torsdag den 9. december 2010
mandag den 6. december 2010
Siger et billede mere end 1000 ord? En analyse af den kommunikative brug af billeder på det sociale netværk Facebook
Brugeradfærd og interaktive informationsrum
Opgave 2.
Abstract
Opgaven omhandler brug af billeder på Facebook, hvor det ved en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ses på om Facebook brugeres tilgang kan betegnes som PIM og eller sharing. Der ses også på billeder i forhold til Use & Gratification og om det er ønsket om social kapital, der gør at der vises billeder.
Indledning
Jeg har valg at beskæftige mig med brugeradfærden i forhold til billeder på Facebook.
Det sociale netværk Facebook bruges af et stort antal af danskere. Ifølge Wikipedia 2,2 millioner.[1]
Facebook er et socialt kommunikativt netværk. Man kan skrive en statusopdatering, oploade et billede, link eller andet på sin væg, hvor ens venner kan se det. Som modtager af disse informationer kan man vælge at ignorere, kommenterer eller ”synes godt om”. Dermed kommunikation.
Jeg vil her i opgaven se nærmere på hvilke og hvorledes billeder bliver brugt på Facebook.
Et bon mot siger - Et billede siger mere end 1000 ord, er det også tilfældet ved brug af billeder på Facebook?
Jeg synes det er interessant at se på brugernes bevæggrunde for at vise billeder, hvor ofte oploader, ser, tagger og tilføjes beskrivende tekst? Er billederne kommunikative, eller er det tænkt som opbevaring i private billedemapper, eller har de et socialt sigte?
Jeg ser det som et væsentligt undersøgelsesfelt at se nærmere på brugen af billeder på Facebook, da billeder fylder meget, men samtidig er Facebook ikke en klar billede delingstjeneste som eksempelvis Flickr.
Problemformulering
Jeg vil overordnet se på brugen af billeder på Facebook ved at prøve at komme med antagelser over hvad brugernes motiver er, og hvorledes billeder fungerer som kommunikation. Er billeder mere dominerende, sidestillet eller supplerende til eksempelvis statusopdateringer? Specifikt, Hvordan kan brugen af billeder på Facebook indplaceres i forholdet mellem PIM og sharing?
Dette vil jeg undersøge ved en kvantitativ undersøgelse, i et spørgeskema.
Den hypotese jeg har inden jeg går i gang, er at brugen af billeder på Facebook er en kommunikativ aktivitet, hvor man kan se, kommentere og ”synes godt om” billeder. Jeg antager derfor at billeder ligger op til dialog og at der er en overvægt af sharing perspektiv.
Metode
Jeg vil overordnet bruge Heckner, et al. (2009). Personal information management vs. resource sharing: towards a model of information behaviour in social tagging systems.
Her vil jeg prøve at indplacere brugen af billeder på Facebook i forhold til de andre sociale netværk, i modellen om PIM og sharing.[2] Derudover vil jeg bruge Joinson(2008) Looking at, looking up or keeping up with people?: motives and use of facebook, til at se komparativt på hvordan Facebookbrugere ser på billeder, i forhold til Use & Gratification[3].
Undersøgelsesmetode
Jeg har foretaget en spørgeskemaundersøgelse ved hjælp af programmet Surveymonkey. Dette har jeg sendt til egnet netværk på Facebook og Twitter, samt fået det lagt på intranettet på Ørestad gymnasium og Aarhus Tech. Dette har givet mig et materiale, som jeg antager, har et acceptabelt højt antal respondenter, (er stødt på Surveymonkeys loft på 100 svar, i gratis versionen.)
Af svagheder er, at det jo er et kvantitativt spøgeskema med forholdsvis få spørgsmål. Samtidigt er langt de fleste respondenter unge på 15-19 år, hvilket nok ikke er repræsentativt for aldersfordelingen af Facebooks brugere. Styrker kan vel være at respondenterne har en homogen alders og uddannelsesbaggrund, at det bliver mere specifikt data for aldersgruppen. Desuden kan man karakterisere de unge respondenter som digitale indfødte.
Spørgeskemaet
Det kvantitative spørgeskemaet står som den empiri opgaven er bygget omkring. Spørgeskemaet er indtastet i Surveymonkey, med mulighed for 10 spørgsmål. Det første spørgsmål går på, hvor ofte oploader, ser og tagger respondenterne billeder på Facebook. Dette er for at få en ide om respondentens brug af billeder både dem hun selv oploader og dem hun ser. Som jeg forventet ser man mere end man oploader. 13 % oploader en gang om dagen, eller en gang om ugen[4], hvorimod 84,5 % ser billeder flere gange om dagen, eller en gang om dagen. Altså både flere respondenter i en hyppigere frekvens. Der skal mindre indsats for at se, end at oploade. Det interessante er vel hvordan man kan betegne det, at se på et billede, for en handling.
Her prøver jeg at forholder mig til handlingerne ved hjælp af Björneborns(2010) ”Livshjulet”[5],
Modellen opsætter de forskellige muligheder der er for håndtering af blandt andet information. Med udgangspunkt i hvad man vel kan betegne som et holistisk perspektiv, ses menneskets forhold til information i begreberne; skabe, formidle, organisere, søge samt opleve. Man kan sige, at se billeder er i kategorien opleve, men mere konkret, kan man så spørge om, har der været en søgning i forhold til at se et specifikt billede? Derfor går jeg også ind i spørgeskemaet og har differentieret mellem at se et billede og se det i miniature på ens startside. Jeg antager at der er sket en søgning når man ser et billede, mens når man ser det i miniature, lidt kan sammenlignes med visuel metadata. Denne metadata i form af et miniature billede vil jeg så betegne som en ren oplevelse jf. Livshjulet. Man kan så ignorer eller reagere på miniaturen, hvorefter jeg vil betegne det som en søgning, hvis man klikker for at se billedet i stort, samt det evt. album billedet er en del af. Derfor er det også et lidt misvisende svar i mit spørgeskema, at 76,4 % siger at de ser billeder i miniature på deres start side, flere gange eller en gang om dagen. hvilket jo væsentligt mindre end de 84,5 % der ser billeder. Her kan antages at der er en del der ikke er opmærksom på miniature billederne, hvad der kan være et udtryk for information overload[6], eller information avoidance.[7]
Næste spørgsmål handler om, hvilke slags motiver respondenterne oploader. Her er det mest markant at 60,4 % svarer at det næsten kun og ofte, er billeder af venner og familie. Dette set i forhold til at der kun er 6,4 % der oploader billeder af børn og eller kæledyr. Dette forhold kan meget vel forklares med at størstedelen (81,3 %) af respondenterne er unge mellem 15 og 19 år.
Beskrivelse, sortering og tagging af oploadede billeder
Når man ser på brugertildelte emneord og billeder på Facebook, i forhold til andre sociale netværk med billeder som eksempelvis Flickr, er forskellen at man ikke kan tilføje et søgbart emneord. Man kan ikke søge i alle ens venners billeder af motiver af eksempelvis ”Tivoli”. Derimod kan man tagge ens venner på billederne, hvorefter vennen får besked om at hun er tagget. Desuden kan man ”synes godt om” egne og andres billeder. Derudover kan man sortere sine billeder i mapper. Jeg har spurgt hvor ofte respondenterne tilføjer beskrivende tekst, tagger personer og sortere i mapper. Jeg har i en matrixopsætning givet mulighederne: altid, For det meste, nogle gange og aldrig.
Fordelingen viser at 79, 4 % tilføjer beskrivende tekst, 85,5 % tagger personer på billedet, samt at 81 % sorterer i mapper. Altså viser dette, at når en bruger, har brugt tid på at oploade et billede, så beskrives eller sorteres det oftest også. Ifølge modellen for den kognitive proces bag tagging og kategorisering af Sinha (2005) brugt i Heckner, et al. (2009)[8], også, at man allerede ved stadie 0 har valgt at dette objekt er værd at gemme; worth remembering.
PIM eller Sharing
For at se nærmere på formålet med at brugerne tilføjer disse metadata til billeder, har jeg spurgt om det er for egen genfinding eller for at andre kan overskue billederne. Inden jeg fik svarene var min antagelse at det klart var for at ens venner kunne overskue billederne. Hele Facebook ligger op til dialog og derfor antog jeg også, at oploade et billede var en klar kommunikativ handling og altså sharing. Det viste sig så, at der næsten var en lige stor andel der tilføjede metadata, for egen genfinding 56,4 % :PIM og andres genfinding 52,7 % :sharing.
29, 1 % fandt det ikke relevant. Alle procentsatserne giver i alt over 100 % og var i selve spørgeskemalogikken, netop sat sådan, så respondenterne kunne have flere bevæggrunde.
Jeg vil prøve at sammenligne det med Heckner, et al.’s(2009)[9], modeller omkring PIM og Sharing perspektivet, og deres undersøgte af sociale tagging systemer[10], som de bruger som betegnelse for siderne Connotea, Delicious, Youtube og Flickr. Jeg er bevidst om at Facebook skiller sig ud i forhold til disse sider, ved ikke have et decideret emneords tagging system, men finder det alligevel at man kan se komparativ på bevæggrundene til tildeling af metadata. I figur 3,[11] vises i den kvantitative undersøgelse af bevæggrunde, at der er en nogenlunde ligelig fordeling i forhold til PIM og sharing, hvilket der også er mit resultat. Samtidigt er dette også i modstrid med deres antagelser om at en side som Youtube, der beskrives at have klart sharing perspektiv,
”a video is not primarily stored on Youtube to be found again for later viewing[12]”
Her viser deres undersøgelse at PIM perspektivet også stort. Hermed antager jeg på baggrund af egne undersøgelse og Heckner, et al. (2009), at sider som Youtube og Facebook hvor hovedformålet skulle være sharing også har en stærkt PIM brug.
Holdninger til billeder på Facebook
Ved dette spørgsmål har jeg prøvet at afdække brugernes holdninger til billeder på Facebook. Jeg omremser forskellige udsagn, hvorefter der kan ytres, om man mener at dette udsagn svarer overens med egen holdning. Altså : passer godt, passer lidt, passer ikke og ved ikke.
Dette skulle gerne give en indikation om hvilken betydning billeder har, i forhold til respondenternes Facebook forbrug. Jeg vil se om nogle af de tendenser omkring begreberne Use And Gratification, som bruges i Joinson (2008)[13] kan ses på svarene i mit spørgeskema.
Use And Gratification perspektivet beskriver Case (2007) som at mediebrugere spiller en aktiv og ikke passiv rolle i valg af medie og ser i det hele taget på, hvad brugeren får ud af mediet, altså behovs tilfredsstillelse.[14] Joinson (2008) ser en af hovedkonklusionerne ved Facebook brug, er at opbygge social kapital.[15] Social kapital kan beskrives som sammenhængskraften i et socialt netværk.[16]
Altså netop det, der binder Facebook brugere sammen.
Jeg anslår med spørgsmålet, om billeder på Facebook om det er ”skæg og ballade?”
Det mener nærmest alle det er. Kun 1,6 % siger ”passer ikke” til dette udsagn. Det anslår respondenternes tilgang, i hvad man kan betegne som Casual leisure, i det leisure spektrum opsat af Stebbins (2009)[17].
Billeder I forhold statusopdateringer
I problemformuleringen opsatte jeg spørgsmålet om billeder i forhold til statusopdateringer.
Ligesom overskriften: Siger billeder mere end 1000 ord? Af mine svar kan man i hvert fald sige at Facebook ville være kedelig uden billeder, det synes 96,7 % af respondenterne. Når man spørger helt konkret om billeder siger mere end statusopdateringer er det et lidt mere forbeholdent svar, men dog over halvdelen 62,3 % mener det. I Joinsons(2008) undersøgelse med en deskriptiv sammenskrivning af fraser til temaer, for hvad respondenterne nyder( Enjoy) ved Facebook, er der kun 11 ud af 137 der nævner Photographs, med underkategorierne; at blev tagget, oploade og dele billeder.[18] Hvis man kikker nærmere på svar temaerne fra Joinson(2008) kan man se at 19 har svaret at passiv kontakt, social overvågning er noget de nyder[19]. Her er det helt uomgængeligt at billeder er et glimrende værktøj til sådan en aktivitet. Dette svarer også godt overens med mit svar at det er 81,6 % der nyder at kikke på andres billeder, mens det kun er 13,4 % der synes det er snageri.
Konklusion
Sammenfattende kan man sige at billeder på Facebook er en integreret del af de kommunikative værktøjer. 86,8 % respondenter siger at et billede ligge op til kommunikation. På den anden side siger 48,3 % at Facebook er et godt sted at samle personlig biledemappe. Det private er til frit skue og åbent for kommentarer. Hvis man ser det i forhold til begrebet social kapital, kan man sige at man må give sit netværk adgang til ”sig selv”, eksempelvis ens billeder, hvis man selv vil have adgang til andres billeder. Noget for noget, eller som Joinsons(2008) pointere, at hvis man ser social søgning og social overvågning som et gode og en del af Gratification så skal man være åben for gensidig overvågning[20]. Om billeder siger mere end 1000 ord er svært at svare entydigt på, men det spiller end uundværlig rolle som del i den fælles kommunikation og gensidig overvågning på Facebook.
litteraturliste
Björneborn (2010) powerpoint fra undervisningen i Brugeradfærd og interaktive informationsrum den 9.9.2010
Case, D.O. (2007). Looking for information: A survey of research on information seeking, needs and behavior. 2.ed. Amsterdam: Academic Press.
Heckner et al. (2009). Personal information management vs. resource sharing: towards a model of information behaviour in social tagging systems. Third International Conference on Weblogs and Social Media, ICWSM-09, Nashville, USA. Lokaliseret den 11.11.2010 på http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/09/paper/viewFile/212/407
Joinson, A. N. (2008). "'Looking at', 'Looking up' or 'Keeping up with' people? Motives and uses of Facebook". CHI 2008 Proceedings: 1027–1036. Lokaliseret den 11.11.2010 på
http://people.bath.ac.uk/aj266/pubs_pdf/p1027-joinson.pdf
Stebbins (2009) powerpoint fra undervisningen i Brugeradfærd og interaktive informationsrum Digitala bibliotek & kulturarvssamlingar Brugeradfærd 2
Jonas Fransson.
Wikipedia (2010a). Facebook Wikipedia 6. nov 2010, 20:13. Lokaliseret den 08.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook
Wikipedia (2010b). Social kapital Wikipedia 23. juni 2010, 11:13. Lokaliseret den 10.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital
Tak til Ørestad gymnasium og Aarhus Tech.
[1] Wikipedia(2010a). Facebook Wikipedia 6. nov 2010, 20:13. Lokaliseret den 08.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook
[2] Heckner et al(2009) s.47
[3] Joinson(2008) s. 1028
[4] Spørgeskema er vedlagt som bilag 1
[5] Björneborn(2010) fra powerpoint den 9.9.2010
[6] Case(2007) s. 103
[7] Ibid. s. 97
[8] Heckner et al(2009) s.43
[9] Heckner et al(2009) s.45
[10] Ibid s 42
[11] Ibid s 45
[12] Ibid s 44
[13] Joinson(2008) s. 1035
[14] Case(2007) s. 155
[15] Joinson(2008) s. 1035
[16] Wikipedia(2010b). Social kapital Wikipedia 23. juni 2010, 11:13. Lokaliseret den 10.11.2010 på http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital
[17] Stebbins(2009) fra power point i undervisningen Digitala bibliotek & kulturarvssamlingar Brugeradfærd 2
Jonas Fransson.
[18] Joinson(2008) s 1029
[19] Joinson(2008) s 1029
[20] Ibid s 1028