hensigtsmæssigt at tage diskussionen om hele formålet med vidensportalen. Hvis det for Madhusets leder er et spørgsmål om generel synliggørelse og branding, er det måske et reklamebureau der skal kontaktes og ikke en specialist i informationshåndtering og vidensstyring. Vi antager naturligvis at der er behov for en vidensportal og der netop skal indeholder mere og andet en bare bibliotekets base. I forhold til selve projektet med vidensportalen ses det dog som hensigtsmæssigt at se på målet, samt at finde en måleenhed for at se om målene bliver opfyldt. Eksempelvis kunne SMART- målene bruges[7]. SMART står for Specific, Measurable, Assignable, Realistic og Time-related[8]. Specific er en konkretisering af hvor indsatsen skal foregå, altså hvor skal kræfterne ligges i at indsamle eller beslutte hvilken viden der skal inkluderes i vidensportalen. Measurable; hvordan måler og vurdere vi vidensportalen, hvad er succes kriterierne. Et meget vigtigt mål, da det ikke kun er et spørgsmål om at lave en vidensportal, denne skal også vedligeholdes, og det formålstjenstlig at have nogle målbare indikatorer for portalens succes eller mangel på samme. Assignable; uddelegering af ansvars områder, både i projektgruppen og i udformningen og vedligeholdelsen af portalen. Realistic; det skal være muligt at gennemfører projektet, og er der afsat arbejdstimer eller er det en ekstra arbejdsopgave og belastning på medarbejderen? Time-related; hvad er tidsperspektivet for projektet, er det realistisk og kan erfaringen med projektet bruges til senere projekter. Udover disse SMART mål er økonomien også en vigtig faktor. Hvor stor en vidensportal kan vi bygge og vedligeholde for den økonomi der er afsat til projektet.

Alle disse punkter omkring vidensbegrebet i forhold til vidensportalen vil være nødvendigt for at projektgruppens arbejde bære frugt.

---

[1] Informationsordbogen, http://www.informationsordbogen.dk/concept_comment.php?cid=2691

[2] Holt Christensen (2002) s 32

[3] Holt Christensen (2002) s 33

[4] Holt Christensen (2002) s 76

[5] Holt Christensen (2002) s 51

[6] Holt Christensen (2002) s 51

[7] Holt Christensen (2010) s 190

[8] Holt Christensen (2010) s 190

Siger et billede mere end 1000 ord? En analyse af den kommunikative brug af billeder på det sociale netværk Facebook

Brugeradfærd og interaktive informationsrum

Opgave 2.

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Abstract

Opgaven omhandler brug af billeder på Facebook, hvor det ved en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ses på om Facebook brugeres tilgang kan betegnes som PIM og eller sharing. Der ses også på billeder i forhold til Use & Gratification og om det er ønsket om social kapital, der gør at der vises billeder.

Indledning

Jeg har valg at beskæftige mig med brugeradfærden i forhold til billeder på Facebook.

Det sociale netværk Facebook bruges af et stort antal af danskere. Ifølge Wikipedia 2,2 millioner.[1]

Facebook er et socialt kommunikativt netværk. Man kan skrive en statusopdatering, oploade et billede, link eller andet på sin væg, hvor ens venner kan se det. Som modtager af disse informationer kan man vælge at ignorere, kommenterer eller ”synes godt om”. Dermed kommunikation.

Jeg vil her i opgaven se nærmere på hvilke og hvorledes billeder bliver brugt på Facebook.

Et bon mot siger - Et billede siger mere end 1000 ord, er det også tilfældet ved brug af billeder på Facebook?

Jeg synes det er interessant at se på brugernes bevæggrunde for at vise billeder, hvor ofte oploader, ser, tagger og tilføjes beskrivende tekst? Er billederne kommunikative, eller er det tænkt som opbevaring i private billedemapper, eller har de et socialt sigte?

Jeg ser det som et væsentligt undersøgelsesfelt at se nærmere på brugen af billeder på Facebook, da billeder fylder meget, men samtidig er Facebook ikke en klar billede delingstjeneste som eksempelvis Flickr.

Problemformulering

Jeg vil overordnet se på brugen af billeder på Facebook ved at prøve at komme med antagelser over hvad brugernes motiver er, og hvorledes billeder fungerer som kommunikation. Er billeder mere dominerende, sidestillet eller supplerende til eksempelvis statusopdateringer? Specifikt, Hvordan kan brugen af billeder på Facebook indplaceres i forholdet mellem PIM og sharing?

Dette vil jeg undersøge ved en kvantitativ undersøgelse, i et spørgeskema.

Den hypotese jeg har inden jeg går i gang, er at brugen af billeder på Facebook er en kommunikativ aktivitet, hvor man kan se, kommentere og ”synes godt om” billeder. Jeg antager derfor at billeder ligger op til dialog og at der er en overvægt af sharing perspektiv.

Metode

Jeg vil overordnet bruge Heckner, et al. (2009). Personal information management vs. resource sharing: towards a model of information behaviour in social tagging systems.

Her vil jeg prøve at indplacere brugen af billeder på Facebook i forhold til de andre sociale netværk, i modellen om PIM og sharing.[2] Derudover vil jeg bruge Joinson(2008) Looking at, looking up or keeping up with people?: motives and use of facebook, til at se komparativt på hvordan Facebookbrugere ser på billeder, i forhold til Use & Gratification[3].

Undersøgelsesmetode

Jeg har foretaget en spørgeskemaundersøgelse ved hjælp af programmet Surveymonkey. Dette har jeg sendt til egnet netværk på Facebook og Twitter, samt fået det lagt på intranettet på Ørestad gymnasium og Aarhus Tech. Dette har givet mig et materiale, som jeg antager, har et acceptabelt højt antal respondenter, (er stødt på Surveymonkeys loft på 100 svar, i gratis versionen.)

Af svagheder er, at det jo er et kvantitativt spøgeskema med forholdsvis få spørgsmål. Samtidigt er langt de fleste respondenter unge på 15-19 år, hvilket nok ikke er repræsentativt for aldersfordelingen af Facebooks brugere. Styrker kan vel være at respondenterne har en homogen alders og uddannelsesbaggrund, at det bliver mere specifikt data for aldersgruppen. Desuden kan man karakterisere de unge respondenter som digitale indfødte.

Spørgeskemaet

Det kvantitative spørgeskemaet står som den empiri opgaven er bygget omkring. Spørgeskemaet er indtastet i Surveymonkey, med mulighed for 10 spørgsmål. Det første spørgsmål går på, hvor ofte oploader, ser og tagger respondenterne billeder på Facebook. Dette er for at få en ide om respondentens brug af billeder både dem hun selv oploader og dem hun ser. Som jeg forventet ser man mere end man oploader. 13 % oploader en gang om dagen, eller en gang om ugen[4], hvorimod 84,5 % ser billeder flere gange om dagen, eller en gang om dagen. Altså både flere respondenter i en hyppigere frekvens. Der skal mindre indsats for at se, end at oploade. Det interessante er vel hvordan man kan betegne det, at se på et billede, for en handling.

Her prøver jeg at forholder mig til handlingerne ved hjælp af Björneborns(2010) ”Livshjulet”[5],

Modellen opsætter de forskellige muligheder der er for håndtering af blandt andet information. Med udgangspunkt i hvad man vel kan betegne som et holistisk perspektiv, ses menneskets forhold til information i begreberne; skabe, formidle, organisere, søge samt opleve. Man kan sige, at se billeder er i kategorien opleve, men mere konkret, kan man så spørge om, har der været en søgning i forhold til at se et specifikt billede? Derfor går jeg også ind i spørgeskemaet og har differentieret mellem at se et billede og se det i miniature på ens startside. Jeg antager at der er sket en søgning når man ser et billede, mens når man ser det i miniature, lidt kan sammenlignes med visuel metadata. Denne metadata i form af et miniature billede vil jeg så betegne som en ren oplevelse jf. Livshjulet. Man kan så ignorer eller reagere på miniaturen, hvorefter jeg vil betegne det som en søgning, hvis man klikker for at se billedet i stort, samt det evt. album billedet er en del af. Derfor er det også et lidt misvisende svar i mit spørgeskema, at 76,4 % siger at de ser billeder i miniature på deres start side, flere gange eller en gang om dagen. hvilket jo væsentligt mindre end de 84,5 % der ser billeder. Her kan antages at der er en del der ikke er opmærksom på miniature billederne, hvad der kan være et udtryk for information overload[6], eller information avoidance.[7]

Næste spørgsmål handler om, hvilke slags motiver respondenterne oploader. Her er det mest markant at 60,4 % svarer at det næsten kun og ofte, er billeder af venner og familie. Dette set i forhold til at der kun er 6,4 % der oploader billeder af børn og eller kæledyr. Dette forhold kan meget vel forklares med at størstedelen (81,3 %) af respondenterne er unge mellem 15 og 19 år.

Beskrivelse, sortering og tagging af oploadede billeder

Når man ser på brugertildelte emneord og billeder på Facebook, i forhold til andre sociale netværk med billeder som eksempelvis Flickr, er forskellen at man ikke kan tilføje et søgbart emneord. Man kan ikke søge i alle ens venners billeder af motiver af eksempelvis ”Tivoli”. Derimod kan man tagge ens venner på billederne, hvorefter vennen får besked om at hun er tagget. Desuden kan man ”synes godt om” egne og andres billeder. Derudover kan man sortere sine billeder i mapper. Jeg har spurgt hvor ofte respondenterne tilføjer beskrivende tekst, tagger personer og sortere i mapper. Jeg har i en matrixopsætning givet mulighederne: altid, For det meste, nogle gange og aldrig.

Fordelingen viser at 79, 4 % tilføjer beskrivende tekst, 85,5 % tagger personer på billedet, samt at 81 % sorterer i mapper. Altså viser dette, at når en bruger, har brugt tid på at oploade et billede, så beskrives eller sorteres det oftest også. Ifølge modellen for den kognitive proces bag tagging og kategorisering af Sinha (2005) brugt i Heckner, et al. (2009)[8], også, at man allerede ved stadie 0 har valgt at dette objekt er værd at gemme; worth remembering.

PIM eller Sharing

For at se nærmere på formålet med at brugerne tilføjer disse metadata til billeder, har jeg spurgt om det er for egen genfinding eller for at andre kan overskue billederne. Inden jeg fik svarene var min antagelse at det klart var for at ens venner kunne overskue billederne. Hele Facebook ligger op til dialog og derfor antog jeg også, at oploade et billede var en klar kommunikativ handling og altså sharing. Det viste sig så, at der næsten var en lige stor andel der tilføjede metadata, for egen genfinding 56,4 % :PIM og andres genfinding 52,7 % :sharing.

29, 1 % fandt det ikke relevant. Alle procentsatserne giver i alt over 100 % og var i selve spørgeskemalogikken, netop sat sådan, så respondenterne kunne have flere bevæggrunde.

Jeg vil prøve at sammenligne det med Heckner, et al.’s(2009)[9], modeller omkring PIM og Sharing perspektivet, og deres undersøgte af sociale tagging systemer[10], som de bruger som betegnelse for siderne Connotea, Delicious, Youtube og Flickr. Jeg er bevidst om at Facebook skiller sig ud i forhold til disse sider, ved ikke have et decideret emneords tagging system, men finder det alligevel at man kan se komparativ på bevæggrundene til tildeling af metadata. I figur 3,[11] vises i den kvantitative undersøgelse af bevæggrunde, at der er en nogenlunde ligelig fordeling i forhold til PIM og sharing, hvilket der også er mit resultat. Samtidigt er dette også i modstrid med deres antagelser om at en side som Youtube, der beskrives at have klart sharing perspektiv,

”a video is not primarily stored on Youtube to be found again for later viewing[12]”

Her viser deres undersøgelse at PIM perspektivet også stort. Hermed antager jeg på baggrund af egne undersøgelse og Heckner, et al. (2009), at sider som Youtube og Facebook hvor hovedformålet skulle være sharing også har en stærkt PIM brug.

Holdninger til billeder på Facebook

Ved dette spørgsmål har jeg prøvet at afdække brugernes holdninger til billeder på Facebook. Jeg omremser forskellige udsagn, hvorefter der kan ytres, om man mener at dette udsagn svarer overens med egen holdning. Altså : passer godt, passer lidt, passer ikke og ved ikke.

Dette skulle gerne give en indikation om hvilken betydning billeder har, i forhold til respondenternes Facebook forbrug. Jeg vil se om nogle af de tendenser omkring begreberne Use And Gratification, som bruges i Joinson (2008)[13] kan ses på svarene i mit spørgeskema.

Use And Gratification perspektivet beskriver Case (2007) som at mediebrugere spiller en aktiv og ikke passiv rolle i valg af medie og ser i det hele taget på, hvad brugeren får ud af mediet, altså behovs tilfredsstillelse.[14] Joinson (2008) ser en af hovedkonklusionerne ved Facebook brug, er at opbygge social kapital.[15] Social kapital kan beskrives som sammenhængskraften i et socialt netværk.[16]

Altså netop det, der binder Facebook brugere sammen.

Jeg anslår med spørgsmålet, om billeder på Facebook om det er ”skæg og ballade?”

Det mener nærmest alle det er. Kun 1,6 % siger ”passer ikke” til dette udsagn. Det anslår respondenternes tilgang, i hvad man kan betegne som Casual leisure, i det leisure spektrum opsat af Stebbins (2009)[17].

Billeder I forhold statusopdateringer

I problemformuleringen opsatte jeg spørgsmålet om billeder i forhold til statusopdateringer.

Ligesom overskriften: Siger billeder mere end 1000 ord? Af mine svar kan man i hvert fald sige at Facebook ville være kedelig uden billeder, det synes 96,7 % af respondenterne. Når man spørger helt konkret om billeder siger mere end statusopdateringer er det et lidt mere forbeholdent svar, men dog over halvdelen 62,3 % mener det. I Joinsons(2008) undersøgelse med en deskriptiv sammenskrivning af fraser til temaer, for hvad respondenterne nyder( Enjoy) ved Facebook, er der kun 11 ud af 137 der nævner Photographs, med underkategorierne; at blev tagget, oploade og dele billeder.[18] Hvis man kikker nærmere på svar temaerne fra Joinson(2008) kan man se at 19 har svaret at passiv kontakt, social overvågning er noget de nyder[19]. Her er det helt uomgængeligt at billeder er et glimrende værktøj til sådan en aktivitet. Dette svarer også godt overens med mit svar at det er 81,6 % der nyder at kikke på andres billeder, mens det kun er 13,4 % der synes det er snageri.

Konklusion

Sammenfattende kan man sige at billeder på Facebook er en integreret del af de kommunikative værktøjer. 86,8 % respondenter siger at et billede ligge op til kommunikation. På den anden side siger 48,3 % at Facebook er et godt sted at samle personlig biledemappe. Det private er til frit skue og åbent for kommentarer. Hvis man ser det i forhold til begrebet social kapital, kan man sige at man må give sit netværk adgang til ”sig selv”, eksempelvis ens billeder, hvis man selv vil have adgang til andres billeder. Noget for noget, eller som Joinsons(2008) pointere, at hvis man ser social søgning og social overvågning som et gode og en del af Gratification så skal man være åben for gensidig overvågning[20]. Om billeder siger mere end 1000 ord er svært at svare entydigt på, men det spiller end uundværlig rolle som del i den fælles kommunikation og gensidig overvågning på Facebook.

litteraturliste

Björneborn (2010) powerpoint fra undervisningen i Brugeradfærd og interaktive informationsrum den 9.9.2010

Case, D.O. (2007). Looking for information: A survey of research on information seeking, needs and behavior. 2.ed. Amsterdam: Academic Press.

Heckner et al. (2009). Personal information management vs. resource sharing: towards a model of information behaviour in social tagging systems. Third International Conference on Weblogs and Social Media, ICWSM-09, Nashville, USA. Lokaliseret den 11.11.2010 på http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/09/paper/viewFile/212/407

Joinson, A. N. (2008). "'Looking at', 'Looking up' or 'Keeping up with' people? Motives and uses of Facebook". CHI 2008 Proceedings: 1027–1036. Lokaliseret den 11.11.2010 på

http://people.bath.ac.uk/aj266/pubs_pdf/p1027-joinson.pdf

Stebbins (2009) powerpoint fra undervisningen i Brugeradfærd og interaktive informationsrum Digitala bibliotek & kulturarvssamlingar Brugeradfærd 2

Jonas Fransson.

Wikipedia (2010a). Facebook Wikipedia 6. nov 2010, 20:13. Lokaliseret den 08.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook

Wikipedia (2010b). Social kapital Wikipedia 23. juni 2010, 11:13. Lokaliseret den 10.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital

Tak til Ørestad gymnasium og Aarhus Tech.

---

[1] Wikipedia(2010a). Facebook Wikipedia 6. nov 2010, 20:13. Lokaliseret den 08.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook

[2] Heckner et al(2009) s.47

[3] Joinson(2008) s. 1028

[4] Spørgeskema er vedlagt som bilag 1

[5] Björneborn(2010) fra powerpoint den 9.9.2010

[6] Case(2007) s. 103

[7] Ibid. s. 97

[8] Heckner et al(2009) s.43

[9] Heckner et al(2009) s.45

[10] Ibid s 42

[11] Ibid s 45

[12] Ibid s 44

[13] Joinson(2008) s. 1035

[14] Case(2007) s. 155

[15] Joinson(2008) s. 1035

[16] Wikipedia(2010b). Social kapital Wikipedia 23. juni 2010, 11:13. Lokaliseret den 10.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital

[17] Stebbins(2009) fra power point i undervisningen Digitala bibliotek & kulturarvssamlingar Brugeradfærd 2

Jonas Fransson.

[18] Joinson(2008) s 1029

[19] Joinson(2008) s 1029

[20] Ibid s 1028

Undersøgelse af informationssøgeadfærd

her er første del, eller opgave 1 ud af 3 i faget Brugeradfærd og interaktive informationsrum på 5.sem,

Opgave 1: Undersøgelse af informationssøgeadfærd

I opgave 1 vil jeg afdække respondentens informationssøgeadfærd.

Ifølge opgaveformuleringen skal jeg interviewe, lave en fremstilling af resultaterne, samt perspektivere resultaterne i forhold til relevante teorier.

Interviewmetode

Jeg vælger, at lave et mailspørgeskema. Dette har en række fordele og ulemper, set i forhold til et fysisk interview. Af fordele kan nævnes, at det er hurtigt, jeg får svarene nedskrevet, og i dette tilfælde kort formuleret. Derudover har spørgeskemaundersøgelser en klar fordel i en kvantitativ undersøgelse med mange respondenter.

Af ulemper kan nævnes, at jeg ikke har mulighed for at aflæse kropssprog, diktion, pauser osv., som kan indikere hvorledes respondenten reagerer. Samtidig kan jeg ikke komme med opklarende spørgsmål, hvis svaret er mudret. En ideel situation, vil være først, at give min respondent spørgeskemaet, for derefter personligt at interviewe, hvilket sandsynligvis afdækker usikkerhedsperspektiver og give større indsigt i søgeadfærden.

Tanker inden spørgeskemaundersøgelsen

I udformningen af spørgsmålene har jeg, ud over at afdække informationsadfærd, Kulthau´s model[1], Information search process i tankerne, samt konvergent/divergent paradigmet[2].

Kulthau´s model er velegnet, fordi den ser procesorienteret på søgeadfærden i de forskellige faser af en opgaveskrivning, hvilket passer med egne erfaringer med akademisk projektarbejde. Den ser også på de affektive perspektiver i en søgeproces.

Spørgsmål og svar[3]

Jeg spørger til opgavens problemstilling og hvorfor respondenten har valgt denne.

Respondenten har skrevet i faget, Informationskompetence og har valgt problemformulering ud fra et tema i undervisningen, og egen interesse. Det er opklarende spørgsmål til, at komme ind på hvilken optik min respondent er i, men samtidig afklarende for indledende søgeadfærd,

der svarer meget godt til Kulthau´s stage 1 & 2; task initiation, og task selektion[4]. Altså forberedelse af emnevalg og valget af emne. På stage 1 er en handling (Action) at snakke med andre. Dette tolker jeg også som at snakke med, eller høre en underviser, der gennemgår pensum. På stage 2 er en tanke (thought) også at afstemme emne i forhold til personlig interesse, hvilket min respondent gør.

Næste spørgsmål er, hvordan søgning om emnet/problemstillingen, rent faktisk foregik. Altså hvilke baser, fysiske biblioteker respondenten brugte. Målet med dette spørgsmål er, at forsøge at se om respondentens søgning var konvergent eller divergent, samt om jeg kan dechifrere søgningen i de forskellige stages, Kulthau opererer med. Min respondent svarer, at han tidligere har skrevet opgave om emnet og derfor havde et forudkendskab til, hvilke materialer han skulle opsøge på sit lokale bibliotek. Altså her i stage 1, under tanker, relaterer han til tidligere erfaringer og tanker. Her viser respondenten et forudkendskab, hvilket man kan betegne som en hermeneutisk forforståelse af emnet/teorien, der sandsynligvis også har en affektiv indvirkning på valget. Forudkendskab kan ud fra hypoteser om søgestrategi i købssituationer, antage to ret forskellige former. Dels gør et forudkendskab til en varegruppe (emne), at forbrugeren kan foretage en mere kvalificeret søgning, da hun allerede er inde i problemstillingen, og dels kan et forudkendskab reducere motivationen til yderlige søgning, ud over det i forvejen kendte[5]. Jeg kan forholde mig til begge hypoteser og finder ikke anledning til, at antage hvilken vinkel, respondenten har valgt. Praksis ligger nok et sted imellem de to hypoteser. Ikke desto mindre er forudkendskab en vigtigt faktor i søgeadfærden, hvilket eksempelvis ikke synes underbygget af Kulthaus model. Forudkendskab kan bedre ses som et udtryk for teorien, Priciple of least effort[6], hvor man opsøger/bruger den viden der ligger lige for, hvilket vel også indebærer den viden man har i forvejen.

Jeg spørger om respondentens søgeadfærd ændrede sig under opgaveperioden. Netop en af de gode ting ved Kulthaus model er, at den ser på både tanker, følelser, handling og strategi[7], i hvert enkelt stage af informationsadfærden. Derfor håbede jeg at, hvad end respondenten svarede ved, at beskrive en ændring i handling eller følelser, at kunne sætte det ind på et bestemt stage. Jeg laver imidlertid en procedurefejl i spørgeskemaet. Jeg spørger uden at bruge et hv-spørgsmål og får svaret; Nej, respondenten har ikke ændret adfærd i opgaveperioden.

Omkring konvergent/divergent paradigmet kan man sige, at respondenten søger konvergent efter kendte dokumenter. I spørgsmålet om hvorledes hans søgning er struktureret, svarer han senere,

”Jeg starter ofte konvergent og ofte notere jeg hvilket sted det står på biblioteket og derefter ”græsser” jeg omkring de steder jeg har fundet bøger for at se om der er noget, som jeg ikke har tænkt på”[8]. Altså starter han konvergent, søgning efter known items, for derefter at have en mere eksplorativ adfærd ved græsning. Dette stemmer godt overens med Björneborns samspil mellem konvergent og divergent informationssøgeadfærd, der komplementerer hinanden[9]. En anden beskrivelse af adfærden er at det er en area scanning[10], en græsning eller scanning af et specifikt emneinddelt område, i dette tilfælde på et fysisk bibliotek, en divergent adfærd (græsning) inden for et konvergent område (dokumenter opstillet efter klassifikations system, emneord).

Det affektive

Her har respondenten ”ikke umiddelbart” noget svar når jeg spørger direkte til de affektive dimensioner, udover at jeg formoder, at det at opsøge known items er et affektivt træk.

Jeg kunne have analyseret respondentens personlighed ud fra en personlighedstest, beskrevet af Pors´ artikel om Personlighed og informationsadfærd[11]. Og jeg kunne have set om der er en sammenhæng mellem respondentens brug af forudkendt viden, og om han havde en høj score på emotionel stabilitet, der kan medfører en tendens til en ikke åben informationssøgning[12].

De svar på spørgeskemaet, der er bedst anvendelige i forhold til overordnet beskrive respondentens søgeadfærd, er at han søgte konvergent efter known items og søgte divergent i afgrænsede informationsrum.

For at illustrere respondentens græssende søgeadfærd specifikt, har jeg lavet en parafrase over Björneborns figur 1 og 2[13], for at beskrive, det jeg ser som to forskellige former for serendipitet, hvormed jeg konkluderer at respondentens søgeadfærd bedst beskrives af venstre cirkels

Konvergent serendipitet.

Serendipitet i lukket og åbent informationsrum

Ved græssende søgning i lukket og velordnet interesserum af emnet A(f.eks. del af bibliotek afgrænset af emneord), kan man søge efter known item Aa, men tilfældigt finde Ab. Dette betegner jeg konvergent serendipitet.(Aa og Ab har emnemæssig relation, men Aa kan ikke erstatte Ab)

Ved græssende søgning af åbne eller rodede interesserum (f.eks. hele det fysiske bibliotek, rod i opstilling etc.), kan man ved søgning efter Aa eller systematisk græsning, tilfældigt finde Bc. Divergent serendepitet.

Litteraturliste

Bates, Marcia J. (2005) Berrypicking. In Fisher et al. (2005) Theories of information behavior: A researcher's guide. Medford, NJ: Information Today

Bates, Marcia J. (1989) The design of browsing and berrypicking techniques for the online search interface. Graduate School of Library and Information Science University of California at Los Angeles. lokaliseret den 28.sep 2010 på http://gseis.ucla.edu/faculty/bates/berrypicking.html

Björneborn, Lennart (2008) Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. In Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, 2008.

Case, D.O. (2007). Looking for information: A survey of research on information seeking, needs and behavior. 2.ed. Amsterdam: Academic Press

Kuhlthau, Carol Collier (2005) Kulthau´s Information Search Process. In Fisher et al. (2005) Theories of information behavior: A researcher's guide. Medford, NJ: Information Today

Kuhlthau's Model of the Stages of the Information Process. Humboldt State University Library

Lokaliseret den 29.sep 2010 på http://library.humboldt.edu/~ccm/fingertips/kuhlthau.html

Narasimhan Srinivasan, Jagdish Agrawal (1988), "The relationship between prior knowledge and external search. In Advances in Consumer Research Volume 15, eds. Micheal J. Houston, Provo, UT : Association for Consumer Research, Pages: 27-31.

lokaliseret den 27.sep 2010. på http://www.acrwebsite.org/volumes/display.asp?id=6789

Pors, Niels Ole(2008) Personlighed og informationsadfærd

En introduktion til et forskningsområde. Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, 2008.

lokaliseret den 28. sep 2010 på http://www2.db.dk/dbf/2008/nr2/pors.pdf

bilag 1

Mail Spørgsmål til Daniel om informationssøgningsadfærd ved opgave på 4.sem.

Spørgsmål 1:

Hvor gammel er du?

24

Spørgsmål 2:

I hvilket fag og hvilket emne/problemstilling har du skrevet opgave på 4. sem?

Informationskompetence – Problemformulering: Kan man anvende Lloyds begreb informationspraksis på et fælleskab, som sammen spiller strategispil, og kan man i denne kontekst definere en særlig spilkompetence?

Spørgsmål 3:

Kan du kort beskrive hvordan du besluttede dig for dit emne/problemstilling til opgaven?

Ideen kom fra undervisningen omkring digitale kompetencer, og jeg kunne se en måde, hvorpå mine egne interesser kunne komme indover.

Spørgsmål 4:

Hvordan søgte du information om emnet/problemstillingen?

(Eksempelvis: Fysisk bibliotek, Biblioteksbaser, Databaser, personer, googlesøgninger.)

Har tidligere skrevet opgave omkring computerspil og har derfor kendskab til en række forskere inden for området, så tidligt kunne jeg gå på det lokale bibliotek og finde de bøger jeg skulle bruge. Udover det besøgte jeg biblioteket på IVA og ”græssede” reolen med nye bøger og derefter fandt jeg (med lidt hjælp fra bibliotekarene) en reol med de bøger jeg søgte, som omhandlede fællesskaber på internettet.

Spørgsmål 5: ændrede din søgeadfærd sig i løbet af opgaveperioden, hvis ja kan du identificere hvilken søgeadfærd, der var mest markant i henholdsvis:

1. valg af emne/problemstilling. nej

2. indsamling af dokumenter om valgte emne/ problemstilling. nej

3.sidste del af opgaveperioden (her tænkes på skriveperioden, yderlige informationssikring til at verificere eller falsificere evt. teser og konklusioner). nej

Spørgsmål 6:

Når du tænker på al den information du har samlet til at løse opgaven på 4.sem, hvor meget af den fik du ren faktisk brugt: (angiv gerne et tal, ex 1/10 del eller 10%)

Litterattur fra undervisningen brugte jeg 3 tekster og af det indsamlede litteratur fik jeg nok brugt 80% af bøgerne.

Spørgsmål 7:

Hvis du ser på din søgning, hvor struktureret vil du så beskrive den, eventuelt ved hjælp af begreberne, konvergent og divergent?

Konvergent søgning er den målrettet, rationel, fokuseret.

Divergent søgning er den eksplorativ, intuitiv, impulsive

Jeg starter ofte konvergent og ofte notere jeg hvilket sted det står på biblioteket og derefter ”græsser” jeg omkring de steder jeg har fundet bøger for at se om der er noget, som jeg ikke har tænkt på.

Spørgsmål 8:

Hvordan og hvornår konkluderede du, nu havde du nok litteratur/dokumenter til din opgave?

En del af litteraturen var alt hvad jeg kunne finde på biblioteket og som jeg havde brugt før, så jeg havde en god fornemmelse, hvor meget af det jeg kunne bruge. Udover det så skød jeg langt over resten og havde 3 bøger om fællesskaber på internettet, hvoraf jeg kun brugte den ene.

Spørgsmål 9:

Det affektive i søgeprocessen.

For at identificere hvorledes det affektive spiller ind i søgningen vil jeg her kommer med nogle spørgsmål:

9a:På en skala fra 1-10 Hvordan vil du beskrive dig selv som informationssøger? (1.dårlig --- 10. ekspert) 8

9b:Har du nogen foretrukne databaser ved informationssøgning til denne type opgaver?

(google, bibliotek.dk, IVAs Bibliotek, etc.) danbib, IVAs bibliotek

9c: havde du noget forud kendskab, eller en specifik ynglings teoretiker du vidste du ville bruge i opgaven? Har brugt adskillige computerspilsforskere fra en tidligere opgave.

9d: har du yderlige kommentarer til det affektive i din søgeproces? Ikke umiddelbart

1000 tak for hjælpen.

http://library.humboldt.edu/~ccm/fingertips/kuhlthau.html

Humboldt State University Library Kuhlthau's Model of the Stages of the Information Process
Stage 1 -- Task Initiation

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To prepare for the decision of selecting a topic	Contemplating assignment Comprehending Task Relating prior experience and learning Considering possible topics	Apprehension at work ahead Uncertainty	Talking with others Browsing the Library	Brainstorming Discussing Contemplating possible topics Tolerating uncertainty

Stage 2 -- Topic Selection

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To decide on topic for research	Weighing topics against criteria of personal interest, project requirements, information available, and time allotted Predicting outcome of possible choices Choosing topic with potential for success	Confusion Sometimes Anxiety Brief elation after selection Anticipation of prospective task	Consulting with informal mediators Making preliminary search of library Using reference collection	Discussing possible topics Predicting outcome of choices Using general sources for overview of possible topics

Stage 3 -- Prefocus Exploration

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To investigate information with the intent of finding a focus	Becoming informed about general topic Seeking focus in information on general topic Identifying several possible focuses Inability to express precise information needed	Confusion Doubt Sometimes threat Uncertainty	Locating relevant information Reading to become informed Taking notes on facts and ideas Making bibliographic citations	Reading to learn about topic Tolerating inconsistency and incompatibility of information encountered Intentionally seeking possible focuses Listing descriptors

Stage 4 -- Focus Formulation

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To formulate a focus from the information encountered	Predicting outcome of possible foci Using criteria of personal interest, requirements of assignment, availability of materials, and time allotted Identifying ideas in information from which to formulate focus Sometimes characterized by a sudden moment of insight	Optimism Confidence in ability to complete task	Reading notes for themes	Making a survey of notes Listing possible foci Choosing a particular focus while discarding others, or Combining several themes to form one focus

Stage 5 -- Information Collection

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To gather information that defines, extends and supports the focus	Seeking information to support focus Defining and extending focus through information Gathering pertinent information Organizing information in notes	Realization of extensive work to be done Confidence in ability to complete task Increased interest	Using library collect pertinent information Requesting specific sources from librarian Taking detailed notes with bibliographic citations	Using descriptors to search out pertinent information Making comprehensive search of various types of materials, i.e., reference, periodicals, nonfiction, and biography Using indexes Requesting assistance of librarian

Stage 6 -- Search Closure

Task	Thoughts	Feelings	Actions	Strategies
To conclude search for information	Identifying need for any additional information Considering time limit Diminishing relevance Increasing redundancy Exhausting resources	Sense of relief Sometimes satisfaction Sometimes disappointment	Rechecking sources for information initially overlooked Confirming information and bibliographic citations	Returning to library to make summary search Keeping books until completion of writing to recheck information

Kuhlthau, Carol C. Seeking Meaning: A Process Approach to Library and Information Services. Norwood, N.J.: Ablex Publishing Corp., 1993, pp.45-51 [Used with permission of the Author]

---

[1] Kuhlthau (2005) In Fisher et al. 2005. s231

[2] Björneborn (2008) s45

[3] Spørgeskema er vedlagt som bilag1

[4] Kuhlthau´s model som bilag2

[5] Narasimhan Srinivasan (1988)

[6] Case (2007) s151

[7] Kuhlthau (2005) In Fisher et al. s231

[8] Spørgeskema som bilag1

[9] Björneborn (2008) s43

[10] Bates (2005) In Fisher et al. 2005. s61 og Bates(1989)

[11] Pors (2008)

[12] Pors (2008) s14

[13] Björneborn (2008) s46