tirsdag den 19. januar 2010

Kan brugerskabte emneord være lige så gode som professionelle emneord?

Det er så det jeg prøver at svarer på i artiklen:

Abstract

Kan vi opnå gode, og endda mere specifikke emneord ved brugerinddragelse,

eller er der risiko for, for meget støj og inkonsistens i emnehierarkierne?

Jeg ser på fordele og ulemper ved brugertildelte emneord, for at se, om de kan indgå sidestillet med professionelle emneord.

Jeg forholder mig til, hvordan man kan definere emneord, udfra Hjørlands optik,

samt om DBCs tildelingspraksis fra ”indeksering af faglitteratur” (2002), lever op til dette.

Jeg ser på forskellige tilgange til, at implementere brugerskabte emneord.

Derefter ser jeg nærmere på en eksempelpost, med begge typers definerede emneord, fra et folkebibliotek, der har implementeret Web 2.0 brugerløsninger fra Axiell Arena. Jeg anvender Spiteri´s undersøgelse af brugerskabte emneord, og ser på hvorledes de lever op til relevante standarder.

Af værker til analyse gør jeg brug af Louise F. Spiteri´s syn på brugerskabt tagging, fra artiklen, ”Structure and form of folksonomy tags: The road to the public library catalogue” (2007), samt ser på Birger Hjørland´s overordnede betragtninger og syn på emnebegrebet fra ”Emnerepræsentation og informationssøgning” (1993).

Indledning

Søg, og du skal finde, hedder det. I dag kunne det måske nærmere hedde, søg og du skal beskrive det.

Biblioteksbetjeningen på folkebibliotekerne har undergået store forandringer i de sidste 50 år.

Biblioteket i dag er et sted, hvor brugeren selv har mulighed for, proaktivt, at søge og finde materiale i det fysiske bibliotek og i den digitale katalog. Snart kan man måske forestille sig, at brugeren også selv har mulighed for at tildele emneord.

Brugernes søgestrategier i bibliotekets bibliografiske database, er meget forskellige,

alt efter hvad, der ledes efter samt hvilket kendskab til søgemetoder brugeren har.

Hvad jeg formoder, er manges søgestrategi, når der skal findes faglitteratur, er søgning efter emne, hvilket selvfølgelig er mest relevant når man leder efter ikke-kendt materiale, hvor man hverken har en relevant titel eller forfatter.

Men hvad er emneorderne udtryk for og hvorledes er de tildelt. Kan en slutbruger selv tildele dokumenter emneord, og hvilke fordele og ulemper har det?

Det er nogle af de spørgsmål jeg vil prøve at besvare her i opgaven.

Metode

Jeg vil i opgaven se nærmere på selve begrebet emneord, i Hjørland´s diskurs, samt hvorledes praksis ved DBCs tildeling af emneord er, set i forhold til Hjørland. Derefter vil jeg trække en eksempelpost med brugertildelte emneord fra Axell ind i opgaven, samt se på Spiteri´s undersøgelse af brugerskabte emneord, og hvorledes de lever op til DBCs regler. På dette grundlag, vil jeg se, om man kan komme med anbefalinger til implementering af brugerskabte emneord i folkebibliotekskatalogen.

Hvad er et emne, og hvad er et emneord?

Om termerne, emne og emneordsbegrebet skiver informationsordbogen,

”Et emne er det, der skrives om, som et dokument behandler eller er om, eller det, der søges information om. I videnorganisation er emner det, der skal identificeres i emneanalyse og beskrives med emnedata[1].

Altså er et emne det, et givent dokument, eksempelvis en faglitterær bog, handler om.

Hvordan finder man så ud af hvad en bog handler om, og hvorledes beskrives dette i emneord?

Her kan man sige, at hvis man læser bogen, så kan man bagefter beskrive dens emne og kondensere dette til et relevant emneord, hvilket er lettere sagt end gjort, da et givent dokument kan indeholde uendelig mange emner[2].

Derfor kommer så emneanalysen hvor man, med i betragtningen, skal forholde sig til, i hvilken relation, samt i hvilken samling et givent dokument indgår[3].

Sammenfattende kan man i Hjørland´s optik beskrive emneanalysen således:

”En emneanalyse af et givent dokument forsøger at fremdrage

de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved dokumenterne, enten i relation til en

konkret anvendelse eller i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse”[4].

Udover dette lidt højtravende udsagn om vækst i den menneskelige erkendelse, (emneord efter hvad man bliver klogest af), er enhver emneanalyse en subjektiv vurdering, der foretages ud fra en historisk og ideologisk kontekst. Der er således ikke et rent objektivt emne iboede dokumentet[5].

Samtidig hermed er humlen med emneord, at give et værktøj til genfinding af dokumentet i en samling af andre dokumenter. Derfor skal der også ved enmeordstildeling ses på et givent dokuments emnes beslægtethed. Denne beslægtethed kan siges, at være til stede ved, at dokumenter i brugerens perspektiv kan erstatte eller supplere hinanden, ud fra et givent formål[6]. Ud over, at se på dokumentets erkendelsesmæssige potentiale[7], skal man også forholde sig til, i hvilken kontekst dokumentet befinder sig, altså i hvilken samling eksempelvis en faglitterær bog indgår.

Jeg vil nu se nærmere, på hvorledes tildelingen af emneord udarbejdes i praksis på folkebiblioteket.

DBCs tilgang til emneindeksering

DBC, eller Dansk BiblioteksCenter, udarbejder nationalbibliografien ved overenskomst med staten.

Nationalbibliografien ligger så til grund for dansk bogfortegnelse, som på ugebasis udgives og er en registrant for, hvad, der måtte tænkes, at være biblioteksegnet materiale.

DBC har stort set monopol på registrering af biblioteksmateriale, på folkebiblioteksområdet.

DBCs aftale med staten beskriver blandt andet, hvilke data, som skal registreres, defineret i forhold til de fortegnelser og indekser som dataene indgår i, samt

hvilke regler, der skal gælde for katalogisering, klassifikation og formatering[8].

Jeg vil se nærmere på de regler, der omhandler indeksering af emneord, specifikt inden for faglitteratur. Til dette, vil jeg gøre brug af, ”Indeksering af faglitteratur” (2002)[9], som er en elektronisk ressource udarbejdet af DBC til uddannelses papir og opslagsværk for interne indeksørere.

Indeksering af faglitteratur

Tilgangen til tildeling af emneord hos DBC er værkorienteret. Værket gennemgås systematisk, for, at finde og udtrykke dets emneord.

”En indeksering som tager sit udgangspunkt i det foreliggende værk”[10].

Det vil med andre ord sige, at der ikke først og fremmest skal tages hensyn til det givende værks beslægtethed i katalogen, hvilket Hjørland, som tidligere beskrevet, finder vigtigt.

Selve arbejdet med analysen inddeles i 3 trin: At undersøge værket, og bestemme dets emner. At uddrage de hovedbegreber, som emnerne består af. Og, til sidst, at udtrykke begreberne i emneord.

Der er således lagt op til mellemregninger, og ikke en direkte emneordstildeling. Dette følger de internationale ISO standarders retningslinjer til indeksering. Disse 3 trin er formodentlig tænkt som en mulighed for, at instrumentalisere og tænke i faste baner omkring en bestemmelse af dokumentets emneord. Netop i denne proces gør Hjørland opmærksom på, at brugergruppen skal medtænkes i valg af begreber til emneord, samtidig med, at emneordene skal være dynamiske og med mulighed for feedback for brugerne, således at valgte emneord kan rettes[11]. DBCs brugergruppe må siges, at være meget stor. Ideelt skal DBC indeksere alle værker til alle folkebibliotekers brugere, som igen ideelt set er hele folket. Uden at kende præcedens, kan jeg forestille mig, at det for slutbrugeren er svært at få anerkendt ændringsforslag. Hjørland stiller sig i øvrigt kritisk overfor det, at man med en vedtagen standard for, hvorledes emneord skal indekseres, kommer til at give et falsk indtryk af professionalisme og objektivitet, idet enhver emneordstildeling er en subjektiv og intellektuel proces[12].

Jvf. kritikken af et andet af DBCs arbejdsområder, nemlig lektørudtalelserne, kan hele denne stræben efter objektivitet i tildeling af emneord måske endda have en udvandende effekt, gøre dem svage og utilstrækkelige. Man bestræber sig i så høj grad for at opnå objektivet, at det giver sig til udtryk ved kun, at give vage repræsentationer, og derfor bliver det en tynd kop te[13].

Altså kan man, ifølge Hjørland, på den ene side ikke opsætte standarder for en objektiv indeksering, men man kan godt, ud fra DBCs opfattelse, have en standard som en checkliste til at skabe uniformitet. Gennem denne checkliste kan indeksøren prøve, at danne et billede af dokumentets emne, samt sørge for, at emneordet opfylder de formelle, grammatiske krav. Derudover formuleres en række spørgsmål, der kan stilles til teksten:

Handler værket om en genstand, aktivitet, om en genstand for aktiviteten, om den der afstedkommer aktiviteten, eller udfører handlingen? Henviser værket til, at særlige midler er taget i anvendelse for at udføre handlingen, behandles disse forhold på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt miljø? Kan der udpeges nogle overordnede, underordnede eller sideordnede elementer, som er væsentlige? Har værket en bestemt form, målgruppe, niveau, synsvinkel eller en teoretisk referenceramme? Og hvad kan/skal værket bruges til?[14].

Jeg anerkender, at alle disse tilgange som sikring af, at alle elementer i et givent værk, kommer under analyse. Samtidigt forestiller jeg mig, at denne tilgang, som hele ”indeksering af faglitteratur” har til formål, at prøve, at (ud)danne indeksørerne til, så vidt muligt, at tænke ens i emneordstildelingen. Dette er igen et tegn på, at man giver området størst mulig grad af objektivitet, selv om dette, i Hjørlands optik er, at gøre vold på virkeligheden[15]. Det er en subjektiv vurdering, i ens forståelses diskurs, hvilket DBC også er opmærksom på. Efter gennemgangen af checklisten, så vil,

Udvælgelsen af emneord (…) i sidste ende bero på indeksørens vurdering af væsentligt og uvæsentligt”[16].

Hertil kan man konkludere, at det, at tildele et dokument emneord ikke kan opsættes i en ligning, da dokumentet ikke har iboende emneord, samt at emneindeksering er historisk betinget, der er ingen universel og evig gyldig form. Derudover kan et dokuments erkendelsesmæssige potentiale, som er Hjørlands mest koncise beskrivelse af et dokumentets emne, ændre sig, alt efter om emnets potentiale ændres ved ny viden om emnet[17]. Derudover er det den enkelte indeksørs indsigt i et givent behandlet fagområde, der har indflydelse på hvorledes og hvor præcist emnet udtrykkes[18].

Brugertildelte emneord

Med al denne relativisme kan man så ikke mene, at det vil være helt på sin plads, at inddrage brugerne i, at tildele dokumenterne emneord i folkebibliotekets database? Jeg vil i dette afsnit se på fordele ved, at have brugergenererede emneord i bibliotekskatalogen.

Hvorfor implementere brugerskabte emneord?

Brugerinddragelse:

En vinkel er, at det ligger i tiden, at inddrage brugeren på bibliotekerne. Her tænkes der i uformelle læringsmiljøer; indretning der giver gode muligheder for græsning og serendipitet. At indtænke Web 2.0 værktøjer er en konkret tilgang til brugerinddragelse, idet biblioteket henvender sig til brugeren dér, hvor brugeren er (på nettet), med sociale aspekter, mange er velkende med, fra sider som flickr og Delicious. På disse sider kan brugeren bidrage med kommentarer, vurderinger, ratings og ikke mindst tags.

Afspejle bibliotekslovens ord:

I biblioteksloven står, at bibliotekets formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. Dette er først og fremmest tænkt af hensyn til materialebestand. Dog synes jeg det er interessant, også at medtænke emneord i aktualitetsbegrebet. I ”indeksering af Faglitteratur”, vægtes konsistens ved evig gyldighed i emneord. Nydannelse passes der på med:

”Slang og modeprægede ord bør kun bruges som emneord,

hvis man er sikker på, at det ikke er ”døgnfluer”” [19]

Døgnfluebegrebet er svært, at forholde sig til når, man ikke ser det i et historisk perspektiv. Det er svært at spå, især om fremtiden.

De brugerskabte emneord vil derfor givetvis være mere nytænkende, og ydermere bidrage til, at det lovmæssige aktualitetsbegreb både dækker materiale og emneord.

Skabe social samhørighed:

Ved selv, at lade brugeren skabe emneord, vil jeg mene, at der bliver skabt en større ”samhørighed” mellem bibliotekskatalogen og brugeren, der involverer sig og derigennem får fælleseje med det, man er medskaber af. Udover at være en dynamisk proces, er en sådan brugerinddragelse gratis og skabende af en indholdsmæssig merværdi[20].

Jeg har her remset nogle fordele ved, at lade brugerne tage teten, op. Jeg vil nu se på en praktisk tilgang til brugerinddragelse, med en eksempelpost fra Axiell[21], som er et firma, der skaber system- og selvbetjeningsløsninger til biblioteker. Axiell tilbyder, at implementere web 2.0 løsninger for biblioteker, hvor en af deres features er, at brugerne kan tilføre bibliotekets materiale tags, altså emneord. Derudover vil jeg, ved hjælp af Louise F. Spiteri (2007), ”Structure and form of folksonomy tags: The road to the public library catalogue”, der analyserer 3 forskellige web 2.0 sider, se på hvorledes tildeling af brugerskabte emneord lever op til NISO[22] og DBCs krav for emneord.

Eksempelpost

Axiell opererer i hele Skandinavien og sælger IT løsninger, der giver folkebiblioteker en brugergrænseflade hvor rating, anmeldelse og tildeling af emneord er mulig. Jeg har valg, at se nærmere på det svenske folkebiblioteks database i Lerum, lidt uden for Göteborg. Jeg bruger et svensk bibliotek som eksempel, da Axiell endnu kun er på beta niveau her hjemme. Derudover ser jeg nærmere på bogen ”Staden vid havet” (Bilag 1, screen dump af metadata). I et enkelt Vis format bliver bogen præsenteret med titel, udgivelses år, sprog, placering og materialetype. Der er endnu ikke nogen, der har anmeldt eller ratet den med stjerner. Der er forskellige facetter for katalogposten. Forfatterne i inverteret navne form, bibliotekets emneord og brugernes emneord. Bibliotekets emneord er: Geografi, Götaland, Göteborg, Sverige. Her ser vi, at det er en bog, der handler om et bestemt geografisk område. Jeg vil mene, at indeksøren har arbejdet mest med exhaustivitet, og i mindre grad med specificitet. Med exhaustivitet menes, at et givent dokuments emne er forsøgt dækket så udtømmeligt som muligt, samtidig med, at der ved specificitet ønskes en så specifik term som muligt[23]. Bibliotekets tildelte emneord udtrykker en indsnævret, hierarkisk, geografisk tildeling, hvilket strider lidt imod specificitetsbegrebet. Men som DBC skriver i ”Indeksering for Faglitteratur”, så kan det af søgemæssige årsager medtages[24]. Når man læser emneordene, kan man se, at bogen forholder sig til et geografisk afgrænset område i Sverige, mere specifikt Götaland, og endnu mere specifikt Göteborg.

Når man ser nærmere på de brugerskabte emneord, så er det førstnævnte ”Fotobok”, altså formen på værket, som igennem begrebsbetemmelsesspørgsmålene, tidligere nævnt, giver god mening, hvilket er svar på spørgsmålet ”har værket en bestemt form”[25]. Det andet brugertildelte emneord, er med til, at vise, at der er en brist ved basen. Emneordet, ”göteborg”, er blevet indekseret, selvom det er det samme som det bibliotekstildelte, ”Göteborg”, idet systemet ikke ser sådanne detaljer. Dette er en stor kilde til unødig støj i søgningen, som nemt burde kunne rettes.

Structure and form of folksonomy tags

Jeg vil i det følgende se nærmere på netop nogle af disse problematikker, gennem Louise F. Spiteris undersøgelse, som også rummer anbefalinger til forholdsregler ved implementering af Web 2.0, i bibliotekskatalogen.

I hendes artikel undersøger hun tre hjemmesider, der har brugerskabte emneord; Delicious, Furl, og Technorati. De undersøges for, om hvorvidt de overholder forskellige relevante standarder.

Grammatiske former:

Spiteri kommer frem til, at et flertal af de brugerskabte emneord er substantiver. Hele

95 % af Delicious´ emneord er substantiver[26], hvilket da også lever op til DBC´s regelsæt, der påpeger, at disse fortrinsvis skal anvendes[27].

Der, hvor der ikke er konsistens, og hvor standarderne ikke bliver fulgt, er i entals- og flertalsformerne. DBC opsætter selv, hvad de formulerer, som en nem regel:

”Kan man sige ”hvor mange” skal emneordet i flertal,

kan man sige ”hvor meget”, skal emneordet i ental”[28]

Et eksempel på denne inkonsekvens er, at søgning i Delicious giver computer 208,409 hits, mens

computers giver 91,205 hits[29], selv om begge betegnelser dækker over samme emne.

En anden mistro man kan have til brugerskabte emneord, er om brugerne overhovedet kan stave korrekt. Det viser sig dog, at lang de fleste brugere overholder de vedtagne staveformer, idet kun

2 % af Furls indekseringer ikke er korrekte, ifølge de gældende regler[30].

En af de største svagheder, ved brugerskabte emneord, er synonym kontrol. Spiteri kommer med et eksempel fra Apple Macintosh-computere, der har fået tildelt emneord som Appel, Mac, og Macintosh[31]. Her er der brug for henvisninger i form af en ”Se” funktion, som DBC opererer med.

Anbefalinger

Undersøgelsen slutter med få overordnede anbefalinger, som Spiteri mener, skal overvejes ved implementering af brugerskabte emneord, i en biblioteks katalog.

Der skal foreligge en klar skriftlig anvisning til, hvordan emneord bedst skabes, eksempelvis skal det forklares, hvor stor betydning, det har for søgningen, hvis entals- og flertalsformerne er uniforme.

Derudover bør der være Links til anerkendte leksika og ordbøger, således at meningsforstyrrende emneord bliver elimineret[32].

Der forefindes en del flere problematikker ved brugerskabe emneord, som der ikke kommes ind på, såsom emneordernes indbyrdes relationer, i klassedeling eller Thesaurus, ligesom der heller ikke, hverken i Axells eksempelpost eller Spiteris undersøgelse vises, hvorledes emneorderne, rent faktisk svarer til det givne dokuments emne, eller erkendelsesmæssige potentiale.

Intelligens reserven

Den største fordel ved brugertildelte emneord, sådan som jeg personligt forestiller mig, er at man kan få fat i den store intelligensreserve, som i forvejen vidensdeler på nettet, blandt andet på Wikipedia. Det vil være berigende, at få den brugergruppe af akademikere, der virker inden for deres felt, samt dem, der skriver uden for deres felt, som matematikprofessoren, der skriver artikler om renæssancekunst[33], til at tildele emneord. Ved at udnytte denne intelligensreserve vil man komme skridtet nærmere, at få det fulde erkendelsesmæssige potentiale udtrykt i emneord, netop sådan som Hjørland sætter højest.

Konklusion

Det er uomgængeligt, at der kommer mere og mere brugerinddragelse ind på bibliotekerne. Om det så også bliver med brugerskabte emneord, som supplement til DBC, vil tiden vise.

En ting, som Spiteris undersøgelse synes, at vise er, at brugerskabte emneord ikke kan stå alene, som værktøj for genfinding. Dog synes det, i første omgang, vigtigt, at vide hvordan den brugerskabte tilgang til, at generere emneord er, idet denne viden vil kunne hjælpe til, at skabe og implementere et dynamisk tilskud til DBCs emneordstildeling.

Nu til spørgsmålet: Kan brugerskabte emneord være lige så gode som professionelle emneord? Svaret må være JA, hvis altså brugeren har en stor faglig indsigt, og NEJ, da en bruger ikke kan forholde sig til hele katalogens opbygning og derfor ikke være eksakt nok. Alt i alt, både og.

Der, hvor jeg ser en fornuftig fremtid, er i en løsning som Axiells, hvor der er en form for sidestilling af brugerskabte og professionelle emneord. I denne løsning får man fordelene (og selvfølgelig også ulemperne) af begge tildelingerne. Forhåbentlig vil de to tilgange kunne drage fordel af hinanden, således at de støtter og skaber et rigere og mere aktuelt ordforråd af emneord.

Litteratur liste:

Axiell http://www.axiell.dk/2 Lokaliseret den 21. december 2009.

Berinstein, Paula (2006): Wikipedia and Britannica

The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3) lokaliseret den 29.10.08 på http://www.infotoday.com/searcher/mar06/berinstein.shtml

Dansk BiblioteksCenter as (2002) Indeksering af faglitteratur.(elektronisk udgave) Ballerup. Dansk BiblioteksCenter as. Lokaliseret den 14. december 2009http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

DBC Nationalbibliografi 29.07.2009. lokaliseret på http://www.dbc.dk/om_dbc/nationale_opgaver/nationalbibliografi/nationalbibliografi

Den 30. december 2009.

Hjørland, Birger (1993): Emnerepræsentation og informationssøgning. Borås. Valfrid

Hjørland, Birger (2001) Informationsvidenskabelige grundbegreber. (Elektronisk udgave baseret på 2 reviderede udgave 1995). København. Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier.

Hjørland, Birger (2009) Hand out fra Forelæsning om emnebegrebet og relevansbegrebet på 3. semester i faget Digitale videnssystemer 2009- 09-07. Lokaliseret på http://studienet.db.dk/modules/kursusweb/kursusweb.detaljer.aspx?skema_basis_id=1634

den 14.december 2009.

NISO http://en.wikipedia.org/wiki/National_Information_Standards_Organization.

The National Information Standards Organization, en non- profit organisation, der udarbejder retningslinjer for bla biblioteks katalogers indekserings praksis. Fra Lokaliseret den 17 december 2009.

Rugholt Carlsen, Signe: (2009) Biblioteksanmeldere undertrykker kritik, Dagbladet Information den 13. december 2009.

Spiteri, Louise F. (2007): Structure and form of folksonomy tags: The road to the public library catalogue. Webology, 4(2), Article 41. Lokaliseret den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html.

Bilag 1

Staden vid havet / Tore Hagman och Kristian Wedel

Forfatter: Hagman, Tore

Udgivelsesår: 2008

Sprog: Svensk

Placering: Ncbi

Materialetype: Bog

http://tifo.btj.se/2020771988047335

Standardnummer: 91-7126-091-9, 978-91-7126-091-8

Omfang: 304 s. : ill.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Facetter for katalogposter

Forfattere:

Hagman, Tore

Wendel, Kristian

Bibliotekets emneord

Geografi

Götaland

Göteborg

Brugernes emneord

fotobok

göteborg



[1] Hjørland, Birger

Hand out fra Forelæsning om emnebegrebet og relevansbegrebet på 3. semester

i faget Digitale videnssystemer. Lokaliseret på http://studienet.db.dk/modules/kursusweb/kursusweb.detaljer.aspx?skema_basis_id=1634

den 14.december 2009.

[2] Hjørland (1993) s.72

[3] Ibid s.72

[4] Hjørland (2001) s 77

[5] Hjørland (1993) s.37

[6] Ibid. s.69

[7] Ibid. s.71

[8] DBC Nationalbibliografi 29.07.2009. lokaliseret på http://www.dbc.dk/om_dbc/nationale_opgaver/nationalbibliografi/nationalbibliografi

Den 16.december 09

[9] http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[10] 1.1. Emneanalysens formål http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[11] Hjørland (2001) s 43

[12] Hjørland (2001) s 44

[13] Rugholt Carlsen, Signe: (2009) Biblioteksanmeldere undertrykker kritik, Dagbladet Information den 13. december

[14] 1.2.1. Undersøgelse af værket http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[15] Hjørland (2001) s 81

[16] 1.EMNEANALYSE http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[17] Hjørland (2001) s 78

[18] Hjørland (2001) s 70

[19] 6.1 fællesnavne http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[20] Spiteri (2007) lokaliseret den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[21] http://www.axiell.dk/2 Lokaliseret den 21. december 2009.

[22] The National Information Standards Organization, en non- profit organisation, der udarbejder retningslinjer for bla biblioteks katalogers indekserings praksis. Fra http://en.wikipedia.org/wiki/National_Information_Standards_Organization. Lokaliseret den 17 december 2009.

[24] 2.2.5. Hierarkiske relationer http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[25] 1.2.2. Begrebsbestemmelse http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm.

Lokaliseret den 14. december 2009.

[26] Spiteri (2007): Grammatical forms of terms.

lokaliseret den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[27] 3.1.1. Substantiver http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm. Lokaliseret den 14. december 2009.

[28] 3.2.1. Ental/flertal http://www.indeksering.dk/faglitteratur/faglitt2002.htm. Lokaliseret den 14. december 2009.

[29] Spiteri (2007):Discussion and Recommendations. lokaliseret den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[30] Spiteri (2007):Spelling. lokaliseret den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[31] Spiteri (2007) Weaknesses of Folksonomies. den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[32] Spiteri (2007) Conclution. den 17.december 2009 på http://www.webology.ir/2007/v4n2/a41.html

[33] Berinstein (2006)