fredag den 29. oktober 2010

Undersøgelse af informationssøgeadfærd



her er første del, eller opgave 1 ud af 3 i faget Brugeradfærd og interaktive informationsrum på 5.sem,








Opgave 1: Undersøgelse af informationssøgeadfærd
I opgave 1 vil jeg afdække respondentens informationssøgeadfærd.
Ifølge opgaveformuleringen skal jeg interviewe, lave en fremstilling af resultaterne, samt perspektivere resultaterne i forhold til relevante teorier.
Interviewmetode
Jeg vælger, at lave et mailspørgeskema. Dette har en række fordele og ulemper, set i forhold til et fysisk interview. Af fordele kan nævnes, at det er hurtigt, jeg får svarene nedskrevet, og i dette tilfælde kort formuleret. Derudover har spørgeskemaundersøgelser en klar fordel i en kvantitativ undersøgelse med mange respondenter.
Af ulemper kan nævnes, at jeg ikke har mulighed for at aflæse kropssprog, diktion, pauser osv., som kan indikere hvorledes respondenten reagerer. Samtidig kan jeg ikke komme med opklarende spørgsmål, hvis svaret er mudret. En ideel situation, vil være først, at give min respondent spørgeskemaet, for derefter personligt at interviewe, hvilket sandsynligvis afdækker usikkerhedsperspektiver og give større indsigt i søgeadfærden.
Tanker inden spørgeskemaundersøgelsen
I udformningen af spørgsmålene har jeg, ud over at afdække informationsadfærd, Kulthau´s model[1], Information search process i tankerne, samt konvergent/divergent paradigmet[2].
Kulthau´s model er velegnet, fordi den ser procesorienteret på søgeadfærden i de forskellige faser af en opgaveskrivning, hvilket passer med egne erfaringer med akademisk projektarbejde. Den ser også på de affektive perspektiver i en søgeproces.
Spørgsmål og svar[3]
Jeg spørger til opgavens problemstilling og hvorfor respondenten har valgt denne.
Respondenten har skrevet i faget, Informationskompetence og har valgt problemformulering ud fra et tema i undervisningen, og egen interesse. Det er opklarende spørgsmål til, at komme ind på hvilken optik min respondent er i, men samtidig afklarende for indledende søgeadfærd,
der svarer meget godt til Kulthau´s stage 1 & 2; task initiation, og task selektion[4]. Altså forberedelse af emnevalg og valget af emne. På stage 1 er en handling (Action) at snakke med andre. Dette tolker jeg også som at snakke med, eller høre en underviser, der gennemgår pensum. På stage 2 er en tanke (thought) også at afstemme emne i forhold til personlig interesse, hvilket min respondent gør.
Næste spørgsmål er, hvordan søgning om emnet/problemstillingen, rent faktisk foregik. Altså hvilke baser, fysiske biblioteker respondenten brugte. Målet med dette spørgsmål er, at forsøge at se om respondentens søgning var konvergent eller divergent, samt om jeg kan dechifrere søgningen i de forskellige stages, Kulthau opererer med. Min respondent svarer, at han tidligere har skrevet opgave om emnet og derfor havde et forudkendskab til, hvilke materialer han skulle opsøge på sit lokale bibliotek. Altså her i stage 1, under tanker, relaterer han til tidligere erfaringer og tanker. Her viser respondenten et forudkendskab, hvilket man kan betegne som en hermeneutisk forforståelse af emnet/teorien, der sandsynligvis også har en affektiv indvirkning på valget. Forudkendskab kan ud fra hypoteser om søgestrategi i købssituationer, antage to ret forskellige former. Dels gør et forudkendskab til en varegruppe (emne), at forbrugeren kan foretage en mere kvalificeret søgning, da hun allerede er inde i problemstillingen, og dels kan et forudkendskab reducere motivationen til yderlige søgning, ud over det i forvejen kendte[5]. Jeg kan forholde mig til begge hypoteser og finder ikke anledning til, at antage hvilken vinkel, respondenten har valgt. Praksis ligger nok et sted imellem de to hypoteser. Ikke desto mindre er forudkendskab en vigtigt faktor i søgeadfærden, hvilket eksempelvis ikke synes underbygget af Kulthaus model. Forudkendskab kan bedre ses som et udtryk for teorien, Priciple of least effort[6], hvor man opsøger/bruger den viden der ligger lige for, hvilket vel også indebærer den viden man har i forvejen.
Jeg spørger om respondentens søgeadfærd ændrede sig under opgaveperioden. Netop en af de gode ting ved Kulthaus model er, at den ser på både tanker, følelser, handling og strategi[7], i hvert enkelt stage af informationsadfærden. Derfor håbede jeg at, hvad end respondenten svarede ved, at beskrive en ændring i handling eller følelser, at kunne sætte det ind på et bestemt stage. Jeg laver imidlertid en procedurefejl i spørgeskemaet. Jeg spørger uden at bruge et hv-spørgsmål og får svaret; Nej, respondenten har ikke ændret adfærd i opgaveperioden.
Omkring konvergent/divergent paradigmet kan man sige, at respondenten søger konvergent efter kendte dokumenter. I spørgsmålet om hvorledes hans søgning er struktureret, svarer han senere,
Jeg starter ofte konvergent og ofte notere jeg hvilket sted det står på biblioteket og derefter ”græsser” jeg omkring de steder jeg har fundet bøger for at se om der er noget, som jeg ikke har tænkt på”[8]. Altså starter han konvergent, søgning efter known items, for derefter at have en mere eksplorativ adfærd ved græsning. Dette stemmer godt overens med Björneborns samspil mellem konvergent og divergent informationssøgeadfærd, der komplementerer hinanden[9]. En anden beskrivelse af adfærden er at det er en area scanning[10], en græsning eller scanning af et specifikt emneinddelt område, i dette tilfælde på et fysisk bibliotek, en divergent adfærd (græsning) inden for et konvergent område (dokumenter opstillet efter klassifikations system, emneord).
Det affektive
Her har respondenten ”ikke umiddelbart” noget svar når jeg spørger direkte til de affektive dimensioner, udover at jeg formoder, at det at opsøge known items er et affektivt træk.
Jeg kunne have analyseret respondentens personlighed ud fra en personlighedstest, beskrevet af Pors´ artikel om Personlighed og informationsadfærd[11]. Og jeg kunne have set om der er en sammenhæng mellem respondentens brug af forudkendt viden, og om han havde en høj score på emotionel stabilitet, der kan medfører en tendens til en ikke åben informationssøgning[12].
De svar på spørgeskemaet, der er bedst anvendelige i forhold til overordnet beskrive respondentens søgeadfærd, er at han søgte konvergent efter known items og søgte divergent i afgrænsede informationsrum.
For at illustrere respondentens græssende søgeadfærd specifikt, har jeg lavet en parafrase over Björneborns figur 1 og 2[13], for at beskrive, det jeg ser som to forskellige former for serendipitet, hvormed jeg konkluderer at respondentens søgeadfærd bedst beskrives af venstre cirkels
Konvergent serendipitet.
Serendipitet i lukket og åbent informationsrum
Ved græssende søgning i lukket og velordnet interesserum af emnet A(f.eks. del af bibliotek afgrænset af emneord), kan man søge efter known item Aa, men tilfældigt finde Ab. Dette betegner jeg konvergent serendipitet.(Aa og Ab har emnemæssig relation, men Aa kan ikke erstatte Ab)
Ved græssende søgning af åbne eller rodede interesserum (f.eks. hele det fysiske bibliotek, rod i opstilling etc.), kan man ved søgning efter Aa eller systematisk græsning, tilfældigt finde Bc. Divergent serendepitet.
Litteraturliste
Bates, Marcia J. (2005) Berrypicking. In Fisher et al. (2005) Theories of information behavior: A researcher's guide. Medford, NJ: Information Today
Bates, Marcia J. (1989) The design of browsing and berrypicking techniques for the online search interface. Graduate School of Library and Information Science University of California at Los Angeles. lokaliseret den 28.sep 2010 på http://gseis.ucla.edu/faculty/bates/berrypicking.html
Björneborn, Lennart (2008) Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. In Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, 2008.
Case, D.O. (2007). Looking for information: A survey of research on information seeking, needs and behavior. 2.ed. Amsterdam: Academic Press
Kuhlthau, Carol Collier (2005) Kulthau´s Information Search Process. In Fisher et al. (2005) Theories of information behavior: A researcher's guide. Medford, NJ: Information Today
Kuhlthau's Model of the Stages of the Information Process. Humboldt State University Library
Narasimhan Srinivasan, Jagdish Agrawal (1988), "The relationship between prior knowledge and external search. In Advances in Consumer Research Volume 15, eds. Micheal J. Houston, Provo, UT : Association for Consumer Research, Pages: 27-31.
Pors, Niels Ole(2008) Personlighed og informationsadfærd
En introduktion til et forskningsområde. Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, 2008.
lokaliseret den 28. sep 2010 på http://www2.db.dk/dbf/2008/nr2/pors.pdf
bilag 1
Mail Spørgsmål til Daniel om informationssøgningsadfærd ved opgave på 4.sem.
Spørgsmål 1:
Hvor gammel er du?
24
Spørgsmål 2:
I hvilket fag og hvilket emne/problemstilling har du skrevet opgave på 4. sem?
Informationskompetence – Problemformulering: Kan man anvende Lloyds begreb informationspraksis på et fælleskab, som sammen spiller strategispil, og kan man i denne kontekst definere en særlig spilkompetence?
Spørgsmål 3:
Kan du kort beskrive hvordan du besluttede dig for dit emne/problemstilling til opgaven?
Ideen kom fra undervisningen omkring digitale kompetencer, og jeg kunne se en måde, hvorpå mine egne interesser kunne komme indover.
Spørgsmål 4:
Hvordan søgte du information om emnet/problemstillingen?
(Eksempelvis: Fysisk bibliotek, Biblioteksbaser, Databaser, personer, googlesøgninger.)
Har tidligere skrevet opgave omkring computerspil og har derfor kendskab til en række forskere inden for området, så tidligt kunne jeg gå på det lokale bibliotek og finde de bøger jeg skulle bruge. Udover det besøgte jeg biblioteket på IVA og ”græssede” reolen med nye bøger og derefter fandt jeg (med lidt hjælp fra bibliotekarene) en reol med de bøger jeg søgte, som omhandlede fællesskaber på internettet.
Spørgsmål 5: ændrede din søgeadfærd sig i løbet af opgaveperioden, hvis ja kan du identificere hvilken søgeadfærd, der var mest markant i henholdsvis:
1. valg af emne/problemstilling. nej
2. indsamling af dokumenter om valgte emne/ problemstilling. nej
3.sidste del af opgaveperioden (her tænkes på skriveperioden, yderlige informationssikring til at verificere eller falsificere evt. teser og konklusioner). nej
Spørgsmål 6:
Når du tænker på al den information du har samlet til at løse opgaven på 4.sem, hvor meget af den fik du ren faktisk brugt: (angiv gerne et tal, ex 1/10 del eller 10%)
Litterattur fra undervisningen brugte jeg 3 tekster og af det indsamlede litteratur fik jeg nok brugt 80% af bøgerne.
Spørgsmål 7:
Hvis du ser på din søgning, hvor struktureret vil du så beskrive den, eventuelt ved hjælp af begreberne, konvergent og divergent?
Konvergent søgning er den målrettet, rationel, fokuseret.
Divergent søgning er den eksplorativ, intuitiv, impulsive
Jeg starter ofte konvergent og ofte notere jeg hvilket sted det står på biblioteket og derefter ”græsser” jeg omkring de steder jeg har fundet bøger for at se om der er noget, som jeg ikke har tænkt på.
Spørgsmål 8:
Hvordan og hvornår konkluderede du, nu havde du nok litteratur/dokumenter til din opgave?
En del af litteraturen var alt hvad jeg kunne finde på biblioteket og som jeg havde brugt før, så jeg havde en god fornemmelse, hvor meget af det jeg kunne bruge. Udover det så skød jeg langt over resten og havde 3 bøger om fællesskaber på internettet, hvoraf jeg kun brugte den ene.
Spørgsmål 9:
Det affektive i søgeprocessen.
For at identificere hvorledes det affektive spiller ind i søgningen vil jeg her kommer med nogle spørgsmål:
9a:På en skala fra 1-10 Hvordan vil du beskrive dig selv som informationssøger? (1.dårlig --- 10. ekspert) 8
9b:Har du nogen foretrukne databaser ved informationssøgning til denne type opgaver?
(google, bibliotek.dk, IVAs Bibliotek, etc.) danbib, IVAs bibliotek
9c: havde du noget forud kendskab, eller en specifik ynglings teoretiker du vidste du ville bruge i opgaven? Har brugt adskillige computerspilsforskere fra en tidligere opgave.
9d: har du yderlige kommentarer til det affektive i din søgeproces? Ikke umiddelbart
1000 tak for hjælpen.
Humboldt State University Library Kuhlthau's Model of the Stages of the Information Process
Stage 1 -- Task Initiation
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To prepare for the decision of selecting a topic
Contemplating assignment
Comprehending Task
Relating prior experience and learning
Considering possible topics
Apprehension at work ahead
Uncertainty
Talking with others
Browsing the Library
Brainstorming
Discussing
Contemplating possible topics
Tolerating uncertainty
Stage 2 -- Topic Selection
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To decide on topic for
research
Weighing topics against criteria of personal interest, project requirements, information available, and time allotted
Predicting outcome of possible choices
Choosing topic with potential for success
Confusion
Sometimes Anxiety
Brief elation after selection
Anticipation of prospective task
Consulting with informal mediators
Making preliminary search of library
Using reference collection
Discussing possible topics
Predicting outcome of choices
Using general sources for overview of possible topics
Stage 3 -- Prefocus Exploration
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To investigate information with the intent of finding a focus
Becoming informed about general topic
Seeking focus in information on general topic
Identifying several possible focuses
Inability to express precise information needed
Confusion
Doubt
Sometimes threat
Uncertainty
Locating relevant information
Reading to become informed
Taking notes on facts and ideas
Making bibliographic citations
Reading to learn about topic Tolerating inconsistency and incompatibility of information encountered
Intentionally seeking possible focuses
Listing descriptors
Stage 4 -- Focus Formulation
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To formulate a focus from the information encountered
Predicting outcome of possible foci
Using criteria of personal interest, requirements of assignment, availability of materials, and time allotted
Identifying ideas in information from which to formulate focus
Sometimes characterized by a sudden moment of insight
Optimism
Confidence in ability to complete task
Reading notes for themes
Making a survey of notes
Listing possible foci
Choosing a particular focus while discarding others, or
Combining several themes to form one focus
Stage 5 -- Information Collection
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To gather information that defines, extends and supports the focus
Seeking information to support focus
Defining and extending focus through information
Gathering pertinent information
Organizing information in notes
Realization of extensive work to be done
Confidence in ability to complete task
Increased interest
Using library collect pertinent information
Requesting specific sources from librarian
Taking detailed notes with bibliographic citations
Using descriptors to search out pertinent information
Making comprehensive search of various types of materials, i.e., reference, periodicals, nonfiction, and biography
Using indexes
Requesting assistance of librarian
Stage 6 -- Search Closure
Task
Thoughts
Feelings
Actions
Strategies
To conclude search for information
Identifying need for any additional information
Considering time limit
Diminishing relevance
Increasing redundancy
Exhausting resources
Sense of relief
Sometimes satisfaction
Sometimes disappointment
Rechecking sources for information initially overlooked
Confirming information and bibliographic citations
Returning to library to make summary search
Keeping books until completion of writing to recheck information
Kuhlthau, Carol C. Seeking Meaning: A Process Approach to Library and Information Services. Norwood, N.J.: Ablex Publishing Corp., 1993, pp.45-51 [Used with permission of the Author]

[1] Kuhlthau (2005) In Fisher et al. 2005. s231
[2] Björneborn (2008) s45
[3] Spørgeskema er vedlagt som bilag1
[4] Kuhlthau´s model som bilag2
[5] Narasimhan Srinivasan (1988)
[6] Case (2007) s151
[7] Kuhlthau (2005) In Fisher et al. s231
[8] Spørgeskema som bilag1
[9] Björneborn (2008) s43
[10] Bates (2005) In Fisher et al. 2005. s61 og Bates(1989)
[11] Pors (2008)
[12] Pors (2008) s14
[13] Björneborn (2008) s46

Ingen kommentarer: