http://busterid.blogspot.com/2010/01/hvad-skal-vi-med-skolebiblioteker.html
skulle jeg skrive refleksioner over opgaven, de kommer her:
Refleksioner over artiklen
I det følgende vil jeg reflektere over artiklen, hvilke retoriske værktøjer, der anvendes og hvorfor.
Indledning
Mit formål med artiklen har været, at agitere for kombibilioteket. Jeg beskriver 3 forskellige måder, at drive bibliotek for børn, og ser, i min optik, en tydelig diskrepans af biblioteksbetjeningen af børn mellem skolebiblioteket og folkebiblioteket. Jeg gør det klart, at jeg synes, at folkebiblioteket bedre formår, at formidle bredt og med flere tilgange til, hvorledes individet tilegner sig viden.
Målgruppe
Artiklen er ment som debatindlæg i diskussionen om folkeskolens udvikling, og er en videreførelse af Hildebrandts og Fibæk Laursens berettigede kritik. Min første tanke var, at skrive til lærere i folkeskolen, i bladet ”Folkeskolen”. Efter at have sat punktum på artiklen, ser jeg dog, at denne målgruppe ikke sættes direkte i tale. Det er ikke en kogebog om, hvordan laver jeg et godt kombibliotek, som faktisk findes som, ”Det integrerede bibliotek - en kogebog”, ej heller en nytænkende vinkel på kritik af folkeskolen, her læner jeg mig jo op af Hildebrandt og Fibæk Laursen.
Derfor synes jeg nu, at artiklen mest henvender sig til den biblioteksinteresserede, og ser altså bedre artiklen i ”Skolebiblioteket”, der er skolebibliotekarernes blad.
Afsender
Jeg vil også mene, at jeg står stærkere i afsenderpositionen, når jeg henvende mig til mine ”næsten peers”, skolebibliotekarer, dog med fare for, at lande i den faldgruppe som nyuddannede artikelskrivere ofte gør – at blive for teoretisk[1]. Dette har jeg prøvet at undgå ved, så vidt muligt, at lave en mindre empirisk undersøgelse, hvor jeg, så at sige, er i felten, hvor jeg har talt med bibliotekarerne, samlet og høstet indtryk, for derefter at sætte dem i et teoretisk perspektiv.
Artiklens retorik
Til at se nærmere på mine virkemidler i artiklen, finder jeg det velegnet, at benytte mig af Bitzers teori. Det gør jeg fordi, der i artiklen, er en afsender (stud.bibl. Buster Nykjær Björkman), en modtager (skolebibliotekar), samt en problemstilling, der kan handles på (diskrepansen mellem biblioteksbetjening af børn i skole og børnebiblioteker).
Bitzers teori er tredelt i Exigence, Mediators Of Change og Constraints[2].
Exigence skal ses, som det problem, der skal løses – dét, der italesættes for, at skabe handling eller overbevisning. I min artikel er det skolebibliotekernes manglende udvikling mod videnssamfundet der er Exigence.
Mediators of change er de modtagere, der er i stand til, at gøre noget ved problemet. Her er det skolebibliotekarer, jeg henvender mig til, med en risiko for udelukkelse, da de kan mene, jeg ikke tilhører det rigtige fagdomæne. Hildebrandts og Fibæk Laursens kritik af folkeskolen, som en del af min artikel bygger på, er ligeledes blevet mødt med kritik fra lærerstanden, der går på, at argumentationen hverken er ny eller specielt dybdegående[3].
Constraints er de elementer, der udgør perspektiver hos modtageren, som gør sig gældende for om en teksts indhold relaterer hertil. Det vil sige, at afsenderen skal udvise forståelse og tage hensyn til disse perspektiver i den skriftlige udførelse af artiklen.
Jeg formoder, at der, inden for målgruppen, skolebibliotekarer, er en vis skepsis over for kombibilioteker, derfor italesætter jeg også ulemper ved disse. Derudover prøver jeg, at perspektivere på didaktiske; pædagogiske og læringsmæssige fordele ved kombibiblioteket, da skolebibliotekarer jo er lærere, og har en pædagogisk forforståelse.
Det retoriske kompas
Det retoriske kompas er velegnet til, at komme hele vejen omkring teksten, med modtagerens perspektiv i centrum. Takkerne i kompasset indikerer hvilke forhold, hos modtageren, der skal tages hensyn til og målrettes, hvis man ønsker, at imødekomme dennes forventninger og forståelse af artiklens essens.
Valget af det specifikke medie, bladet ”Skolebiblioteket”, viser tydeligt hvem, målgruppen er. Jeg vil dog mene, at artiklen også kan henvende sig til børnebibliotekarer og kommunale beslutningstagere, idet det, i sidste instans er dem, der er med til, at tage beslutninger vedrørende oprettelse af kombibiblioteker.
Kontekst
Jeg bygger teksten på den aktuelle, omend overordnede kritik af folkeskolen og dens udvikling ved, anvendelse af ”Når klokken ringer ud”. Omstruktureringen og implementeringen af folkebiblioteket i videnssamfundet i børneperspektiv, sætter jeg i tale med baggrund i rapporten, ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn”. På denne måde sammensætter jeg, så at sige, en overordnet kritik af folkeskolen, samt bidrager med konkrete bud på børnebiblioteksområdet.
Afsender
Der er jo mig! Jeg står som afsender, stud.bibl., som repræsentant fra folkebiblioteksverden og prøver, at adressere til skolebibliotekarer, som er lærere. I skismaet mellem de to faggrupper hvor der rent praktisk finder et samarbejde sted ude i kommunerne, fornemmer jeg alligevel en vis skepsis over for hinandens fagområder. Dette forhold kan uden tvivl påvirke modtagernes imødekommenhed overfor, at tage imod mit budskab. Som før nævnt er også Hildebrandt og Fibæk Laursens bog anmeldt kritisk i ”Folkeskolen”.
Formål
Formålet er, at italesætte den diskrepans jeg finder i udviklingen mellem skolebiblioteks- og folkebiblioteksområdet, ved at eksemplificere og bruge teori, der viser forskelle, samt fordele og ulemper ved kombibiliotekstypen. Derudover er det også formålet, at sætte Exigence i tale.
Foruden at vise formålet, dækkes også artiklens Emne, hvor man dog kan komme med den anke, at artiklen er for teoretisk, kreeret af én, der står udenfor det direkte faglige fællesskab og uden egentlig praksiserfaring.
Medium
Selvom der her er tale om en artikelform til et tidsskrift, er denne artikel dog blot en konstruktion, idet den formelt er en studieopgave med formaliserede krav osv., hvorfor det har krævet en fortabelse eller fortrængning i processen, at producere.
Dette er ikke helt ulig problematikken for nye artikelskribenter, beskrevet i ”Skriv en artikel”, hvor det kræver sit, at ryste Instituttet af sig som målgruppe[5].
Genre
Dette er netop en faglig formidlende artikelform. Formålet med denne genre er, at dele faglig viden eller holdninger[6]. Det må siges, at det i overvejende grad er det sidste jeg i virkeligheden foretager mig.
Forløb
Artiklens forløb vil jeg ridse op med inspiration fra kommentarbeskrivelserne i mønstereksemplet fra ”Skriv en artikel”[7].
Overskriften på artiklen, ”Hvad skal vi med skolebiblioteket” er en lidt provokerende overskrift, der er tænkt som blikfang, og siden er det først i manchetten, at formuleringen af problemet bliver beskrevet.
Derudover søges der hurtigt rygdækning for argumentationen, da jeg nævner hvilke teorier, jeg bygger min argumentation på. Efter en kort beskrivelse af folkeskole- og skolebiblioteksområdet, bevæger jeg mig over i teorien, og min undersøgelse af 3 bibliotekstyper med perspektiver på
være-, lære- og værkstedsteorien, nu med rygdækning fra ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn”.
Fordele og ulemper ved kombibiblioteket ridses op, hvorefter der konkluderes på fordelene ved et mere formaliseret samarbejde mellem skole- og folkebibliotek, gerne som et lyst og legefuldt kombibibliotek.
Fremstillingsform
Her er et, i mine øjne, lille selvkritisk punkt. Både sproget og formen kommer til, at ligge tæt op ad en gængs studieopgaves fremstillingsform. Men det har været en spændende udfordring, at være artikelskribent og konstruere et partsindlæg indenfor et interessant problemfelt.
Afslutningsvis, med en lettere omskrivning af René Magrittes ordlyd til hans berømte billede,
kan jeg postulere:
”Dette er ikke en Tidsskriftsartikel af formidlende karakter”
Litteraturliste:
Brandt, Anna Enemark (red.) (2008): Fremtidens biblioteksbetjening af børn. København. Biblioteksstyrelsen
Dahl, Katrine og Jenny Annaberg Olesen (2003): Retorik – når teksten vil noget. In: Halskov Jensen, Elisabeth og Jenny Annaberg Olesen (red.) Tekstens univers – en introduktion til tekstvidenskab. Århus. Klim
Gardner, Howard (1997): De mange intelligensers pædagogik. København. Gyldendal.
Hagemann, Mikkel Kamp Steffen (2009): Det pædagogiske Danmarkskort: Ros og konsekvens styrer. In: Børn og Unge 2009/24.
Hildebrandt, Steen og Per Fibæk Lausen (2009): Når klokken ringer ud. Opgør med industrisamfundets skole. København. Gyldendal
Jochumsen, Henrik og Casper Hvenegaard Rasmussen (2006): Folkebiblioteket under forandring – Modernitet, felt og diskurs. København. Danmarks Biblioteksforening
Jørgensen, Tom (2003): Kultur! – i skolebiblioteket? Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag
Krogh-Jespersen, Kirsten (2009): Opgør med industrisamfundets skole - igen, igen! In: Fagbladet Folkeskolen 22 / 2009. lokaliseret på http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=59306 Den 02.12.2009
Lov om biblioteksvirksomhed, lov nr.340 af 17.maj 2000. In: Svane-Mikkelsen, Jørgen (2001): Biblioteker i Danmark. København. Danmarks Biblioteksskole
Ravn, Karen (2006): EU-analyse: Undervisning på modersmålet virker. In: folkeskolen.dk
lokaliseret på: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=40811 Den 02.12.2009
Rienecker, Lotte m.fl. (2008): Skriv en artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur
Rugholt Carlsen, Signe (2009): Bibliotekerne giver plads til børnekulturen. Information 11.11.09
Rugholt Carlsen, Signe (2009): DR Ramasjang giver Disney Channel baghjul. Information 11.11.09
Undervisningsministeriet (2004): Dansk litteraturs kanon. København. Undervisningsministeriet
Tak til bibliotekarerne på Peder lykkes skolens bibliotek, Nørrebro Bibliotek og Dyssegårdsbibliotek.
[1] Rienecker, Lotte m.fl. (2008) skriv en artikel. S 72
[2] Dahl, Katrine og Jenny Annaberg Olesen (2003) Retorik – Når teksten vil noget. S 62
[4] Dahl, Katrine og Jenny Annaberg Olesen (2003) Retorik – Når teksten vil noget. S 65
[5] Rienecker, Lotte m.fl. (2008) skriv en artikel. s. 74
[6] Ibid. s.75
[7] Ibid. s.76
Ingen kommentarer:
Send en kommentar