Hvad betyder medier

Hvad betyder medier for mig, og hvordan bruger jeg medier i min hverdag, privat og fagligt?

Medier har stor betydning i min hverdag, idet jeg er mediebruger det meste af min fritid.

Fra jeg tænder radioen om morgenen, til fjernsynet slukkes før jeg skal sove.

Især er det internettet og avisen, der er de store tidsrøvere. Nyhedsstrømmen følges intens, om det så er Ritzau telegrammer på nettet eller analyser og baggrund i avisen.

En anden nytilkommen tidsrøver er de sociale netværk, i særdeleshed Facebook.

De visuelle medier har desuden en mere faglig betydning for mig, idet jeg i mange år har arbejdet på en lokal tv-station, med at lave udsendelser.

Jeg har også læst Film-og medievidenskab nogle semestre og har beskæftiget mig med mediehistorie og filmhistorie. Det historiske perspektiv er derfor en del af min samlede forståelse af mediebilledet.

Min faglige brug af medier er mangesidig. På biblioteksskolen er der en analytisk tilgang til nogle medier, da man eksempelvis, ser på hvordan informationerne er sammensat i en given mediesamling. Derudover er der den almene studierelaterede brug af medier, såsom tjek af pensum, skema osv. på nettet, samt selvfølelig (fag)bogen, til den faglige indsigt.

Hvad er medier

Jeg vil nok definere medier som de kanaler/platforme, i hvilke der videregives informationer fra en eller flere afsendere til en eller flere modtagere. Mine første tanker om mediebegrebet falder på massemedierne; aviser, bøger, radio, film, tv og nettet.

Begrebet massemedier, og især de nationale tv-kanaler og omnibusaviser må siges at være i kraftig tilbagegang. Tiden hvor dansk tv-dramatik lagde gaderne øde og alle holdt en af de store morgenaviser, er forbi. Vi er forbrugere af medierne, som vi er af alle andre produkter. Her kan man aktivt tage stilling til hvad man vil konsumere, som kritisk forbruger. Denne stillingtagen kan også ske passivt, ved blot at vælge det, der er lige for, såsom for eksempel gratisaviserne og primetimeshows på tv. Vekselvirkningen mellem den aktive og passive mediebruger kan ses ved, at de nationale tv-stationer eksempelvis får flere og flere niche-kanaler, samtidig med at de kæmper alt hvad de kan, for at få de højeste seertal til underholdningsshows i primetime.

Tilsvarende udvikling ses på avismarkedet, hvor de store gamle omnibusaviser som Politiken, Jyllandsposten og Berlingske, forsøger at finde redaktionelle linjer, der kan fastholde deres kernelæsere bedst, samtidigt med at deres netaviser eller gratisaviser prøver at favne bredest muligt. Denne vekselvirkning med at spille på det smalle og det brede på én gang, tror jeg vil fortsætte inden for massemedierne.